4 Proportionalitet

85.Proportionalitetsprincippet, som er nedfældet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, har til formål at sikre ensartet overensstemmelse mellem et instituts aflønningspolitikker og -praksis og risikoprofil, risikovillighed og strategi, således at målene med aflønningskravene opfyldes effektivt.

86.Når institutterne og de kompetente myndigheder anvender aflønningskravene og bestemmelsen i disse retningslinjer på en forholdsmæssig måde, bør de overveje en kombination af alle følgende kriterier:

• a. størrelsen
• b. den interne organisation, og
• c. arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter.

87.Når institutterne og de kompetente myndigheder vurderer, hvad der er proportionalt, og når de fastlægger den krævede detaljeringsgrad for aflønningspolitikkerne og metoderne til risikomåling, bør de tage hensyn til kombinationen af kvalitative og kvantitative aspekter af alle ovennævnte kriterier. F.eks. kan en forretningsaktivitet meget vel være af mindre omfang, men kan stadig omfatte komplekse aktiviteter og risikoprofiler på grund af aktiviteternes art eller kompleksiteten af dens produkter. 88.Til ovennævnte formål bør institutterne og de kompetente myndigheder som minimum tage følgende kriterier i betragtning:

• a. Om instituttet opfylder kriterierne for små og ikke-komplekse institutter eller store institutter som fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. 145) og 146), i forordning (EU) nr. 575/2013.
• b. Hvorvidt instituttet opfylder kriterierne og tærsklerne i artikel 94, stk. 3 og 4, i direktiv 2013/36/EU for så vidt angår undtagelser fra den variable aflønningsproces.
• c. Instituttets geografiske beliggenhed og størrelsen af aktiviteterne i hver jurisdiktion.
• d. Selskabsformen, den tilgængelige egenkapital og de tilgængelige gældsinstrumenter.
• e. Tilladelsen til at anvende interne metoder til beregning af kapitalkrav (f.eks. IRB og AMA).
• f. Hvorvidt instituttet er en del af en koncern, og i bekræftende fald proportionalitetsvurderingen for koncernen og kendetegnene ved den koncern, som instituttet tilhører.
• g. Typen af godkendte aktiviteter og tjenester (f.eks. udlån, indlån og investeringsbankvirksomhed).
• h. Den underliggende forretningsstrategi.
• i. Forretningsaktiviteternes struktur og tidshorisont og målbarheden og forudsigeligheden af risiciene i forbindelse med forretningsaktiviteterne.
• j. Instituttets finansieringsstruktur.
• k. Instituttets interne organisation, herunder det niveau af variabel aflønning, der kan udbetales til væsentlige risikotagere.
• l. Strukturen af instituttets driftsresultat.
• m. Kundetypen (f.eks. detailkunder, virksomhedskunder, små virksomheder eller offentlige enheder).
• n. Produkternes eller kontrakternes kompleksitet.

89.Når institutterne anvender aflønningskrav og bestemmelserne i disse retningslinjer på en forholdsmæssig måde, skal de tage hensyn til deres risikoprofil, risikovillighed og andre karakteristika, og de skal udvikle og gennemføre aflønningspolitikker og -praksis, som er passende afstemt efter instituttets forretningsstrategi, mål, værdier og langsigtede interesser. Forpligtelsen til at have en forsvarlig og effektiv aflønningspolitik og -praksis gælder imidlertid for alle institutter og med hensyn til alle medarbejdere, uanset institutternes forskellige karakteristika. 90.Før aflønningskravene og bestemmelserne i disse retningslinjer anvendes på en proportional måde, bør der foretages en identifikation af medarbejdere på grundlag af kriterierne i artikel 92, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, Kommissionens delegerede forordning i udstedt i henhold til artikel 94, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, og yderligere interne kriterier²⁵ .

91.Begrænsningen af det maksimale forhold mellem de variable aflønningskomponenter og de faste komponenter til 100 % (200 % med aktionærernes godkendelse) bør finde anvendelse på alle væsentlige risikotagere i instituttet.

92.Når specifikke aflønningspolitikker gennemføres for forskellige kategorier af væsentlige risikotagere i overensstemmelse med disse retningslinjers kapitel 3 og 4, bør forholdsmæssigheden vurderes på grundlag af den indflydelse på instituttets risikoprofil, som den pågældende kategori af væsentlige risikotagere kan udøve.

93.De kompetente myndigheder bør sikre, at institutterne overholder aflønningskravene og bestemmelserne i disse retningslinjer på en måde, der sikrer lige vilkår for de forskellige institutter.

Undtagelser fra den variable aflønningsproces

94.Uden at det berører medlemsstaternes gennemførelse af artikel 94, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, kan institutter, der ikke er store institutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146, i forordning (EU) nr. 575/2013, og som har samlede aktiver under den tærskel, der er fastsat i national lovgivning, ikke anvende kravene om at udskyde variabel aflønning og udbetale den i form af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra l), m) og andet afsnit, litra o), i direktiv 2013/36/EU. Et institut, der opfylder et eller flere af kriterierne i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013, er et stort institut.

• a. Vurderingen af, om et institut er et G-SII eller O-SII, foretages i overensstemmelse med artikel 131 i direktiv 2013/36/EU og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1608, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for præciseringen af metoden til identifikation af globalt systemisk vigtige institutter og for definitionen af underkategorier af globalt systemisk vigtige institutter og EBA's retningslinjer vedrørende kriterierne for fastsættelse af anvendelse af artikel 131, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet) i forbindelse med vurderingen af andre systemisk vigtige institutter.
• b. Ved vurderingen af, om et konsoliderende institut opfylder tærsklen i artikel 4, stk. 1, nr. 146), litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, er kriterierne opfyldt, hvis beløbet på et konsolideret grundlag²⁶ overstiger tærsklen. Beløbene bør om nødvendigt omregnes til EUR ved hjælp af den vekselkurs, som Kommissionen offentliggør for den finansielle programmering og budgettet for den sidste måned i det konsoliderende instituts regnskabsår.

95.Ved fastsættelsen af størrelsen af den årlige variable aflønning, der udbetales til en medarbejder, og forholdet mellem den variable og faste årlige aflønning med henblik på artikel 94, stk. 3, litra b), dvs. anvendelsen af undtagelser fra kravet om at udskyde og udbetale den variable aflønning i form af instrumenter til de enkelte medarbejdere, bør institutterne tage hensyn til de beløb, der er anført i litra a) og b), og anvende de yderligere betingelser i litra c) - f):

• a. Den årlige variable aflønning, der tildeles for resultatperioden, og som svarer til det regnskabsår, for hvilket det fastslås, om undtagelsen kan anvendes, og alle resultatperioder, der sluttede i dette regnskabsår, uanset længden af de underliggende resultatperioder, der er afsluttet i dette regnskabsår, f.eks. bør den omfatte hele beløbet for variabel aflønning baseret på revolverende og ikke-revolverende flerårige optjeningsperioder og tilbageholdelsesbonus for perioder på mere end et år, hvor den underliggende periode sluttede i det pågældende regnskabsår.
• b. Den faste årlige aflønning, der tildeles for det regnskabsår, for hvilket undtagelsen kan finde anvendelse; institutterne kan udelukke andre elementer af fast aflønning, jf. punkt 132 og 133, ved beregningen.
• c. Beløbene bør baseres på definitionen af fast og variabel aflønning i disse retningslinjer og bør beregnes på grundlag af den tildelte bruttoløn.
• d. Den variable aflønning bør bestå af alle former for variabel aflønning, der tildeles, herunder resultatbaseret variabel aflønning, beløb udbetalt som garanteret variabel aflønning, tilbageholdelsesbonusser, fratrædelsesgodtgørelse eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser.
• e. Hvis beløbene fastsættes af institutterne på et individuelt grundlag, bør den aflønning, der tildeles af instituttet, tages i betragtning, når beløbet fastsættes på et konsolideret grundlag af det konsoliderende institut, og al aflønning, der tildeles af finansieringsinstitutter og accessoriske servicevirksomheder inden for konsolideringsreglernes anvendelsesområde, bør tages i betragtning.
• f. Udbetales aflønningen i en anden valuta end EUR, bør beløbene omregnes til EUR ved hjælp af den vekselkurs, som Kommissionen offentliggør for den finansielle programmering og budgettet for den sidste måned i instituttets regnskabsår.

96.Ved beregningen af gennemsnittet af aktivernes værdi for den fireårsperiode, der går umiddelbart forud for det indeværende regnskabsår, jf. artikel 94, stk. 3, litra a), i direktiv 2013/36/EU, bør institutterne anvende det simple gennemsnit af denne værdi ved udgangen af de fire foregående regnskabsår. Føres kontiene i en anden valuta end EUR, bør beløbene omregnes til EUR ved hjælp af den vekselkurs, som Kommissionen offentliggør for den finansielle programmering og budgettet for den sidste måned i hvert regnskabsår.

97.Hvis den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte tærsklerne i henhold til artikel 94, stk. 3, og artikel 94, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU for individuelle institutter, bør de kompetente myndigheder, når de sænker eller hæver tærsklerne i henhold til artikel 94, stk. 3, og artikel 94, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU, tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter, dets interne organisation eller, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører, og også tage hensyn til proportionalitetskriterierne i dette kapitel.

²⁵ Se retningslinjer for oplysninger om identifikationsprocessen i kapitel 5 i disse retningslinjer.

²⁶ Artikel 19 i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse på enheder, der ikke er omfattet af konsolideringsreglernes anvendelsesområde.

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/