6.5. Vurdering af renterisiko og kreditspændsrisiko uden for handelsbeholdningen

Ved vurderingen af den iboende renterisiko som følge af rentefølsomme positioner i forbindelse med balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter uden for handelsbeholdningen (almindeligvis benævnt renterisiko uden for handelsbeholdningen eller IRRBB) og kre ditspændsrisiko som følge af positioner uden for handelsbeholdningen (almindeligvis benævnt CSRBB) og tilstrækkeligheden af de interne kontrolrammer bør de kompetente myndigheder bl.a. evaluere, om instituttet overholder de retsakter, der offentliggøres sæ rskilt på EBA's websted, jf. punkt 12.

De kompetente myndigheder bør vurdere IRRBB, herunder afdækninger af disse positioner, uanset hvordan disse indregnes og måles, og uanset hvordan tab og gevinster indregnes og måles i regnskabsmæssig henseende.

De kompetente myndigheder bør som minimum tage hensyn til relevansen og væsentligheden af følgende underkategorier³⁹ , når de vurderer IRRBB: gaprisiko, basisrisiko og optionsrisiko.

³⁹ Se bilag IV for en ikke - udtømmende oversigt over IRRBB -underkategorier.

Vurderingen af IRRBB bør adskilles fra vurderingen af CSRBB, som de kompetente myndigheder også bør foretage i overensstemmelse med afsnit 6.5.3. De kompetente myndigheder bør navnlig tage hensyn til, om institutternes interne systemer i tilstrækkelig grad vurderer og overvåger CSRBB's risiko ud fra et økonomisk værdi - og nettorenteindtægtsperspektiv (herunder ændringer i markedsværdien), samt om de på passende vis definerer CSRBB og fastlægger dens omfang⁴⁰ .

⁴⁰ Der tages ligeledes hensyn til retningslinjerne i EBA/2022/14.

På baggrund af den samlede vurdering af den iboende risiko for IRRBB samt risikostyringen og kontrolforanstaltningerne vedrørende IRRBB og CSRBB bør de kompetente myndigheder danne sig et overblik over IRRBB og CSRBB, så der fås en samlet score ud fra de kriterier, der er angivet i tabel 12. Resultatet af vurderingen af individuelle risici bør indgå i en opsummering af resultater med en forklaring af de vigtigste risikoparametre og ledsages af en risikoscore. 6.5.2. IRRBB

6.5.2.1. Vurdering af iboende IRRBB

De kompetente myndigheder bør ved vurderingen af den iboende IRRBB fastlægge de vigtigste parametre for instituttets IRRBB - eksponering og undersøge denne risikos potentielle tilsynsmæssige påvirkning af instituttet.

Foreløbig vurdering

For at afdække IRRBB- vurderingens omfang bør de kompetente myndigheder først identificere de kilder til IRRBB, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, og fastlægge, om der er sket væsentlige ændringer. De kompetente myndigheder bør i denne forbindelse udnytte den viden, de har opnået gennem ICAAP og ILAAP - oplysninger, som er indhentet til SREP - formål, gennem rapportering om IRRBB, gennem vurdering af andre SREP -elementer og fra sammenligningen af instituttets situation med tilsvarende institutter og andre tilsynsaktiviteter. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder tage højde for instituttets ledelse af renterisikoen, herunder dets overordnede IRRBB - strategi og risikovillighed i forhold til IRRBB, samt det niveau af intern kapital, som instituttet har afsat til IRRBB.

Arten og sammensætningen af instituttets renterisikoprofil

De kompetente myndigheder bør danne sig et klart overblik over, hvordan renteændringer kan påvirke instituttets nettorenteindtægter (og, hvor det er relevant, dets indtjening) og økonomiske værdi i negativ retning (nutidsværdien af de forventede betalingsstrømme), for at få et overblik over den eventuelle trussel mod kapitalgrundlaget både på kort og på længere sigt.

De kompetente myndigheder bør til dette formål analysere og klarlægge strukturen og arten af instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte eksponeringer, herunder deres følsomhed over for renteændringer, løbetider og revurderingstidspunkter, samt ande len af produkter og positioner med usikre løbetider (f.eks. med indbyggede optioner eller forudbetalingsklausuler) og eventuelle tilknyttede adfærdsmæssige antagelser.

Desuden bør de kompetente myndigheder gennemgå instituttets afdækningsstrategi og vurdere, i hvilket omfang der kan være tale om en naturlig afdækning (herunder også med hensyn til robustheden i modelleringen af revurdering af løbetider for poster med udefi neret løbetid), omfanget af derivater, der anvendes til afdækningsformål, samt om derivaterne kan mindske følsomheden i økonomisk værdi af kapitalgrundlag, nettorenteindtægter eller andre nøgletal, som instituttet anvender internt.

De kompetente myndigheder bør også være opmærksomme på eventuelle koncentrationer (f.eks. i udlåns - eller obligationsporteføljen) med hensyn til refinansieringsudløb eller produkter med automatisk eller adfærdsmæssig optionalitet, misligholdte eksponeringe r og arten af IRRBB, der er indbygget i instrumenter til dagsværdi, herunder mindre likvide instrumenter som f.eks. aktiver og passiver på niveau 3.

Ved analysen af indvirkningen på instituttets indtjening bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på, hvor meget instituttets afkast afhænger af rentefølsomme positioner, og de bør undersøge, hvordan forskellige renteændringer vil påvirke instituttet s nettorenteindtægter, samt undersøge effekten af ændringer i instrumenternes markedsværdi

• – afhængigt af den regnskabsmæssige behandling – som fremgår enten af resultatopgørelsen eller direkte af egenkapitalen (f.eks. gennem øvrig totalindkomst).

Når de kompetente myndigheder analyserer indvirkningen på instituttets økonomiske værdi og indtjening, bør de først tage hensyn til resultaterne af de test af afvigende værdier i tilsynsøjemed, der er fastsat i artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU og yderligere specificeret i delegeret forordning (EU) 2024/856, for at opnå et foreløbigt benchmark til sammenligning af, hvordan renteændringer vil påvirke instituttet. De kompetente myndigheder bør i forbindelse med denne vurdering lægge særlig vægt på, hvor følsomme betalingsstrømme er over for revurderingen, både hvad angår tidspunkt og beløb, samt ændringer i de underliggende vigtige antagelser (især for kundekonti uden specifikke revurderingstidspunkter, engagementer med indbygget optionalitet for kunde rne og/eller aktiekapital).

Hvis instituttet identificeres som en afvigende enhed ved hjælp af tilsynsmyndighedernes afvigelsestest vedrørende nettorenteindtægter, bør de kompetente myndigheder overveje at analysere yderligere aspekter for at supplere vurderingen, når det anses for h ensigtsmæssigt (f.eks. i lyset af instituttets forretningsmodel). Yderligere aspekter, der bør tages i betragtning, kan omfatte ændringer i markedsværdien af instrumenter til dagsværdi, vurderingen af de mest pessimistiske prognoser for nettorenteindtægter i forhold til de aktuelt realiserede nettorenteindtægter samt i forhold til administrationsomkostninger/faste omkostninger og nettoprovisioner/gebyrer med henblik på at indregne indbyggede tab/gevinster som følge af observerede renteændringerne og markeds forholdene.

De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på pengestrømmenes følsomhed over for ændringer i værdiansættelsen af dagsværdiinstrumenter uden for handelsbeholdningen, herunder rentederivater, der anvendes til afdækning af instrumenter uden for handelsbeholdningen (f.eks. effekten af markedsændringer i dagsværdipapirer på driftsregnskabet og afdækningskontoens effektivitet).

Ud over at anvende den test af afvigende værdier i tilsynsøjemed, der er fastsat i artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU og yderligere specificeret i delegeret forordning (EU) 2024/856, kan de kompetente myndigheder kræve, at institutterne tager hensyn til andre rentechokscenarier.

I forbindelse med den kvantitative vurdering bør de kompetente myndigheder også undersøge de resultater, der er opnået med instituttets interne metoder til beregning af IRRBB. For de institutter, der opererer i forskellige valutaer, bør de kompetente myndigheder her også vurdere indvirkningen på den økonomiske værdi og indtjeningsmålingerne fra de forskellige valutaer samt – i tilfælde hvor der anvendes en intern metode – de tilgange, som institutterne benytter til aggregering på tværs af disse valutaer. De kompetente myndigheder bør analysere disse metoder for at få en bedre forståelse af de vigtigste risikofaktorer, der ligger til grund for instituttets IRRBB - profil.

De kompetente myndigheder bør både basere sig på aktuelle tal og historiske tendenser, når de analyserer resultaterne af tilsynsmæssige test med afvigende værdier og instituttets interne metoder. Disse værdier bør sammenlignes med tilsvarende institutter og vurderes i forhold til situationen på verdensmarkedet.

Chokscenarier og stresstest

De kompetente myndigheder bør vurdere og tage hensyn til resultaterne af rentechokscenarier i forbindelse med den løbende forvaltning samt de IRRBB - stresstest, som instituttet har udført som led i sin løbende interne forvaltning. I denne sammenhæng bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på de væsentligste kilder til instituttets IRRBB og især på virkningen af ændringer i adfærdsmæssige antagelser, f.eks. vedrørende indestående med ubestemt løbetid.

Hvis der konstateres eller opstår mistanke om særlig akkumulering med hensyn til revurdering/forfaldstidspunkt på forskellige punkter af kurven i forbindelse med kontrollen af instituttets chokscenarie - og stresstestresultater, kan de myndigheder være nødt til at foretage yderligere analyser.

6.5.2.2 Vurdering af rammerne for IRRBB -styring og -kontrol

For at få en bred forståelse af instituttets renterisikoprofil i porteføljebeholdningen bør de kompetente myndigheder kontrollere den ledelse og de rammer, der danner grundlag for dets renteeksponeringer.

IRRBB- strategi og risikovillighed

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har en forsvarlig, klart formuleret og dokumenteret IRRBB- strategi og risikovillighed, der er godkendt af ledelsesorganet. I forbindelse med denne vurdering bør de kompetente myndigheder bl.a. tage hensyn til ledelsesorganets rolle i forbindelse med fastlæggelse, godkendelse og revision af IRRBB - strategien og risikovilligheden, den øverste ledelses korrekte gennemførelse af denne strategi samt dens hensigtsmæssighed for instituttet i lyset af dets forretningsmodel, dets markedsmiljø og rolle i det finansielle system samt kapitalgrundlaget.

Organisatoriske rammer og ramme for intern kontrol

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har en passende organisatorisk ramme og klart ansvar med hensyn til styrings - , målings - , overvågnings - og kontrolfunktioner i forbindelse med IRRBB og tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer. I forbindelse med denne vurdering bør de kompetente myndigheder tage højde for, om ansvarsfordelingen i forbindelse med den overordnede styring af IRRBB samt i forbindelse med b eslutningstagning, overvågning, kontrol og rapportering vedrørende IRRBB er tilstrækkelig, herunder uafhængigheden af IRRBB - kontrolområdet.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har veldefinerede politikker og procedurer for styring af IRRBB, der er forenelige med dets IRRBB - strategi og risikovillighed, og som er godkendt og regelmæssigt gennemgået af ledelsesorganet. Politikkerne bør være klart formaliseret og formidles og anvendes konsekvent på tværs af instituttet samt på tværs af bankkoncerner. De kompetente myndigheder bør kontrollere, at retningslinjerne fastlægger procedurerne for udvikling af nye produkter og større afdæ knings- eller risikostyringsinitiativer. De bør dermed sikre, at disse er underlagt passende procedurer og kontroller, inden de iværksættes, og at instituttet har foretaget en analyse af deres mulige indvirkning på dets samlede risikoprofil.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har passende rammer for identificering, vurdering, håndtering og afbødning af IRRBB, som er afpasset efter positioner uden for handelsbeholdningen, hvad angår niveauet, kompleksiteten og risikoen, samt instituttets størrelse og kompleksitet. Vurderingen skal omfatte interne modeller, f.eks. modeller, der er relateret til kundeadfærd (f.eks. modeller for indskudsstabilitet og førtidig tilbagebetaling af lån). I denne vurdering bør de kompetente myndigheder undersøge, om risikostyringsansvarlige og instituttets øverste ledelse forstår de antagelser, der ligger til grund for målesystemerne, og om de er klar over omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med instituttets risikomålingsmetoder.

Desuden bør de overveje, om informationssystemerne og måleteknikkerne gør det muligt for ledelsen at måle den iboende IRRBB i forbindelse med alle væsentlige balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer (eventuelt på koncernniveau), herunder interne risi koafdækninger, i porteføljen af positioner uden for handelsbeholdningen. IRRBB -rammen bør underkastes regelmæssige revisioner og evalueringer med hensyn til rammens effektivitet. De kompetente myndigheder bør sammenholde interne gennemgange og evalueringer med oplysninger fra COREP.

De kompetente myndigheder bør vurdere instituttets metode til modellering af adfærden for indestående med ubestemt løbetid, herunder om denne tager højde for relevante risikofaktorer, der påvirker revurderingen af indestående med ubestemt løbetid. De kompe tente myndigheder bør anvende egnede analyseværktøjer til denne vurdering under hensyntagen til instituttets forretningsmodel. Blandt de tilgange, der kan være relevante, kan nævnes en vurdering af, hvordan instituttet inddeler indestående med ubestemt løbetid ved hjælp af risikofaktorer knyttet til kunde - , institut - eller markedsprofilen, samt en sammenligning med tilsvarende institutter med en lignende risikoprofil. Desuden bør de kompetente myndigheder overveje, hvordan instituttet afvejer historiske dat a mod fremadrettede tilgange og ekspertvurderinger, og vurdere, hvilken indvirkning det ville have på nettorenteindtægter og økonomisk værdi af kapitalgrundlag, hvis antagelserne om adfærd blev justeret.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttets interne målesystemer (IMS) tager højde for alle væsentlige former for renterisici, som instituttet eksponeres for (f.eks. gaprisikoen, basisrisikoen og optionsrisikoen). IMS - systemet bør kalibreres korrekt, valideres uafhængigt, backtestes og gennemgås med passende hyppighed. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til, om IMS er underbygget af dokumentation, der tager højde for arten, omfanget og kompleksiteten af den IRRBB, der er forbundet med forr etningsmodellen og instituttets aktiviteter.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om institutterne har indført passende rammer for overvågning og intern rapportering for IRRBB, som sikrer en hurtig indsats på det korrekte niveau af instituttets øverste ledelse eller ledelsesorgan, når det er nødven digt. Overvågningssystemet bør omfatte specifikke indikatorer og relevante faktorer, der kan udløse en effektiv tidlig varsling (f.eks. ved overskridelse af IRRBB -grænserne). De kompetente myndigheder bør tage højde for, om ledelses - og kontrolfunktionen r egelmæssigt rapporterer resultaterne af overvågningen til ledelsesorganet og den øverste ledelse med en passende hyppighed afhængigt af omfanget, kompleksiteten og niveauet af IRRBB -eksponeringerne.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har etableret en stærk og omfattende ramme for intern kontrol og truffet passende forholdsregler til at imødegå dets eksponeringer for IRRBB i overensstemmelse med dets risikostyringsstrategi og risikov illighed, herunder et passende grænsesystem for begge IRRBB- mål. Den interne kontrolfunktion bør omfatte alle konsoliderede enheder, alle geografiske placeringer og alle finansielle aktiviteter. De kompetente myndigheder bør vurdere, om den interne revisionsfunktion fungerer efter hensigten, herunder om dens gennemgange foretages tilstrækkeligt hyppigt og omfatter de væsentligste elementer i IRRBB-rammen.

6.5.3. CSRBB

6.5.3.1. Vurdering af iboende CSRBB

De kompetente myndigheder bør ved vurderingen af den iboende CSRBB fastlægge de vigtigste parametre for instituttets CSRBB - eksponering og undersøge denne risikos potentielle tilsynsmæssige påvirkning af instituttet.

For at afdække CSRBB- vurderingens omfang bør de kompetente myndigheder først identificere de kilder til CSRBB, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, og fastlægge, om der er sket væsentlige ændringer. I den forbindelse bør de kompetente myndigh eder tage hensyn til instituttets ledelse af kreditspændsrisikoen, herunder dets CSRBB -strategi og dets risikovillighed i forhold til CSRBB, samt behandlingen af CSRBB inden for rammerne af ICAAP.

De kompetente myndigheder bør danne sig et klart overblik over, hvordan kreditspændændringer kan påvirke instituttets nettorenteindtægter (og, hvor det er relevant, dets indtjening) og økonomiske værdi i negativ retning, for at få et overblik over den eventuelle trussel mod kapitalgrundlaget både på kort og på længere sigt. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder tage højde for den metode, som instituttet anvender, til at danne sig et klart overblik over strukturen og karakteristikaene ved instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte eksponeringer, samt hvordan disse faktorer påvirker omfanget og retningen af CSRBB.

Ved analysen af indvirkningen på instituttets indtjening bør de kompetente myndigheder tage højde for, hvordan kreditspændsfølsomme positioner påvirker instituttets afkast, hvordan ændringer i kreditspændene påvirker instituttets nettorenteindtægter, samt virkningerne af ændringer i instrumenternes markedsværdi – afhængigt af den regnskabsmæssige behandling

• – som fremgår enten af resultatopgørelsen eller direkte af egenkapitalen (f.eks. gennem øvrig totalindkomst).

De kompetente myndigheder bør, hvor det er relevant, tage hensyn til resultaterne af instituttets metoder til måling af CSRBB. De kompetente myndigheder bør analysere disse metoder for at få en bedre forståelse af de vigtigste risikofaktorer, der ligger ti l grund for instituttets CSRBB - profil.

6.5.3.2. Vurdering af rammerne for CSRBB -styring og -kontrol

For at få en bred forståelse af instituttets kreditspændsrisikoprofil i porteføljebeholdningen bør de kompetente myndigheder kontrollere den ledelse og de rammer, der danner grundlag for dets renteeksponeringer.

Gennemgangen af instituttets ledelse af CSRBB bør omfatte følgende elementer:

• a. instituttets CSRBB - strategi og risikovillighed
• b. instituttets organisatoriske rammer og fordeling af ansvarsområder med hensyn til styrings - , målings - , overvågnings - og kontrolfunktioner i forbindelse med CSRBB
• c. instituttets politikker og procedurer for styring af CSRBB.

Ved vurderingen af disse områder bør de kompetente myndigheder henvise til afsnit 6.5.2.2 om vurderingen af styrings- og kontrolrammerne for IRRBB, idet de heri indeholdte principper også finder anvendelse på vurderingen af styringen af CSRBB.

Ved analysen af omfanget af aktiver og passiver, der er omfattet af CSRBB -vurderingen – herunder også som fastlagt i instituttets metoder – bør de kompetente myndigheder vurdere, om en eventuel udelukkelse af instrumenter fra det relevante omfang udelukken de sker på baggrund af, at der ikke er følsomhed over for kreditspændsrisiko, og om dette er behørigt dokumenteret og begrundet, som krævet i punkt 124 i EBA's retningslinjer om IRRBB og CSRBB⁴¹ . Faktorer, der skal tages hensyn til, omfatter:

• a. om instituttet medregner alle aktiver og passiver, der opgøres til dagsværdi
• b. om instituttet medtager alle aktiver og passiver, hvis kreditspændsrisiko kan udledes af en direkte/indirekte eller endda modelberegnet markedspris, uanset deres regnskabsmæssige behandling
• c. den potentielle relevans af kreditspænd i instituttets prisfastsættelsespraksis for forskellige aktiver/passiver (f.eks. gennem eksplicitte henvisninger til observerede markedspriser eller mere indirekte relevans)
• d. eventuelle forskelle, som instituttet anvender mellem afgrænsningen for økonomisk værdi af kapitalgrundlag og nettorenteindtægter ved målingen af CSRBB (f.eks. på grund af nettorenteindtægternes tidshorisont eller andre årsager).

⁴¹ Retningslinjer udstedt på grundlag af artikel 84, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU om fastlæggelse af kriterier for identifikation, vurdering, styring og afbødning af risici, der opstår som følge af potentielle ændringer i rentesatser og af

For at analysere instituttets måling af CSRBB bør de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, overveje at undersøge, hvilke chokscenarier instituttet tager højde for, samt hvordan og hvorfor disse chok kan variere mellem de forskellige balanceposter.

De kompetente myndigheder bør kontrollere, om der i instituttets måling af CSRBB tages højde for idiosynkratisk spredning, eller om denne kun medtages af proportionalitetshensyn og uafhængigt af instituttets SREP - kategorisering, så længe det sikres, at for anstaltningerne vil føre til mere konservative resultater.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har passende rammer for identificering, vurdering, håndtering og afbødning af IRRBB, som er afpasset efter positioner uden for handelsbeholdningen, hvad angår niveauet, kompleksiteten og risikoen, samt instituttets størrelse og kompleksitet. De bør vurdere, om informationssystemerne og måleteknikkerne gør det muligt for ledelsen at måle den iboende CSRBB i forbindelse med alle væsentlige balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer (eventuelt på koncernniveau), i porteføljen af positioner uden for handelsbeholdningen. CSRBB - rammen bør underkastes regelmæssige revisioner og evalueringer med hensyn til dens effektivitet. I denne sammenhæng bør de kompetente myndigheder vurdere, om væsentlige måleforudsætn inger gennemgås mindst én gang om året og oftere under hurtigt skiftende markedsforhold.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttets interne målesystemer (IMS) tager højde for alle kilder til CSRBB, der er relevante for instituttets forretningsmodel. IMS -systemet bør kalibreres korrekt, valideres uafhængigt, backtestes og gennemgås med passende hyppighed. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til, om IMS er underbygget af dokumentation, der tager højde for arten, omfanget og kompleksiteten af den CSRBB, der er forbundet med forretningsmodellen og instituttets aktiviteter.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om institutterne har indført passende rammer for overvågning og intern rapportering for CSRBB, som sikrer en hurtig indsats på det korrekte niveau af instituttets øverste ledelse eller ledelsesorgan, når det er nødven digt. De

vurderingen og overvågningen af kreditspændrisici, af institutters aktiviteter uden for handelsbeholdningen (EBA/GL/2022/14). kompetente myndigheder bør tage højde for, om ledelses - og kontrolfunktionen regelmæssigt rapporterer resultaterne af overvågningen til ledelsesorganet og den øverste ledelse med en passende hyppighed afhængigt af omfanget, kompleksiteten og niveauet af CS RBB-eksponeringerne.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har etableret en stærk og omfattende ramme for intern kontrol og truffet passende forholdsregler til at imødegå væsentlige eksponeringer for CSRBB i overensstemmelse med dets risikostyringsstrategi og r isikovillighed. Den interne kontrolfunktion bør omfatte alle konsoliderede enheder, alle geografiske placeringer og alle finansielle aktiviteter. De kompetente myndigheder bør vurdere, om den interne revisionsfunktion fungerer efter hensigten, herunder om dens gennemgange foretages tilstrækkeligt hyppigt og omfatter de væsentligste elementer i CRSBB -rammen.

6.5.4. Opsummering af resultater, scoring og tilsynsforanstaltninger

Efter ovennævnte vurdering bør de kompetente myndigheder foretage en vurdering af instituttets IRRBB og CSRBB. Denne vurdering bør indgå i en opsummering af resultater og ledsages af en risikoscore, der bygger på betragtningerne i tabel 12. Hvis visse risi kounderkategorier er så væsentlige, at den kompetente myndighed beslutter at vurdere og beregne risikoscoren for dem individuelt, bør anvisningerne i denne tabel så vidt muligt anvendes analogt.

Tabel 12. Tilsynsmæssige betragtninger vedrørende fastsættelse af scorer for IRRBB og CSRBB Risiko Tilsynsmæssig Betragtninger vedrørende den Betragtninger vedrørende score vurdering iboende risiko tilstrækkelig styring og kontrol

Tabellen nedenfor indeholder en ikke - udtømmende liste over tilsynsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder kan træffe i tilfælde af identificerede mangler i instituttets ramme for styring af IRRBB og CSRBB. De kompetente myndigheder bør træffe afgørelse om, hvilken type foranstaltning der skal iværksættes, ud fra dens effektivitet i forhold til den konkrete konstaterede mangel. De kompetente myndigheder kan iværksætte yderligere tilsynsforanstaltninger (herunder kvantitative foranstaltninger i overen sstemmelse med artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU) eller en kombination heraf, hvis disse anses for at være mere egnede til at afhjælpe de konstaterede mangler.

Tabel 13. Ikke- udtømmende liste over mulige tilsynsforanstaltninger vedrørende IRRBB og CSRBB Mulige tilsynsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder kan træffe i henhold til artikel 104, stk. 1, litra b), d), e), f), j) og l), samt artikel 84, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU – De kompetente myndigheder kan pålægge instituttet at: A. forbedre deres stresstestkapacitet B. forbedre indberetningen af IRRBB- ledelsesoplysninger til instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse Mulige tilsynsforanstaltninger, som de kompetente myndigheder kan træffe i henhold til artikel 104, stk. 1, litra b), d), e), f), j) og l), samt artikel 84, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU – De kompetente myndigheder kan pålægge instituttet at: C. anvende tilpasninger af interne grænser for at mindske den risiko, der er forbundet med aktiviteter, produkter og systemer D. indføre yderligere eller hyppigere rapportering af institutternes IRRBB - positioner E. anvende den standardiserede metode for IRRBB F. angive andre modellerings- og parameterantagelser end dem, der er identificeret i EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder (i overensstemmelse med artikel 98, stk. 5, sidste afsnit, i direktiv 2013/36/EU).