|
Referenceår for de indsamlede data og valutaomregning 5.1. Data bør omfatte fast og variabel aflønning tildelt for resultater i regnskabsåret forud for det år, hvor oplysningerne indberettes. 5.2. Aflønning baseret på flerårige optjeningsperioder, hvor institutterne ikke påbegynder en ny flerårig periode hvert år, henføres til det regnskabsår, hvor aflønningen blev tildelt, og ikke det tidspunkt, hvor den variable aflønning faktisk udbetales. Disse beløb indberettes separat for at give mulighed for at analysere udsving i de variable lønninger, der er tildelt, og bør ikke trækkes fra den indberettede variable aflønning. 5.3. De oplysninger, der skal indsendes om efterfølgende justeringer, herunder tilbagebetaling og fradrag, henviser til anvendelsen af disse ordninger for allerede tildelt aflønning. Disse beløb indberettes separat4 og bør ikke trækkes fra den indberettede variable aflønning. 5.4. Det er kun den variable aflønning tildelt i regnskabsåret, som er blevet udskudt, der indberettes som udskudt aflønning. Udskudt variabel aflønning for tidligere perioder, som endnu ikke er optjent, indberettes separat5 . 5.5. Data bør baseres på tal pr. regnskabsårets udgang i EUR. Alle beløb indberettes som fulde beløb i EUR, dvs. uden afrunding (f.eks. 1 234 567 EUR i stedet for 1,2 mio. EUR). Hvis aflønning oplyses i en anden valuta end EUR, skal den valutakurs, som Kommissionen bruger i forbindelse med finansiel programmering og budgetlægning for december i indberetningsåret, anvendes til at omregne de konsoliderede tal, der indberettes6 . 5.6. Hvor tallene indberettes i forhold til antal ansatte, bør antallet af fysiske personer angives, uanset hvor længe deres arbejdstid ifølge deres ansættelseskontrakt er. Hvis tallene indberettes i forhold til antal fuldtidsbeskæftigede, bør tallet baseres på den procentdel af tiden, som en ansat arbejder, i forhold til en fuldtidskontrakt (f.eks. skal der angives 0,5 for en ansat, som arbejder på halv tid). 5.7. Ansatte klassificeres under den funktion eller det forretningsområde, hvor de udøver hovedparten af deres arbejde. Den pågældendes fulde løn i koncernen eller instituttet indberettes under denne funktion eller dette forretningsområde.
4 Disse beløb indberettes under "Eksplicit efterfølgende resultatjustering i år N for tidligere tildelt aflønning i alt". 5 Disse beløb indberettes under "Artikel 450, litra h), nr. iii), i forordning (EU) nr. 575/2013 – den samlede størrelse af den udestående udskudte aflønning tildelt i tidligere perioder og ikke i år N". 6 EBA har angivet et link til disse oplysninger på sit websted sammen med disse retningslinjer. Valutakursen kan også findes på http://ec.europa.eu/budget/contracts_grants/info_contracts/inforeuro/inforeuro_en.cfm 5 6
|