9.2 Hyppighed af værdiansættelser

I tilsynsøjemed bør kreditinstitutterne ajourføre værdiansættelser af alle sikrede eksponeringer i overensstemmelse med kravene i artikel 208, stk. 3, og artikel 210, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Den gruppe af sikkerhedsstillelse, der regelmæssigt er genstand for individuelle værdiansættelser og fornyede værdiansættelser, bør ajourføres på det tidspunkt, hvor eksponeringen klassificeres som misligholdt og mindst én gang årligt, mens den fortsat er klassificeret som sådan. Kreditinstitutterne bør sikre, at indekseringen for den sikkerhedsstillelse, der er genstand for indeksering eller andre lignende metoder, ajourføres mindst en gang årligt.

For ejendomme med en ajourført individuel værdiansættelse, der er foretaget inden for de seneste 12 måneder (i overensstemmelse med alle gældende principper og krav som anført i dette afsnit), kan ejendomsværdien indekseres op til perioden for gennemgangen af værdiforringelsen.

Kreditinstitutterne bør foretage hyppigere overvågning, hvis der er betydelige negative ændringer på markedet, og/eller, hvis der er tegn på et betydeligt fald i værdien af den enkelte sikkerhedsstillelse.

Kreditinstitutterne bør derfor fastlægge kriterier i deres politik og procedurer for værdiansættelse af sikkerhedsstillelse til at afgøre, om der er sket et betydeligt fald i værdien af sikkerhedsstillelsen. Kriterierne vil om muligt omfatte kvantitative tærskler for hver type sikkerhedsstillelse baseret på de observerede empiriske data og alle relevante kvalitative kreditinstituterfaringer under hensyntagen til relevante faktorer såsom markedsprisudviklingen eller udtalelser fra uafhængige vurderingsmænd.

Kreditinstitutterne bør have passende procedurer og systemer til at markere forældede værdiansættelser og iværksætte værdiansættelsesrapporter.