Del I — Anvendelse af proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet tilsigter at matche ledelsesordninger med instituttets risikoprofil og forretningsmodel på en konsekvent måde og tager højde for den individuelle stilling, som en vurdering vedrører, således at de fastsatte krav reelt opfyldes.

Når institutterne udvikler og gennemfører politikker og processer omhandlet i disse retningslinjer, bør de tage udgangspunkt i deres størrelse og interne organisation og i arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. Signifikante institutter bør have mere avancerede politikker og processer, mens navnlig små og mindre komplekse institutter kan implementere mere enkle politikker og processer. Institutterne bør bemærke, at et instituts størrelse eller systemiske betydning ikke i sig selv nødvendigvis er en indikator for, i hvor høj grad et institut er eksponeret for risici. Disse politikker og processer bør imidlertid sikre overensstemmelse med kriterierne i disse retningslinjer vedrørende egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner og, ved rekruttering af medlemmer til ledelsesorganet, at der tages højde for mangfoldighed og afsættes tilstrækkelige ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser for disse.

Alle medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner bør under alle omstændigheder have et godt omdømme og udvise hæderlighed og integritet, og alle medlemmer af ledelsesorganet bør være uafhængige, uanset instituttets størrelse og interne organisation samt dets aktiviteters karakter, omfang og kompleksitet, og uanset den specifikke stillings opgaver ansvarsområder, herunder medlemskab af udvalgene under ledelsesorganet.

For så vidt angår anvendelsen af proportionalitetsprincippet, og for at sikre passende implementering af ledelseskravene i direktiv 2013/36/EU og direktiv 2014/65/EU, som er yderligere omhandlet i retningslinjerne, bør følgende kriterier tages i betragtning af institutter og kompetente myndigheder:

• a. instituttets størrelse på grundlag af den samlede balancesum, de kundeaktiver, der indehaves eller forvaltes, og/eller omfanget af transaktioner, der behandles af instituttet eller dets datterselskaber inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde
• b. instituttets selskabsform, herunder om instituttet er en del af en koncern og i så fald den proportionalitetsvurdering, der er udført for koncernen
• c. om instituttet er børsnoteret eller ej
• d. den type godkendte aktiviteter og tjenester, som instituttet udfører (se også bilag I til direktiv 2013/36/EU og bilag I til direktiv 2014/65/EU)
• e. instituttets geografiske beliggenhed og størrelsen af aktiviteterne i hver jurisdiktion
• f. den underliggende forretningsmodel, strategi, forretningsaktiviteternes art og kompleksitet og instituttets organisationsstruktur
• g. instituttets risikostrategi, risikovillighed og faktiske risikoprofil, også under hensyntagen til resultatet af den årlige vurdering af kapitalens tilstrækkelighed
• h. tilladelsen til, at institutter anvender interne modeller til beregning af kapitalkrav, hvor det er relevant
• i. kundetypen⁷ og
• j. typen og kompleksiteten af de produkter, kontrakter eller instrumenter, der tilbydes af instituttet.

⁷ I direktiv 2014/65/EU defineres en kunde i artikel 4, stk. 1, nr. 9, en professionel kunde i artikel 4, stk. 1, nr. 10, og en detailkunde i artikel 4, stk. 1, nr. 11. I betragtning 103 i direktiv 2014/65/EU anføres det også, at en godkendt modpart bør anses for at handle som en kunde, jf. dette direktivs artikel 30.