Afsnit II- Kriterier for kompetente myndigheder i tilfælde af anvendelse af artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår de securitiseringstransaktioner, der opfylder betingelserne for opnåelse af væsentlig risikooverførsel i overensstemmelse med litra a) eller litra b) i artikel 243, stk. 2), eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør de kompetente myndigheder gennemføre en omfattende gennemgang af væsentlig risikooverførsel i overensstemmelse med afsnit III, stk. 4 til 10 i disse retningslinjer, hvis en af følgende omstændigheder, der er indeholdt i den ikkeudtømmende liste nedenfor, foreligger:

• a. Særlige oplysninger tyder på, at tykkelsen af en securitiseringstrancher, som anvendes som relevante trancher for at påvise væsentlig kreditrisikooverførsel i henhold til artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, måske ikke er tilstrækkelig til at anse en tilsvarende væsentlig kreditrisiko for at være overført til tredjeparter, for så vidt angår i) den særlige kreditrisikoprofil og ii) størrelsen af de tilsvarende risikovægtede eksponeringsbeløb af de securitiserede eksponeringer i denne securitisering.
• b. Tvivl vedrørende egnetheden af en specifik kreditvurdering foretaget af et ECAI.
• c. Tab påført de securitiserede eksponeringer i tidligere perioder eller andre oplysninger indikerer, at:
• i. et instituts velfunderede skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer, indtil transaktionen forfalder i overensstemmelse med litra b) i artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan være for lavt til at anse væsentlig kreditrisiko for at være overført til tredjeparter. Der skal tages hensyn til transaktionens samlede løbetid, herunder den potentielle forekomst af mer-spread
• ii. den margen, hvormed de securitiseringspositioner, der ville være omfattet af fradrag i den egentlige kernekapital eller en 1 250 % risikovægtning overstiger det velfunderede skøn over det forventede tab, indtil transaktionen forfalder, kan være for lav til at anse væsentlig kreditrisiko for at være overført til tredjeparter.
• d. De store omkostninger, der påføres det eksponeringsleverende institut ved at overføre kreditrisiko til tredjeparter gennem en specifik securitisering, indikerer, at den væsentlige risikooverførsel, der formelt blev opnået i henhold til litra a) eller litra b), i både artikel 243, stk. 2, og artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, reelt kan undermineres af de høje omkostninger ved denne overførsel af kreditrisiko.
• e. Et eksponeringsleverende institut har til hensigt at påvise den væsentlige risikooverførsel til tredjeparter i overensstemmelse med litra a) eller litra b), i både artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, selv om der ikke foreligger en kreditvurdering fra et ECAI for de relevante trancher.
• f. Securitiseringtransaktioner af porteføljer i handelsbeholdningen.
• g. Securitiseringstransaktioner med andre call- og putoptioner end de optioner, der anses ikke at hindre en effektiv overførsel af kreditrisiko, jf. stk. 5(2), 5(3) og 5(4) i disse retningslinjer.