+9.2 Ledelsesorgan
---+134. Retningslinjerne tager sigte på at omfatte alle eksisterende ledelsesstrukturer og anbefaler …
---+135. De kompetente myndigheder bør gennemgå ansøgningen, særlig vedtægterne eller andre tilsvarende …
---+136. I overensstemmelse med artikel 46, stk. 4, i direktiv 2015/849 (AMLD) bør de kompetente …
---+137. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bør CRD-myndighederne underkaste …
---+138. Hvis det er relevant, bør de kompetente myndigheder også underkaste personer med …
---+139. En sådan egnethedsvurdering bør udføres i overensstemmelse med EBA's og ESMA's retningslinjer …
|
9.2 Ledelsesorgan
9.2.1 Ledelsesorgan i ledelsesfunktion og ledelsesorgan i tilsynsfunktion
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
134. Retningslinjerne tager sigte på at omfatte alle eksisterende ledelsesstrukturer og anbefaler …
|
Retningslinjerne tager sigte på at omfatte alle eksisterende ledelsesstrukturer og anbefaler ikke nogen bestemt struktur. De berører ikke den almindelige kompetencetildeling i henhold til national selskabsret. De bør derfor anvendes uanset den anvendte ledelsesstruktur (en-og/eller tostrenget ledelsesstruktur og/eller anden struktur) i medlemsstaterne. Ledelsesorganet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 7) og 8), i direktiv 2013/36/EU, bør forstås som et organ, som udøver en ledelsesfunktion (ledende funktion) og en tilsynsfunktion (ikke-ledende funktion)33 .
33 Stk. 8 i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse . Se også betragtning 56 i direktiv 2013/36/EU.
|
|
135. De kompetente myndigheder bør gennemgå ansøgningen, særlig vedtægterne eller andre tilsvarende …
|
De kompetente myndigheder bør gennemgå ansøgningen, særlig vedtægterne eller andre tilsvarende stiftelsesdokumenter34 og ledelsesorganets kommissorium35 , og finde det godtgjort, at dokumenterne i tilstrækkelig grad redegør for ledelsesorganets roller og ansvar, idet der skelnes mellem opgaver med ledelsesfunktion (ledende funktion) og opgaver med tilsynsfunktion (ikke-ledende funktion). I overensstemmelse hermed bør de kompetente myndigheder især: - a) efterprøve, at ledelsesorganet har det endelige og overordnede ansvar for instituttet og fastlægger, fører tilsyn med og er ansvarligt for gennemførelsen af ledelsesordningerne inden for instituttet, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af instituttet36
- b) finde det godtgjort, at de opgaver, der er betroet ledelsesorganet37 , omfatter fastlæggelse og godkendelse af samt tilsyn med gennemførelsen af: a) den overordnede forretningsstrategi og kreditinstituttets centrale politikker, b) den overordnede risikostrategi, herunder kreditinstituttets risikovillighed, dets ramme for risikoledelse og foranstaltninger til at sikre, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til risikospørgsmål og til at udføre sin funktion, c) en passende og effektiv intern ledelse og intern ramme for kontrol, der omfatter en klar organisationsstruktur og velfungerende, uafhængige interne risikoledelses-, efterlevelses- og revisionsfunktioner, der har tilstrækkelig autoritet, anseelse og ressourcer til at udføre deres funktioner, d) en passende og effektiv intern ramme for ledelse og intern kontrol for at sikre efterlevelse af gældende krav, herunder i forbindelse med forhindring af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, e) beløbene, typerne og fordelingen af både intern kapital og lovpligtig kapital for at dække instituttets risici tilstrækkeligt, f) mål for instituttets likviditetsstyring, g) en aflønningspolitik som beskrevet i punkt 170 og 171, h) ordninger for ledelsesorganets individuelle og kollektive egnethed, sammensætning, effektivitet og efterfølgelsesplanlægning, i) en udvælgelses- og egnethedsvurderingsproces for personer med nøglefunktioner38 , j) ordninger, der tager sigte på at sikre den interne funktion af de enkelte udvalg i ledelsesorganet, når de oprettes39 , k) en risikokultur, der underbygger instituttets risikobevidsthed og risikoadfærd, l) en virksomhedskultur og værdier, der fremmer ansvarlig og etisk adfærd, herunder en adfærdskodeks eller et lignende instrument, m) en interessekonfliktpolitik på institut- og personaleniveau, og n) ordninger, der tager sigte på at sikre integriteten af regnskabs- og finansrapporteringssystemerne, herunder finansielle og operationelle kontroller og efterlevelse af loven og relevante standarder
- c) finde det godtgjort, at det i ansøgningen forudses, at ledelsesorganet, når det fastsætter, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de opgaver, der er nævnt i litra b) ovenfor, sigter mod at sikre en bæredygtig forretningsmodel, der tager højde for alle risici, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
- d) finde det godtgjort, at de relevante ansøgningsdokumenter tager højde for ordninger, der har til formål at sikre, at ledelsesorganets individuelle og kollektive egnethedsvurderinger udføres effektivt, at formandens roller og ansvar er klart defineret, at ledelsesorganets sammensætning og efterfølgelsesplanlægning er passende, og at ledelsesorganet vil udføre sine funktioner effektivt i overensstemmelse med EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse og EBA's retningslinjer vedrørende egnethedsvurdering
- e) vurdere, at ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion bliver overdraget gennemførelsen af de af ledelsesorganet fastlagte strategier og løbende diskutere gennemførelsen og hensigtsmæssigheden af disse strategier med ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. Ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion bør også have beføjelser til konstruktivt at anfægte og kritisk gennemgå forslag, redegørelser og oplysninger, der modtages, når det udøver sit skøn og træffer beslutninger om instituttets strategi40 .
- f) finde det godtgjort, uden at dette berører det ansvar, der er tildelt i henhold til gældende national selskabslovgivning, at de opgaver, der påhviler ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, omfatter41 : a) at føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning og handlinger og yde et effektivt tilsyn med ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion, herunder at overvåge og granske dets individuelle og kollektive præstationer og gennemførelsen af instituttets strategi og mål, b) at sikre og periodisk vurdere effektiviteten af kreditinstituttets ramme for intern ledelse og tage passende skridt til at afhjælpe eventuelle identificerede mangler, c) at føre tilsyn med og overvåge, om kreditinstituttets strategiske mål, organisationsstruktur og risikostrategi, herunder dets risikovillighed og ramme for risikoledelse, samt andre politikker (f.eks. aflønningspolitik) og rammen for offentliggørelser gennemføres konsekvent, d) at overvåge, om kreditinstituttets risikokultur gennemføres konsekvent, e) at føre tilsyn med gennemførelsen og vedligeholdelsen af en adfærdskodeks eller lignende og effektive politikker til at identificere, styre og afbøde faktiske og potentielle interessekonflikter, f) at føre tilsyn med integriteten af finansiel information og rapportering og rammen for den interne kontrol, herunder en effektiv og sund ramme for risikoledelse, g) at sikre, at lederne af de interne kontrolfunktioner er i stand til at handle uafhængigt og, uanset ansvaret for at rapportere til andre interne organer, forretningsområder eller enheder, kan fremsætte bekymringer og advare ledelsesorganet med tilsynsfunktion direkte, om nødvendigt, når ugunstige risikoudviklinger påvirker eller kan påvirke instituttet, og h) at overvåge gennemførelsen af den interne revisionsplan efter forudgående inddragelse af risiko- og revisionsudvalgene, hvis sådanne udvalg er nedsat
- g) kontrollere, at de relevante ansøgningsdokumenter vedrørende de udvalg, der vil blive oprettet, omfatter kombinationen og sammensætningen af dem, deres rolle og fordeling af pligter og opgaver mellem specialiserede udvalg i ledelsesorganet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse .
34 Indsendt i medfør af de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse. 35 Indsendt i medfør af de reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysninger til meddelelse af tilladelse. 36 Afsnit 19 i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse. 37 Se punkt 22 i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse. 38 Som defineret i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse , betyder udtrykket "personer med nøglefunktioner" personer, der har betydelig indflydelse på ledelsen af instituttet, men som ikke er medlemmer af ledelsesorganet og ikke er den administrerende direktør. De omfatter lederne af interne kontrolfunktioner og økonomidirektøren, når de ikke er medlem af ledelsesorganet, og andre personer med nøglefunktioner, når de er identificeret af institutter på grundlag af en risikobaseret tilgang. Andre personer med nøglefunktioner kan omfatte ledere af vigtige forretningsområder, filialer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde/Den Europæiske Frihandelssammenslutning, datterselskaber i tredjelande og andre interne funktioner. Jf. også ESMA's og EBA's retningslinjer vedrørende vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner. 39 I overensstemmelse med punkt 22, nr. i), i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse bør sådanne ordninger angive "i. rolle, sammensætning og opgaver for hver af dem, ii. passende informationsstrøm, herunder dokumentation af anbefalinger og konklusioner, og rapporteringslinjer mellem hvert udvalg og ledelsesorganet, de kompetente myndigheder og andre parter". 40 Se punkt 30 i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse. 41 Se punkt 34 i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse.
|
|
136. I overensstemmelse med artikel 46, stk. 4, i direktiv 2015/849 (AMLD) bør de kompetente …
|
I overensstemmelse med artikel 46, stk. 4, i direktiv 2015/849 (AMLD) bør de kompetente myndigheder også kontrollere, at ansøgningsdokumenterne omfatter identifikation af det medlem af ledelsesorganet, der er ansvarligt for gennemførelsen af love, forskrifter og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at overholde AML/CTF-kravene. 9.2.2 Egnethedsvurdering af ledelsesorganet og af personer med nøglefunktioner
|
|
137. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bør CRD-myndighederne underkaste …
|
I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bør CRD-myndighederne underkaste medlemmerne af kreditinstituttets ledelsesorgan en egnethedsvurdering og nægte at meddele tilladelsen, hvis de ikke opfylder kravene i artikel 91, stk. 1, i CRD.
|
|
138. Hvis det er relevant, bør de kompetente myndigheder også underkaste personer med …
|
Hvis det er relevant, bør de kompetente myndigheder også underkaste personer med nøglefunktioner en egnethedsvurdering som defineret i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse .
|
|
139. En sådan egnethedsvurdering bør udføres i overensstemmelse med EBA's og ESMA's retningslinjer …
|
En sådan egnethedsvurdering bør udføres i overensstemmelse med EBA's og ESMA's retningslinjer vedrørende egnethedsvurdering af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner .
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|