7. Aflønningskategorier

Inden for rammerne af direktiv (EU) 2019/2034 er aflønning enten fast eller variabel aflønning. Der findes ingen tredje aflønningskategori. Med forbehold af den nationale gennemførelse af undtagelser i medfør af artikel 32, stk. 4-7, i direktiv (EU) 2019/2034, skal alle EBA Public

krav i artikel 32 i direktiv (EU) 2019/2034 også opfyldes ud over de generelle krav i artikel 26 og 30 i direktivet, hvis aflønningen er variabel og udbetales til væsentlige risikotagere. I denne henseende bør investeringsselskaberne i overensstemmelse med disse retningslinjer kategorisere aflønningskomponenter som fast eller variabel aflønning, og de bør i deres aflønningspolitikker fastlægge klare, objektive, forud fastsatte og gennemsigtige kriterier for at kategorisere alle aflønningskomponenter som fast aflønning eller variabel aflønning i henhold til disse retningslinjer.

Når en komponent ikke klart kan kategoriseres som fast aflønning på grundlag af kriterierne i disse retningslinjer, bør den betragtes som variabel aflønning.

Aflønning er fast, når betingelserne for dens tildeling og størrelse:

• a. er baseret på forud fastsatte kriterier
• b. er faste og afspejler medarbejdernes erhvervserfaring og anciennitet
• c. er gennemsigtige med hensyn til det individuelle beløb, der tildeles den enkelte medarbejder
• d. er permanente, dvs. opretholdes i en periode, der hænger sammen med den specifikke rolle og det specifikke organisatoriske ansvar
• e. ikke kan tilbagekaldes. Det permanente beløb ændres kun via overenskomstforhandlinger eller efter genforhandling i henhold til de nationale regler for lønfastsættelse
• f. ikke kan reduceres, suspenderes eller annulleres af investeringsselskabet
• g. ikke tilskynder til risikotagning
• h. ikke afhænger af resultater.

Aflønningskomponenter, der enten er en del af en generel politik for hele investeringsselskabet, og som opfylder betingelserne i punkt 128, eller betalinger, der er obligatoriske i henhold til national lovgivning, anses for fast aflønning. Dette omfatter betalinger, der er en del af rutinemæssige ansættelsespakker som defineret i disse retningslinjer.

Følgende aflønningskomponenter bør også anses for faste, når alle lignende situationer behandles på en ensartet måde:

• a. aflønning, der udbetales til udstationerede medarbejdere under hensyntagen til leveomkostningerne og skatteprocenten i et andet land EBA Public
• b. tillæg, der bruges til at forhøje den faste grundløn i situationer, hvor medarbejdere arbejder i udlandet og modtager lavere aflønning end den, der udbetales på det lokale arbejdsmarked for en tilsvarende stilling, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
• i. Tillægget udbetales på et fast grundlag til alle medarbejdere i en lignende situation.
• ii. Tillægget tildeles, fordi medarbejderen midlertidigt arbejder i udlandet eller i en anden stilling med et lønniveau, der kræver justering for at afspejle lønniveauet på det pågældende marked.
• iii. Forud fastsatte kriterier ligger til grund for niveauet af yderligere betalinger.
• iv. Varigheden af tillægget hænger sammen med varigheden af ovennævnte situation.