+Anvendelsesområde
---+7. Disse retningslinjer gælder for den kreditrisikostyringspraksis, som kreditinstitutterne …
---+8. Disse retningslinjer er baseret på artikel 74 i direktiv 2013/36/EU , der fastslår, at …
---+9. De fastlagte retningslinjer i afsnit 4.3 gælder kun for kreditinstitutter, der udarbejder deres …
---+10. For de kreditinstitutter for hvilke regnskabsregelsæt for forventede kredittab ikke gælder …
---+11. De kompetente myndigheder skal sikre, at kreditinstitutterne overholder disse retningslinjer på …
---+12. De fastlagte retningslinjer i afsnit 4.4 skal betragtes som supplement til og yderligere …
|
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
7. Disse retningslinjer gælder for den kreditrisikostyringspraksis, som kreditinstitutterne …
|
Disse retningslinjer gælder for den kreditrisikostyringspraksis, som kreditinstitutterne anvender, og som påvirker vurderingen af kreditrisiko og måling af forventede kredittab fra udlånseksponeringer og hensættelser til udlån i det gældende regnskabsregelsæt. Disse retningslinjer gælder også, når det anvendte regnskabsregelsæt tillader, at balanceværdien af udlånseksponeringerne reduceres direkte uden anvendelse af en hensættelseskonto. Disse retningslinjer indeholder ingen yderligere krav vedrørende fastsættelsen af forventede tab til brug for opgørelsen af den lovpligtige kapital.
|
|
8. Disse retningslinjer er baseret på artikel 74 i direktiv 2013/36/EU , der fastslår, at …
|
Disse retningslinjer er baseret på artikel 74 i direktiv 2013/36/EU2 , der fastslår, at institutter skal have fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en forsvarlig administrativ og regnskabsmæssig praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring. Retningslinjerne er også baseret på artikel 79, litra b) og c), i det samme direktiv. Deri fastsættes det, at de kompetente myndigheder skal sikre, at institutterne har interne metoder, som sætter dem i stand til at vurdere kreditrisikoen på eksponeringer til individuelle låntagere og på porteføljeniveau, og at de har effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af forskellige porteføljer og eksponeringer, der indebærer en kreditrisiko, herunder for at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser. Derudover fastslår artikel 88, stk. 1, litra b), i direktiv 2013/36/EU det princip, at "ledelsesorganet sikrer integriteten af systemerne til regnskabsføring og finansiel rapportering, herunder finansiel og operationel kontrol og overholdelse af love og relevante standarder". Endelig som fastsat i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU kan kompetente myndigheder anvende tilsynsforanstaltninger og blandt andet kræve, at kreditinstitutter styrker de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 73 og 74 (artikel 104, stk. 1, litra b)), og anvender en specifik nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver i forbindelse med kapitalgrundlagskravene (artikel 104, stk. 1, litra d)).
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
|
|
9. De fastlagte retningslinjer i afsnit 4.3 gælder kun for kreditinstitutter, der udarbejder deres …
|
De fastlagte retningslinjer i afsnit 4.3 gælder kun for kreditinstitutter, der udarbejder deres årsregnskaber i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards® ("IFRS®-standarder"), som er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/20023 , og for hvilke IFRS 9 Finansielle instrumenter ("IFRS 9") gælder.
3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1). 4 EBA GL/2014/13. 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1-337).
|
|
10. For de kreditinstitutter for hvilke regnskabsregelsæt for forventede kredittab ikke gælder …
|
For de kreditinstitutter for hvilke regnskabsregelsæt for forventede kredittab ikke gælder, skal kompetente myndigheder overveje at anvende de relevante dele i disse retningslinjer, som vedrører praksis for kreditrisikostyring, så vidt det er muligt inden for rammerne af det pågældende regnskabsregelsæt.
|
|
11. De kompetente myndigheder skal sikre, at kreditinstitutterne overholder disse retningslinjer på …
|
De kompetente myndigheder skal sikre, at kreditinstitutterne overholder disse retningslinjer på et individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 109 i direktiv 2013/36/EU.
|
|
12. De fastlagte retningslinjer i afsnit 4.4 skal betragtes som supplement til og yderligere …
|
De fastlagte retningslinjer i afsnit 4.4 skal betragtes som supplement til og yderligere specificering af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (TKVP), som er omtalt i artikel 97 og 107, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU, især med hensyn til vurdering af kreditrisikostyring og kontrolmekanismer samt opgørelsen af forventede kredittab. De kompetente myndigheder skal derfor overholde de fastlagte retningslinjer i afsnit 4.4 i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer vedrørende fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (TKVP)4 .
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|