9 Review of estimates

Institutterne bør fastlægge interne politikker for ændringer i modeller og estimater af risikoparametre, der anvendes inden for et ratingsystem. Sådanne politikker bør foreskrive, at ændringer i modellerne bør foretages i kølvandet på som minimum følgende:

• (a) regelmæssig gennemgang af estimater
• (b) uafhængig validering
• (c) ændringer i det lovgivningsmæssige miljø
• (d) intern revisionsgennemgang
• (e) gennemgang foretaget af den kompetente myndighed.

Når der konstateres væsentlige mangler på baggrund af procedurerne omtalt i punkt 215, bør institutterne træffe passende foranstaltninger, der afhænger af manglens omfang, og anvende en forsigtighedsmargen (MoC) i overensstemmelse med afsnit 4.4.3.

I forbindelse med regelmæssige gennemgange af estimater bør institutterne have en ramme på plads, der som minimum indbefatter følgende elementer:

• (a) et minimumsomfang og en minimumshyppighed for analyser, der skal udføres, herunder på forhånd fastlagte parametre, som instituttet vælger til at teste datas repræsentativitet, modellens resultater, dens mulighed for opstilling af præcise prognoser og dens stabilitet
• (b) på forhånd fastlagte standarder, herunder på forhånd fastlagte tærskler og signifikansniveauer for de relevante parametre
• (c) på forhånd fastlagte foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af negative resultater af gennemgangen, og som afhænger af manglens omfang.

Til deres regelmæssige gennemgange af estimater kan institutterne tage udgangspunkt i resultaterne af uafhængig validering, når sådanne resultater er ajourførte.

Gennemgangene af estimater, der skal udføres mindst en gang om året i overensstemmelse med artikel 179, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør udføres under hensyntagen til de parametre, standarder og tærskler, som instituttet fastlægger i overensstemmelse med punkt 217. Omfanget af sådanne gennemgange bør som minimum indbefatte følgende elementer:

• (a) en analyse af datas repræsentativitet, herunder følgende:
• (i) en analyse af potentielle forskelle mellem referencedatasættet (RDS), som anvendes til at kvantificere risikoparameteren, og anvendelsesporteføljen, herunder analysen af ændringer i porteføljen eller strukturelle afbræk, ved hjælp af de metoder til at analysere repræsentativiteten, der er beskrevet i afsnit 4.2.4
• (ii) en analyse af potentielle forskelle mellem referencedatasættet (RDS), som anvendes til at udvikle modellen, og anvendelsesporteføljen. I den forbindelse bør institutterne:
•  udføre analysen, som er omhandlet i punkt 24, 25 og 26
•  sikre, at de anvendte data til modeludvikling er tilstrækkeligt

•  udføre analysen, som er omhandlet i punkt 22 og 23, når modellens

• (b) en analyse af modellens resultater og dens stabilitet over tid, som bør have to følgende karakteristika:
• (i) Analysen bør fastslå enhver potentiel forringelse af modellens resultater, herunder modellens rangordningsevne, gennem en sammenligning af dens resultater på udviklingstidspunktet i forhold til dens resultater for hver efterfølgende observationsperiode for de udvidede datasæt samt i forhold til de på forhånd fastlagte tærskler. Denne analyse bør udføres på relevante dele, for eksempel med og uden status med hensyn til overtrædelser af kontraktvilkår i tilfælde af PD-estimater, eller med forskellige inddrivelsesscenarier i tilfælde af LGD-estimater.
• (ii) Analysen bør udføres i forhold til hele anvendelsesporteføljen uden nogen datajusteringer eller udeladelser, der foretages under modeludvikling. Til sammenligningsmæssige formål bør resultaterne på udviklingstidspunktet også opnås for hele anvendelsesporteføljen før nogen datajusteringer eller udeladelser.
• (c) en analyse af modellens mulighed for opstilling af præcise prognoser, herunder som minimum:
• (i) en analyse af om indbefattelsen af de seneste data i datasættet, der anvendes til at estimere risikoparametre, fører til væsentligt anderledes risikoestimater, og især
•  med hensyn til sandsynlighed for misligholdelse (PD): om indbefattelse af

•  med hensyn til tab givet misligholdelse (LGD): om indbefattelse af de

• (ii) en backtestinganalyse, som bør indbefatte en sammenligning af de estimater, der anvendes til beregningen af kapitalgrundlagskrav, i forhold til observerede resultater for hver ratingklasse eller pulje. I den forbindelse kan institutterne tage højde for resultaterne af backtesting, der er udført som en del af den interne validering i overensstemmelse med artikel 185, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, eller de kan udføre yderligere tests, for eksempel med hensyn til en anden tidsramme for datasættet.

Institutterne bør fastlægge betingelser, under hvilke analyserne omtalt i punkt 218 bør udføres mere end en gang om året, f.eks. væsentlige ændringer i instituttets risikoprofil, kreditpolitikker eller relevante it-systemer. Institutterne bør foretage gennemgangen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), hver gang de observerer en betydelig ændring i økonomiske forhold sammenlignet med de økonomiske forhold, der ligger til grund for datasættet, som blev anvendt i forbindelse med modeludvikling.

I forbindelse med udførelse af de omtalte opgaver i artikel 190, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutterne fastlægge en regelmæssig cyklus for den komplette gennemgang af ratingsystemerne under hensyntagen til deres væsentlighed, og den bør omfatte alle aspekter af modeludvikling, kvantificering af risikoparametre og, når det er relevant, estimeringen af modelkomponenter. Denne gennemgang bør indbefatte følgende:

• (a) en gennemgang af de eksisterende og potentielle risikofaktorer og en vurdering af deres betydning på grundlag af de på forhånd fastlagte standarder for gennemgang omtalt i punkt 217
• (b) en vurdering af modelmetoden, dens konceptuelle pålidelighed, indfrielsen af modelantagelserne og alternative metoder.

Når resultaterne af denne gennemgang taler for ændringer af modeldesign, bør der træffes egnede foranstaltninger på baggrund af resultaterne fra denne analyse.

I forbindelse med gennemgangen, der er specificeret i punkt 217 til 220, bør institutterne anvende konsekvente politikker for datajusteringer og udeladelser samt sikre, at alle forskelle i politikkerne, der anvendes på de relevante datasæt, er begrundede og ikke forvrænger resultaterne af gennemgangen.