10. Tilsynsmæssig evaluering af styringen af NPE'er og FBE'er

Som led i deres fortsatte engagement med kreditinstitutter i henhold til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen bør de kompetente myndigheder overvåge kreditinstitutternes anvendelse af disse retningslinjer, navnlig udvikling og gennemførelse af NPE-strategier og tilhørende ledelses- og driftsrammer som beskrevet i afsnit 4 og 5. De kompetente myndigheders vurderinger bør omfatte, men ikke være begrænset til, hvorvidt kreditinstituttets NPE-strategi:

• a) indgår i kreditinstituttets overordnede strategi og er underlagt en passende styring af misligholdte eksponeringer, herunder en ramme for risikostyring og kontrol
• b) er afhængig af en troværdig selvevaluering af kreditinstituttets interne kapacitet
• c) tager behørigt hensyn til kreditinstituttets driftsmiljø, eksterne forhold og kapitalsituation
• d) ikke kun dækker en kort tidshorisont, men også en tidshorisont på mellemlang og/eller lang sigt
• e) omfatter tidsbestemte og realistiske, men dog ambitiøse, kvantitative mål for misligholdte eksponeringer og i givet fald mål for overtagne aktiver, som er understøttet af en operationel plan.

Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at et kreditinstituts NPE-strategi klart mangler et eller flere af de elementer, der er anført i stk. 235, litra a) -e), bør det betragtes som en alvorlig mangel ved strategien. I dette tilfælde bør de kompetente myndigheder øjeblikkeligt kræve en revidering af NPE-strategien.

Hvis resultatet af den kompetente myndigheds vurdering er, at strategien for misligholdte eksponeringer i store træk opfylder kravene i stk. 235, litra a) -e), men at der er identificeret visse mangler, bør den kompetente myndighed sikre, at kreditinstitutterne fremlægger en handlingsplan for, hvordan manglerne skal afhjælpes, og fastlægger en effektiv og rettidig styringsramme for misligholdte eksponeringer.

De kompetente myndigheder bør anvende tilsynsevalueringen proportionalt, idet der tages hensyn til institutternes særlige forhold (f.eks. hvad angår størrelse, art og kompleksitet). I deres tilsynskontrol og vurderingsproces vedrørende misligholdte eksponeringer og driftstiltag bør de kompetente myndigheder også tage institutternes forretningsmodeller i betragtning, navnlig hvis instituttets eneste forretningsaktivitet er køb og salg af misligholdte eksponeringer.

Proportionalitet i forbindelse med den tilsynsmæssige vurdering af NPE-strategien i et mindre og mindre kompliceret kreditinstitut (f.eks. et SREP-kategori 3- eller 4-institut³⁴ ) kan opnås ved at tilpasse vurderingen til SREP-vurderingsmodellen, hvilket sikrer en risikobaseret tilgang til tilsyn og tager hensyn til den systemiske betydning af globale og indenlandske institutter.

³⁴ Beskrevet i afsnit 2.1.1 "Klassificering af institutter" i EBA's retningslinjer for SREP (EBA/GL/2014/13).

De kompetente myndigheder bør udfordre kreditinstitutternes:

• a) Operationel plan og organisatoriske strukturer, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
• i. Den kompetente myndighed anser rammen til at identificere, måle, forvalte, overvåge og afbøde misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser, herunder tidlig konstatering af misligholdte eksponeringer og passende håndteringsaktiviteter, for at være utilstrækkelig i betragtning af størrelsen og kompleksiteten af problemet med misligholdte eksponeringer i kreditinstituttet.
• ii. Rammen afsætter ikke eller forudser ikke den fremtidige afsætning af de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og sørger heller ikke for en passende dækning fra de interne kontrolfunktioner.
• iii. Rammen beskriver ikke i tilstrækkelig grad en driftssikker overvågningsproces for misligholdte eksponeringer.
• b) NPE-strategien, hvis kombinationen af strategiske muligheder for de forskellige porteføljer og segmenter, herunder overtagne aktiver, hvor det er relevant, efter myndighedens opfattelse ikke resulterer i den mest effektive strategi for nedbringelse af misligholdte eksponeringer.
• c) Kapitalplanen, hvis den ikke på passende vis fastlægger den planlagte nedbringelse af balanceførte misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med NPE-strategien og ikke omfatter passende foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkeligt med kapital og kapitalbuffere til rådighed, samt til at forudse rettidige og passende værdiforringelser og afskrivninger.
• d) Præstationsvurderingssystemet, hvis incitamenterne for ledelsesorganet og de relevante ledere og medarbejdere mangler specifikke kvantitative elementer, der er knyttet til de mål for nedbringelse af misligholdte eksponeringer, der er fastsat i kreditinstituttets NPE-strategi.

I betragtning af vigtigheden af tidligt at opdage og forebygge forringet kreditkvalitet bør de kompetente myndigheder vurdere, om mekanismerne for tidlig varsling er implementeret i kreditinstitutternes interne procedurer.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om kreditinstitutterne:

• a) råder over en kreditlempelsespolitik og tilknyttede processer med henblik på at vurdere, om kreditlempelserne er levedygtige, og overvåge, om de er effektive
• b) indregner og klassificerer misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser
• - herunder indgangs- og udgangskriterier - konsekvent over hele gruppen og baseret på definitionerne i bilag V til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014
• c) råder over politikker og metoder til at sikre, at værdiforringelser og afskrivninger måles og indregnes rettidigt.

De kompetente myndigheder bør sikre, at kreditinstitutterne har passende skriftlige politikker og procedurer vedrørende værdiansættelse af ejendom, som beskrevet i afsnit 9. De kompetente myndigheder bør navnlig kontrollere, at disse politikker dækker alle former for fast ejendom og løsøre, der anvendes til at sikre krediteksponeringer, kriterierne for anvendelse af individuel værdiansættelse i forhold til indekseret værdiansættelse og kravene til kvalificerede vurderingsmænd.

Hvis kreditinstitutterne indberetter væsentlige afvigelser fra den operationelle plan i overensstemmelse med afsnit 4.4, bør de kompetente myndigheder vurdere, om de foreslåede afhjælpende tiltag er tilstrækkelige til at afhjælpe afvigelsen fra planen. Den kompetente myndighed bør kræve yderligere tiltag fra kreditinstituttets side, hvis den er bekymret over effektiviteten af de foreslåede tiltag.

De krav, der er beskrevet ovenfor vedrørende den tilsynsmæssige evaluering af styringen af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser, supplerer og specificerer yderligere vurderingen heraf under kreditrisikostyring i EBA's retningslinjer om fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. Resultaterne af denne tilsynsevaluering vil indgå i vurderingen af kreditrisiko i henhold til afsnit 6.2 i EBA's retningslinjer om fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og vil indgå i karaktergivning af kreditrisiko.