1. Genstand

I medfør af artikel 48, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU beskæftiger disse retningslinjer sig med det indbyrdes forhold mellem dette direktivs bestemmelser og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU for så vidt angår rækkefølgen for nedskrivning og konvertering. Retningslinjerne præciserer dette indbyrdes forhold i den betydning, der anvendes i artikel 48, i direktiv 2014/59/EU, som regulerer rækkefølgen for nedskrivning og konvertering, når bail-in-værktøjet anvendes. De er også relevante for artikel 60 i direktiv 2014/59/EU for så vidt angår rækkefølgen for nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor instituttet ikke er levedygtigt. Ved ‘kapitalinstrumenter’ i den i disse retningslinjer anvendte betydning forstås instrumenter, der kvalificerer som egentlig kernekapital, hybrid kernekapital- eller supplerende kapital-instrumenter, jf. forordning (EU) nr. 575/2013.

I henhold til artikel 48 i direktiv 2014/59/EU sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne, når de anvender bail-in-værktøjet, udøver nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, med forbehold af de i 44, stk. 2 og stk. 3, beskrevne undtagelser, i følgende rækkefølge: egentlig kernekapitalinstrumenter-; dernæst hybrid kernekapitalinstrumenter; dernæst supplerende kapitalinstrumenter; dernæst anden efterstillet gæld, der ikke er hybrid kernekapital- eller supplerende kapital-instrumenter i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling; dernæst de resterende nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen i almindelig konkursret.

I henhold til artikel 48, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU fordeler afviklingsmyndighederne tabene ligeligt mellem aktier eller andre ejerskabsinstrumenter og nedskrivningsrelevante forpligtelser af samme rang, bortset fra de tilfælde, hvor skønsmæssige udelukkelser fra bail- in i henhold til artikel 44, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU medfører en anden fordeling af tab mellem forpligtelser af samme rang. I dette tilfælde kan omfanget af nedskrivningen eller konverteringen, der anvendes på andre nedskrivningsrelevante passiver, i medfør af artikel 44, stk. 3, øges, forudsat at omfanget af nedskrivningen og konverteringen, der foretages for andre nedskrivningsrelevante forpligtelser, overholder princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end under en insolvensbehandling, jf. artikel 34, stk. 1, litra g), i dette direktiv.

Inden anvendelse af nedskrivningen eller konverteringen på andre nedskrivningsrelevante forpligtelser eller ligestillede forpligtelser konverterer eller nedbringer afviklingsmyndighederne i henhold til artikel 48, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, hovedstolen af hybrid kernekapital- og supplerende kapital-instrumenterne og andre efterstillede forpligtelser, såfremt disse forpligtelser ikke allerede er blevet konverteret, og deres bestemmelser indebærer: a) at hovedstolen af instrumentet skal nedbringes ved enhver begivenhed, der vedrører den finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlaget i instituttet; eller b) konvertering af instrumenterne til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, såfremt en sådan begivenhed forekommer.

I artikel 48, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU fastsættes det, at når afviklingsmyndigheden sænker, men ikke til nul, hovedstolen af et instrument i henhold til denne artikels stk. 3, skal de respektere kreditorhierarkiet og anvende nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne på restbeløbet af hovedstolen i henhold til ordningen i stk. 1. Desuden fremgår det af artikel 48, stk. 5, at når afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, hvorvidt passiver skal nedskrives eller konverteres til egenkapital, må de ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af passiver, mens en kategori af passiver, der er underordnet denne kategori, i det væsentlige ikke konverteres til egenkapital eller ikke nedskrives, medmindre det på anden vis er tilladt efter artikel 44, stk. 2 og 3, i direktiv 2014/59/EU.

Bestemmelserne i artikel 48, navnlig stk. 1, skaber en række indbyrdes forhold mellem ordningen i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU, som skal præciseres. Dette indbyrdes forhold vedrører især kapitalinstrumenterne (navnlig hybrid og supplerende kapital) med hensyn til rækkefølgen for nedskrivning og konvertering. Punkt 69), 73) og 74) i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU definerer sådanne instrumenter som dem, der opfylder betingelserne i artikel 52 og artikel 63 i forordning (EU) nr. 575/2013, men specificerer ikke den behandling, der finder anvendelse på instrumenter i samme klasse eller udstedelse, men under en anden ordning med hensyn til beregning af institutionens kapitalgrundlag.

2. Anvendelsesområde

Disse retningslinjer henvender sig til afviklingsmyndigheder, når de anvender bail-in-værktøjet eller beføjelserne til at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter ved manglende levedygtighed på et institut eller en enhed som omtalt i artikel 1, stk. 1, litra b), litra c) eller litra d), i direktiv 2014/59/EU.