5.7 Overvågning

Institutterne bør overvåge ESG-risici gennem effektive interne rapporteringsrammer, der formidler passende oplysninger og aggregerede data til den øverste ledelse og ledelsesorganet, f.eks. ved at integrere ESG-risici i regelmæssige risikorapporter eller i form af dashboards med parametre, der understøtter et effektivt tilsyn.

Institutterne bør løbende overvåge ESG-risici og sikre, at de har et overblik over hele instituttet, der i tilstrækkelig grad dækker arten, størrelsen og kompleksiteten af deres aktiviteter, samt, for de mest væsentlige porteføljer, der er fastlagt ved væsentlighedsvurderingen, et overblik over disse porteføljers sårbarhed over for ESG-risici. Desuden bør institutterne gennemføre detaljeret og hyppig overvågning af modparter, eksponeringer og porteføljer, der vurderes at være væsentligt eksponeret for ESG-risici, herunder ved at indarbejde overvejelser om ESG-risici i kreditrisikoovervågningsprocessen for detailmodparter og i regelmæssige kreditvurderinger for mellemstore og store modparter og/eller ved at øge hyppigheden og detaljeringsgraden af disse vurderinger på grund af ESG-risici.

Institutterne bør fastsætte tidlige advarselsindikatorer og tærskler og bør have procedurer på plads til at eskalere varslinger, afvigelser og overtrædelser og til at træffe korrigerende og/eller begrænsende foranstaltninger i tilfælde af overskridelse af grænserne, herunder gennem tilpasning af forretningsstrategi og risikostyringsværktøjer.

Institutterne bør overvåge en række bagudrettede og fremadrettede ESG-risikoparametre og -indikatorer. Store institutter bør som minimum overvåge følgende indikatorer:

• a) Størrelse og andel af eksponeringer mod – og indtægter (renter, gebyrer og provisioner) fra – forretningsforbindelser med modparter, der opererer i sektorer, der i høj grad bidrager til klimaændringer, i overensstemmelse med betragtning 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818, dvs. de sektorer, der er opført i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006.

Institutterne bør anvende en sektorspecifik differentiering, der er så detaljeret som muligt. Navnlig bør detaljeringsgraden gøre det muligt for institutterne at overvåge størrelsen og andelen af eksponeringer mod og indtægter fra relationer med specifikke modparter, såsom enheder i sektoren for fossile brændstoffer og/eller virksomheder, der er udelukket fra EU's Paristilpassede benchmarks¹⁷ .

• b) Porteføljetilpasningsparametre, der på sektorniveau viser, i hvilket omfang eksponeringer og produktionskapacitet, der drives af kunder, er eller forventes at være (fejl)tilpasset i forhold til at nå det relevante klimarelaterede juridiske og reguleringsmæssige mål, f.eks. nettonulemission af drivhusgasser senest i 2050, baseret på tilpasningsparametre for de udvalgte sektorer og ved hjælp af de beskrevne metoder i afsnit 4.2.3, litra b).

Institutterne bør supplere disse indikatorer med oplysninger om vurderingen af potentielle virkninger af finansielle risici som følge af manglende tilpasning.

• c) Finansierede drivhusgasemissioner med en opdeling efter anvendelsesområde 1-, 2- og 3-emissioner i absolut værdi og, hvor det er relevant, intensitet i forhold til produktions- eller indtægtsenheder, opdelt efter sektorer, ved hjælp af en sektordifferentiering, der er så detaljeret som muligt, og som minimum for udvalgte sektorer, der identificeres på grundlag af væsentlighedsvurderingen.

Institutterne bør supplere disse parametre med kvalitative eller kvantitative oplysninger og kriterier, der støtter fortolkningen af deres udvikling over tid, herunder f.eks. en midlertidig stigning på grund af tilvejebringelse af omstillingsfinansiering til drivhusgasintensive modparter, og identificere de underliggende drivkræfter bag ændringerne i emissionerne.

Eksempler på metoder eller databaser, der kan støtte institutterne ved beregningen af disse parametre, omfatter Global GHG Accounting and Reporting Standard for the Financial Industry, der er udviklet af Partnership for Carbon Accounting Financials, og Carbon Disclosure Project.

• d) Omfanget af fremskridtene med gennemførelsen af centrale finansieringsstrategier, der er fastlagt af instituttet for at sikre dets modstandsdygtighed over for ESG-risici og parathed til omstillingen til en mere bæredygtig økonomi, f.eks. ved at overvåge finansielle strømme til finansielle aktiver eller modparter, der deler et fælles sæt af karakteristika, der er relevante for instituttets mål eller risikoappetit i forbindelse med ESG-risici.
• e) Parametre for kundeengagement, der giver oplysninger om:
• i. procentdelen af modparter, der er foretaget ESG-risikovurdering for, også hvad angår deres omstillingsstrategier og, hvis de foreligger, omstillingsplaner og deres overensstemmelse med instituttets mål, med angivelse af omfanget af udvalgte sektorer, produkter og forretningsområder, der er omfattet af disse vurderinger
• ii. resultaterne og udfaldet af engagementet, f.eks. positive (eller en eventuel underklassificering inden for denne kategori) eller negative (eller en eventuel underklassificering inden for denne kategori) vurderinger af disse modparters tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for omstillingen til en bæredygtig økonomi, tilpasningsfremskridt i forhold til instituttets mål og målsætninger og opfølgningsforanstaltninger, som instituttet har truffet.
• f) En opdeling af porteføljer med sikkerhed i fast ejendom ud fra sikkerhedens energieffektivitetsniveau.
• g) Forholdet mellem finansiering af energiforsyningsteknologier med lavt kulstofindhold og finansiering af energiforsyningsteknologier baseret på fossile brændstoffer.
• h) Forholdet mellem aktiviteter til finansiering af miljømæssigt bæredygtige eksponeringer, der bidrager til eller muliggør det miljømæssige mål om modvirkning af klimaændringer, der er omhandlet i artikel 9, litra a), i forordning (EU) 2020/852¹⁸ , for så vidt angår de drivhusgasintensive eksponeringer.
• i) Niveauet af fysiske risici, som instituttet er eksponeret for, og deres indvirkning på finansielle risici ved at tage hensyn til flere scenarier og alle farer, der er relevante for instituttets aktiviteter, suppleret med oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af risikobegrænsende foranstaltninger.
• j) Mål for koncentrationsrisiko i forbindelse med fysiske risikofaktorer (f.eks. måling af eksponeringer og/eller sikkerhedsstillelse i områder med høj oversvømmelsesrisiko, vandstress eller risiko for naturbrande) og omstillingsrisikofaktorer (f.eks. eksponeringer mod sektorer med høje omstillingsrisici) ved at anvende en tilstrækkeligt detaljeret geografisk opdeling af eksponeringer.
• k) Størrelsen af historiske tab relateret til ESG-risici og, på grundlag af scenariebaserede metoder, fremadskuende skøn over eksponeringer i risiko og potentielle fremtidige finansielle tab relateret til ESG-risici.
• l) Et mål for ESG-relateret omdømmerisiko, der sporer, hvordan regulering, kommunikation, forpligtelser eller offentlige kontroverser vedrørende nuværende og fremtidige forretningsrelaterede aktiviteter direkte eller indirekte påvirker instituttet, ved at overveje interaktioner med operationel risiko og strategiske risici og forretningsmodelrisici, såsom tab af forretningsmuligheder eller strategiske partnerskaber.
• m) Eventuelle ESG-relaterede sagsanlæg, som instituttet har været, er eller kan blive involveret i, baseret på tilgængelige oplysninger.
• n) Status for ESG-risikorelateret kapacitetsopbygning, f.eks. procentdelen af medarbejdere, der har modtaget specifik træning.
• o) Parametre relateret til ikke-klimarelaterede faktorer såsom afhængigheder på porteføljeniveau og påvirkninger af økosystemtjenester eller eksponeringer mod modparter med væsentlige afhængigheder eller negative påvirkninger af biodiversitet, idet der tages højde for både sektorspecifikke og geografiske placeringsoplysninger.
• p) Fremskridt i forhold til alle instituttets mål i relation til ESG-risici og ESG-mål, herunder som en del af instituttets plan som nævnt i afsnit 6 eller som en del af andre bæredygtighedstilsagn, som instituttet har afgivet.

¹⁷ Jf. artikel 12, stk. 1, litra d)-g), og artikel 12, stk. 2, i benchmarkforordningen.

¹⁸ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

SNCI'er og andre ikke-store institutter bør overvåge en række indikatorer under punkt 81, som vælges på grundlag af resultaterne af deres væsentlighedsvurdering, og bør med tiden udvide listen over overvågede indikatorer.

Institutterne bør have klare og veldokumenterede metoder for deres overvågningsparametre og indikatorer. Hvis der i første omgang mangler data til at beregne parametre, bør institutterne følge trinnene i punkt 26, 27 og 29.