|
+Retningslinje 3: Centrale test |
Retningslinje 3: Centrale test3.1 For at foretage en samlet vurdering af indskudsgarantiordningernes evne til at gribe effektivt ind over for kreditinstitutters sammenbrud, bør indskudsgarantiordningerne udføre de centrale test som angivet i denne retningslinje. Indskudsgarantiordningsfunktioner, som de centrale test skal omfatte 3.2 Med hensyn til EBA's peerevaluering bør indskudsgarantiordningerne udføre centrale test af de funktioner, de retligt har fået overdraget (fastsat i direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU som gennemført i national ret), i løbet af en indskudsgarantiordnings stresstestcyklus og indberette resultaterne til EBA. Med henblik herpå bør indskudsgarantiordningens funktioner være som følger:
3.3 Indskudsgarantiordningerne bør desuden udføre og indberette resultaterne af deres almindelige test af SCV-filer, som indskudsgarantiordningen jævnligt udfører. De almindelige test af SCV-filer er også centrale test. Resultaterne af de almindelige test af SCV-filer må ikke forveksles eller blandes sammen med vurderingen af SCV-filer, som foretages, når der udføres en central test rettet mod tilbagebetalingsfunktionen. I sidstnævnte tilfælde bør vurderingen af SCV-filer indberettes som led i resultaterne af denne centrale test af indskyderkompensation. 3.4 Hvis indskudsgarantiordningerne har gennemført væsentlige ændringer af systemerne eller processerne i løbet af stresstestcyklussen, skal indskudsgarantiordningerne udføre fornyet test af visse centrale test i løbet af den igangværende stresstestcyklus – hvis en fornyet test inden for denne tidsperiode er operationelt gennemførlig. Når en indskudsgarantiordning f.eks. skifter udbetalingsmetode fra en forretningsbankmodel til elektronisk overførsel ved hjælp af indskudsgarantiordningens særlige IT-platform, ændrer udbetalingsprocesserne sig betydeligt, og for at sikre modstandsdygtigheden bør indskudsgarantiordningen udføre fornyet test af sin tilbagebetalingsfunktion for de af indikatorerne i retningslinje 4, som er berørt af ændringen. 3.5 Alt efter den centrale test vil indskudsgarantiordningerne benytte de indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4. Indskudsgarantiordningerne bør indberette resultaterne af ovennævnte centrale test til de udpegede myndigheder og EBA ved hjælp af indberetningsskemaet i bilag 1. 3.6 For hver af de centrale test bør indskudsgarantiordningerne indberette mindst tre test til EBA ved hjælp af indberetningsskemaet. 3.7 En central test skal udføres som end-to-end-test mindst en gang pr. stresstestcyklus. De øvrige iterationer af den centrale test inden for den samme stresstestcyklus kan udføres ved hjælp af en række granulære test, der tilsammen omfatter alle indikatorer vedrørende denne bestemte centrale test. Tilbagebetalingsfunktionen 3.8 Indskudsgarantiordningerne bør teste deres evne til at sikre indskyderne tilbagebetaling, jf. artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU. Ingen indskudsgarantiordning bør undlade at teste tilbagebetalingsfunktionen med den begrundelse, at den har testet afviklingsfunktionen eller forebyggelse af sammenbrud-funktionen som beskrevet i det følgende, eller at alle tilsluttede kreditinstitutter falder ind under kategorien i punkt 3.27. 3.9 I et tilbagebetalingsscenarie bør indskudsgarantiordningen simulere sammenbruddet af et eller flere kreditinstitutter for at vurdere, om beløbet til tilbagebetaling, jf. artikel 7 i direktiv 2014/49/EU, vil blive stillet til rådighed i de tilbagebetalingsperioder, der er fastlagt i direktivets artikel 8. 3.10 Derudover bør indskudsgarantiordningen, når den tester sin modstandsdygtighed i forhold til at kompensere indskydere, vurdere kvaliteten af sine interne processer med hensyn til at indsamle og analysere SCV-filerne og tage kontakt til det relevante kreditinstitut for at anmode om yderligere/korrigerende oplysninger, hvis det er nødvendigt. Disse test vedrørende SCV-filer må ikke forveksles eller blandes sammen med de almindelige rutinemæssige vurderinger af SCV-filer. 3.11 Gennem programmets løbetid, jf. retningslinje 2, bør indskudsgarantiordningerne anvende de indikatorer i retningslinje 4, som finder anvendelse på tilbagebetalingsfunktionen. Tilbagebetaling med grænseoverskridende samarbejde 3.12 Hvis indskudsgarantiordningerne udfylder en rolle som hjemlandets indskudsgarantiordning eller værtslandets indskudsgarantiordning i henhold til artikel 14 i direktivet om indskudsgarantiordninger, bør indskudsgarantiordningen simulere sammenbruddet af et eller flere kreditinstitutter med en eller flere filialer i en anden medlemsstat. 3.13 Indskudsgarantiordningerne bør udføre disse test i de roller, de udfylder: som hjemlandets indskudsgarantiordning, som værtslandets indskudsgarantiordning eller i begge roller, hvor det er relevant. Indskudsgarantiordningen bør udføre en test i sin rolle som værtslandets indskudsgarantiordning, hvis den befinder sig i en medlemsstat, hvor mindst én filial ejes af et kreditinstitut fra en anden medlemsstat. Indskudsgarantiordningen bør udføre en test i sin rolle som hjemlandets indskudsgarantiordning, hvis et af dens medlemsinstitutter ejer en filial i en anden medlemsstat. Indskudsgarantiordningen bør udføre en test i begge roller, hvis begge er tilfældet. Hvis det fremgår af de nationale bestemmelser, at en enkelt indskudsgarantiordning har ansvaret for forvaltning af grænseoverskridende kompensationsforanstaltninger på vegne af de andre indskudsgarantiordninger, som er etableret i den samme medlemsstat, gælder kravet om, at hjemland og værtsland samarbejder om de centrale test, kun for den pågældende indskudsgarantiordning. 3.14 Indskudsgarantiordningerne bør, hvis det er muligt, overveje at benytte en risikobaseret tilgang ved udvælgelsen af en eller flere partnerindskudsgarantiordning til test af en tilbagebetaling med et grænseoverskridende samarbejdsscenarie. Hvis f.eks. indskudsgarantiordning X er hjemland og værtsland for indskudsgarantiordning Y, og kun værtsland for indskudsgarantiordning Z, kan indskudsgarantiordning X på baggrund af en risikobaseret tilgang vælge at udføre testen i rollen som hjemland for indskudsgarantiordning Y, og i rollen som værtsland for indskudsgarantiordning Z. 3.15 Gennem programmets løbetid, jf. retningslinje 2, bør indskudsgarantiordningerne anvende de indikatorer, som er specifikke for tilbagebetalingsscenariet med samarbejde mellem hjemland og værtsland, som beskrevet i retningslinje 4. 3.16 Hvis en indskudsgarantiordning ikke er i stand til at udføre den centrale test, fordi ingen anden indskudsgarantiordning har valgt at deltage som partnerindskudsgarantiordning i forbindelse med de grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter, bør dette angives i indberetningsskemaet som "område ikke testet", jf. punkt 5.7. Bidrag til afvikling 3.17 Afviklingsscenarier bør være baseret på indgreb i relation til et tilsluttet kreditinstitut, der afvikles i henhold til direktiv 2014/59/EU, og hvor en indskudsgarantiordning skal yde et bidrag i henhold til direktivets artikel 109. 3.18 Stresstest af indskudsgarantiordninger i afviklingsscenarier kan udføres særskilt eller indgå i en bredere afviklingstest, som udføres under ledelse af afviklingsmyndighederne, forudsat at det særskilte sæt indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4, testes og anvendes. 3.19 Når en stresstest af indskudsgarantiordninger i et afviklingsscenarie udføres særskilt, bør indskudsgarantiordningen rådføre sig med afviklingsmyndigheden om udformningen af scenariet og gennemførelsen af testen og anmode myndigheden om at deltage i testen. Afviklingsmyndighederne bør samarbejde med indskudsgarantiordningerne og give dem de nødvendige oplysninger — enten direkte eller gennem de udpegede myndigheder — om udformning og gennemførelse af stresstest. 3.20 Det påtænkte niveau for indskudsgarantiordningens bidrag til afviklingsfinansieringen bør tilpasses under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 108 og 109 i direktiv 2014/59/EU og profilen for kreditinstitutter, der er udvalgt til testning i et afviklingsscenarie. 3.21 I særlige tilfælde og efter høring af afviklingsmyndigheden kan en indskudsgarantiordning undlade at teste afviklingsscenarier, forudsat at den fastslår, at ingen af de tilsluttede kreditinstitutter falder ind under kategorien i punkt 3.27. Forebyggelse af sammenbrud 3.22 Når en indskudsgarantiordning i henhold til artikel 11, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU kan anvende midler med henblik på at forebygge et kreditinstituts sammenbrud, bør den udføre mindst to typer test:
3.23 Indskudsgarantiordningernes stresstest vedrørende forebyggelse af sammenbrud bør udføres ved hjælp af det særskilte sæt indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4. Bidrag til insolvensbehandling 3.24 Centrale test i forbindelse med indskudsgarantiordningens bidrag til insolvensbehandling bør være baseret på indgreb med henblik på at bevare indskydernes adgang til dækkede indskud i forbindelse med national insolvensbehandling i henhold til artikel 11, stk. 6, i direktiv 2014/49/EU. 3.25 Indskudsgarantiordningernes stresstest vedrørende bidrag til insolvensbehandling bør udføres ved hjælp af det særskilte sæt indikatorer, som er beskrevet i retningslinje 4. Udvælgelse af tilsluttede kreditinstitutter, der skal være med i centrale test 3.26 Ved gennemførelse af centrale test bør indskudsgarantiordningen udvælge et eller flere af dens tilsluttede kreditinstitutter med en egnet profil i forhold til testens planlagte fokus, herunder den testede type funktioner, scenariets alvor og kompleksitet og dets geografiske rækkevidde. 3.27 Indskudsgarantiordningen bør vælge et eller flere tilsluttede kreditinstitutter, der anses for relevante med hensyn til at teste bidrag til afvikling. Indskudsgarantiordningerne bør overveje at vælge et eller flere tilsluttede kreditinstitutter i samråd med afviklingsmyndighederne. Alvor og kompleksitet af centrale test 3.28 Indskudsgarantiordningerne bør gennemføre centrale test af forskellig alvor og kompleksitet. EBA erkender imidlertid, at der er en grænse for, hvor meget kompleksiteten og alvoren af test kan øges, og at stresstestscenarierne fortsat bør være realistisk anvendelige for indskudsgarantiordningerne. Indskudsgarantiordningerne bør derfor over tid anvende stadig mere avancerede og alvorlige scenarier, samtidig med at der foretages fornyede vurderinger af evnen til at forvalte basisscenarier, som realistisk set kan forventes. Indskudsgarantiordningen kan f.eks. til at begynde med udføre en test af grænseoverskridende samarbejde i rollen som hjemlandets indskudsgarantiordning, og med en anden indskudsgarantiordning som værtslandets indskudsgarantiordning. Indskudsgarantiordningen kan efterfølgende øge graden af testens kompleksitet ved at udføre endnu en test af det grænseoverskridende samarbejde med to eller tre værtslandes indskudsgarantiordninger på samme tid. Indskudsgarantiordningerne kan også øge graden af alvor og kompleksitet i udformningen af stresstestaktiviteterne ved f.eks. at vælge en anden type aktivitet (dvs. at en indskudsgarantiordning til at begynde med kan udføre en skrivebordsaktivitet for at vurdere et bestemt aspekt og efterfølgende foretage en simulering for at vurdere det pågældende aspekt). 3.29 Indskudsgarantiordningerne bør overveje at tilføje endnu et lag af kompleksitet og stress til en eller flere af de centrale test ved at tilføje et "særligt" scenarie med alvorlige udfordringer for forretningskontinuiteten eller udefrakommende faktorer til den valgte centrale test, der ville medføre ekstra stress for en indskudsgarantiordning i forhold til at varetage sine funktioner, som beskrevet i retningslinje 4. 3.30 Indskudsgarantiordningerne bør indberette, om og hvordan de over tid har øget graden af alvor og kompleksitet af de stresstest, som indskudsgarantiordningen har udført (i forhold til den tidligere stresstestcyklus eller, hvis relevant, inden for den indberettede stresstestcyklus). Indskudsgarantiordningen bør overveje at øge graden af en stresstests alvor og kompleksitet fra en stresstestcyklus til den næste. Indskudsgarantiordningen bør også overveje at øge graden af alvor og kompleksitet af to ensartede stresstest (for den samme retlige funktion), som udføres inden for den samme stresstestcyklus. 3.31 For at sikre den historiske relevans bør indskudsgarantiordningerne i løbet af deres program, jf. retningslinje 2, teste scenarier, hvor der foretages en vurdering af deres systemers evne til at håndtere indgrebsscenarier af en type og en intensitet, der allerede er erfaringer med, herunder navnlig i perioden 2008-2012. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|