+4.1 Generelle betragtninger
---+69. I dette afsnit fastsættes der kriterier for vurdering af investeringsselskabets …
---+70. De kompetente myndigheder bør uden at gribe ind i investeringsselskabets ledelsesorgans ansvar …
---+71. De kompetente myndigheder bør lægge resultatet af forretningsmodelanalysen til grund for deres …
---+72. De kompetente myndigheder bør også lægge forretningsmodelanalysen til grund, når de …
---+73. De kompetente myndigheder bør desuden anvende forretningsmodelanalysen til at vurdere de …
---+74. De kompetente myndigheder bør tage følgende skridt i forbindelse med forretningsmodelanalysen …
---+75. For kategori 3-investeringsselskaber, hvor omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabet …
---+76. De kompetente myndigheder kan anvende følgende kilder til kvantitative og kvalitative …

4.1 Generelle betragtninger

4.1 Generelle betragtninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
69. I dette afsnit fastsættes der kriterier for vurdering af investeringsselskabets …

I dette afsnit fastsættes der kriterier for vurdering af investeringsselskabets forretningsmodel og -strategi. De kompetente myndigheder bør anvende denne vurdering for et investeringsselskab på samme niveau som den overordnede SREP-vurdering, men de kan også anvende den på en specifik aktivitet, for et forretningsområde eller på tematisk grundlag.

70. De kompetente myndigheder bør uden at gribe ind i investeringsselskabets ledelsesorgans ansvar …

De kompetente myndigheder bør uden at gribe ind i investeringsselskabets ledelsesorgans ansvar for at varetage og tilrettelægge driften eller angive præferencer for bestemte forretningsmodeller foretage forretningsmodelanalyser (BMA'er) for at vurdere forretningsmæssige og strategiske risici og afgøre:

  • a. hvor levedygtig investeringsselskabets nuværende forretningsmodel er i forhold til dens evne til at skabe et acceptabelt afkast inden for de følgende 12 måneder, og
  • b. hvor holdbar investeringsselskabets strategi er over en fremadrettet periode på mindst tre år.
71. De kompetente myndigheder bør lægge resultatet af forretningsmodelanalysen til grund for deres …

De kompetente myndigheder bør lægge resultatet af forretningsmodelanalysen til grund for deres vurdering af alle de øvrige SREP-elementer. De kompetente myndigheder kan – navnlig med hensyn til den kvantitative vurdering af forretningsmodellen – vurdere specifikke aspekter af forretningsmodelanalysen i forbindelse med vurderingen af andre SREP-elementer.

72. De kompetente myndigheder bør også lægge forretningsmodelanalysen til grund, når de …

De kompetente myndigheder bør også lægge forretningsmodelanalysen til grund, når de identificerer de alvorlige svagheder ved investeringsselskabet, der med størst sandsynlighed vil få væsentlig indvirkning på investeringsselskabet/føre til dets sammenbrud i fremtiden.

73. De kompetente myndigheder bør desuden anvende forretningsmodelanalysen til at vurdere de …

De kompetente myndigheder bør desuden anvende forretningsmodelanalysen til at vurdere de tilsynsmæssige konsekvenser af ML/TF-risici, som de har kendskab til, i forbindelse med investeringsselskabets forretningsmodel. I denne forbindelse bør de kompetente myndigheder anvende input fra AML/CFT-tilsynsmyndigheder, navnlig deres vurderinger af ML/TF-risici og eventuelle konklusioner vedrørende væsentlige svagheder i et investeringsselskabs AML/CFT-kontroller, til at supplere deres resultater fra det løbende tilsyn og evaluere, om de giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder i forbindelse med ML/TF-risici. Hvis vurderingen viser, at investeringsselskabets forretningsmodel giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder vedrørende ML/TF-risici, bør de kompetente myndigheder dele resultatet af den tilsynsmæssige vurdering af forretningsmodellen med AML/CFT-tilsynsmyndighederne.

74. De kompetente myndigheder bør tage følgende skridt i forbindelse med forretningsmodelanalysen …

De kompetente myndigheder bør tage følgende skridt i forbindelse med forretningsmodelanalysen på forholdsmæssig måde, dvs. analysens detaljeringsgrad tilpasses investeringsselskabet specifikke situation, den opfattede risiko samt omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter:

20

  • a. foreløbig vurdering
  • b. identificering af fokusområder
  • c. vurdering af forretningsmiljøet
  • d. kvantitativ analyse af den nuværende forretningsmodel
  • e. kvalitativ analyse af den nuværende forretningsmodel
  • f. analyse af den fremadrettede strategi (herunder planlagte ændringer af forretningsmodellen)
  • g. vurdering af forretningsmodellens levedygtighed over de efterfølgende 12 måneder
  • h. vurdering af strategiens bæredygtighed
  • i. identificering af alvorlige svagheder, som investeringsselskabets forretningsmodel og -strategi medfører eller kan medføre for dette investeringsselskab
  • j. opsummering af resultater og scoring.
75. For kategori 3-investeringsselskaber, hvor omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabet …

For kategori 3-investeringsselskaber, hvor omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabet aktiviteter er mindre, kan de kompetente myndigheder udføre forretningsmodelanalysen og tildele den relevante score efter en forenklet fremgangsmåde. I disse tilfælde bør de som minimum vurdere forretningsmodellens levedygtighed og holdbarheden af investeringsselskabet strategi under hensyntagen til dets forretningsmiljø, og de bør identificere de alvorlige svagheder. For kategori 3-investeringsselskaber bør de kompetente myndigheder fra sag til sag afgøre, om og i hvilken form forretningsmodelanalysen skal udføres, idet de mindst skal danne sig et klart overblik over, hvordan sådanne investeringsselskaber genererer afkast, og identificere de sårbarheder, de er eksponeret for, som kan påvirke deres evne til at generere sådanne afkast.

76. De kompetente myndigheder kan anvende følgende kilder til kvantitative og kvalitative …

De kompetente myndigheder kan anvende følgende kilder til kvantitative og kvalitative oplysninger i forbindelse med forretningsmodelanalysen:

  • a. investeringsselskabets strategiplan/-er med prognoser for indeværende og efterfølgende år og de underliggende økonomiske antagelser, hvis de er tilstrækkeligt pålidelige
  • b. indberetning af regnskabsdata (herunder fremlagte resultatopgørelser og balancer)
  • c. lovpligtig indberetning
  • d. intern indberetning (ledelsesinformation, kapitalplanlægning, indberetning af oplysninger om likviditet, indberetning af intern risiko)
  • e. genopretnings- og afviklingsplaner, hvis det er relevant

21

  • f. rapporter fra tredjeparter, herunder revisionsrapporter og rapporter fra aktie-/kreditanalytikere, og
  • g. andre relevante studier/undersøgelser, herunder fra Den Internationale Valutafond (IMF), makroprudentielle myndigheder og institutioner samt EU-institutioner.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/