5.4.1 Parametre for misligholdte eksponeringer

Kreditinstitutterne bør nøje overvåge det relative og absolutte NPE- og FBE-niveau samt niveauet af overtagne aktiver (eller andre aktiver, der stammer fra NPE-aktiviteter) og kortvarige restancer i deres regnskaber.

Kreditinstitutterne bør udføre sådanne overvågningsaktiviteter på transaktions-/låntagerniveau og i givet fald portefølje- eller delporteføljeniveau under hensyntagen til aspekter såsom forretningsområder, låntagersegmenter, geografiske områder, produkter, koncentrationsrisiko, sikkerhedsstillelsesniveau og -type samt gældsafdragsevne.

Kreditinstitutterne bør overvåge omfanget af værdiforringelser af misligholdte eksponeringer for at give ledelsesorganet fyldestgørende oplysninger om dækning. Analysen bør omfatte data på aggregeret niveau samt niveauerne for forskellige porteføljer af misligholdte eksponeringer. I forbindelse med udvælgelsen af porteføljer af misligholdte eksponeringer bør der tages hensyn til aspekter såsom eksponeringstype, herunder sikret/usikret, type af sikkerhedsstillelse og garantier, geografisk område, antal år siden klassificering som misligholdt, tid frem til inddrivelse og anvendelse af "going and gone concern"-tilgangen. Dækningsbevægelserne bør også overvåges, og der bør gøres klart rede for nedbringelserne.

Kreditinstitutterne bør benchmarke indikatorer vedrørende andelen af misligholdte eksponeringer og dækningen mod de tilgængelige indikatorer hos tilsvarende institutter for at give ledelsesorganet et klart billede af konkurrencesituationen og potentielle mangler.

Kreditinstitutterne bør overvåge deres afvigelser fra budgettet, så ledelsesorganet kan forstå drivkræfterne bag væsentlige afvigelser fra planen.

Nøgletallene for indgående og udgående NPE’er bør medtages i periodiske rapporter til ledelsesorganet, herunder overførsler fra/til NPE'er, misligholdte FBE'er, NPE'er i prøveperiode, ikkemisligholdte FBE'er og kortvarige restancer (≤ 90 dage i restance).

Kreditinstitutterne bør overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde migrationsmatricer til at spore strømmen af eksponeringer til og fra "misligholdt"-klassificeringen.

Kreditinstitutterne bør foretage et skøn over migrationstallene og kvaliteten af de ikkemisligholdte eksponeringer måned for måned, så foranstaltningerne kan prioriteres og gennemføres med det samme for at hindre en forringelse af porteføljekvaliteten. Migrationsmatricer kan opdeles yderligere efter eksponeringstype (detailpant i fast ejendom, forbruger, fast ejendom), efter forretningsenhed eller anden delportefølje for at fastslå, om strømmene kan henføres til en bestemt delportefølje.

Kreditinstitutterne bør til deres overvågningsaktiviteter anvende interne oplysninger (f.eks. fra interne scoringssystemer) og eksterne oplysninger (f.eks. fra kreditvurderingsbureauer, kreditbureauer, specialiserede sektorrelaterede undersøgelser eller makroøkonomiske indikatorer for bestemte geografiske områder) og bør referere til et bestemt tidspunkt eller en bestemt observationsperiode. Bilag 3 indeholder eksempler på sådanne interne og eksterne oplysninger.