4.5 Genopretningsmuligheder

Udstederne bør i deres genopretningsplan fastsætte en række genopretningsmuligheder, der er skræddersyet til udstederens forretningsmodel og arten af den udstedte aktivbaserede token eller e-pengetoken.

For så vidt angår genopretningsmulighederne i artikel 46 i forordning (EU) 2023/1114, bør udstedere anvende følgende:

• a) Genopretningsplanen bør fastsætte et maksimumbeløb for de likviditetsgebyrer, der pålægges genindløsninger, og fastlægge, hvordan foranstaltningens varighed vil blive meddelt offentligheden.
• b) Ved fastsættelse af det maksimale beløb for likviditetsgebyrer, der pålægges genindløsninger, bør udstedere sikre, at denne genopretningsmulighed ikke anvendes som et middel til at øge udstederens likviditetsressourcer på bekostning af tokenindehaverne. Udstederne bør sikre, at denne genopretningsmulighed kun anvendes midlertidigt i den kritiske fase med det ene formål at reducere genindløsningskrav og samtidig stabilisere tokenværdien.
• c) Genopretningsplanen bør fastsætte forskellige kvantitative grænseniveauer for antallet eller mængden af tokens, der kan genindløses på en arbejdsdag. Disse niveauer bør fastsættes på grundlag af omfanget af overskridelsen/overskridelserne af indikatortærsklen/indikatortærsklerne i genopretningsplanen og bør fastsættes på både aggregeret niveau (f.eks. som en procentdel af det samlede antal udstedte tokens) og tegnebogsniveau.
• d) Der bør i genopretningsplanen redegøres for, hvilke andre afhjælpende foranstaltninger udsteder vil træffe, når denne har suspenderet genindløsningerne. Udstederne bør medtage i deres genopretningsplan, at de vil tage højde for, at suspension af genindløsninger kan påvirke deres omdømme og tokenindehavernes tillid negativt og resultere i større mængder genindløsningskrav, når suspensionen er ophævet. Udstederne bør medtage i deres genopretningsplan, at de især vil overveje, om ophævelsen af suspensionen bør ledsages af andre foranstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, likviditetsgebyrer eller grænser for, hvor mange tokens der kan genindløses dagligt.
• e) Udstederne bør i genopretningsplanen redegøre for, hvordan de planlægger at genoprette overensstemmelse med de reguleringsmæssige krav og tydeligt underrette markedet om de næste skridt.

Ud over genopretningsmulighederne i artikel 46 i forordning (EU) 2023/1114 bør udstederne medtage mindst én genopretningsmulighed, der vil styrke kapitalpositionen, og én genopretningsmulighed, der har til formål at forbedre udstederens likviditetsposition. Bilag III indeholder en ikkeudtømmende liste over mulige genopretningsmuligheder.

Genopretningsplanen bør også indeholde oplysninger om eventuelle forberedende foranstaltninger, som udstederen bør træffe for at fremme gennemførelsen af genopretningsplanen eller forbedre dens effektivitet, sammen med en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger og en beskrivelse af eventuelle foranstaltninger, der er nødvendige for at overvinde hindringer for en effektiv gennemførelse af de genopretningsmuligheder, der er fastlagt i genopretningsplanen.

For hver genopretningsmulighed skal udstederne i genopretningsplanen medtage en gennemførlighedsvurdering, som mindst dækker:

• a) en vurdering af risiciene i forbindelse med genopretningsmuligheden, så vidt muligt på grundlag af eventuelle erfaringer med gennemførelsen af genopretningsmuligheden eller en tilsvarende foranstaltning, og
• b) en analyse og beskrivelse af eventuelle væsentlige hindringer for en effektiv og rettidig gennemførelse af genopretningsmuligheden samt en beskrivelse af, hvorvidt og hvorledes sådanne hindringer kan overvindes.

Desuden bør udstederne for hver genopretningsmulighed skitsere, hvordan driftsstabiliteten sikres i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende mulighed. Dette bør omfatte en analyse af interne operationer (eksempelvis IT-systemer, leverandører og menneskelige ressourcer) samt af udstederens adgang til nøgletjenester fra tredjeparter, som er afgørende for den regelmæssige gennemførelse af dennes operationer.

For at bevise, at genopretningsmulighederne er troværdige, bør udstederne fremlægge kvantitativ og kvalitativ dokumentation til støtte for de forventede fordele ved hver mulighed. Genopretningsplanen bør under alle omstændigheder som minimum indeholde en detaljeret beskrivelse af punkterne i bilag II.

Udstedere, der også driver anden virksomhed end udstedelse af aktivbaserede tokens og/eller e-pengetokens, bør vurdere konsekvenserne for deres samlede genopretningskapacitet som følge af disse andre virksomheder og bør i genopretningsplanen medtage, at de vil vedtage de mest hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre overholdelse af artikel 46 og 55 i forordning (EU) 2023/1114.

Udstederne bør medtage i deres genopretningsplan, hvordan de planlægger at overvåge gennemførelsen af genopretningsmulighederne for at sikre, at udførelsen af genopretningsplanen sandsynligvis vil genoprette overholdelsen af de reguleringsmæssige krav, der gælder for reserven af aktiver.

Udstederne bør i genopretningsplanen medtage den proces, der er planlagt for gennemførelsesfasen, og altid føre en åben og aktiv dialog med den kompetente myndighed for at sikre en gnidningsløs overgang til gennemførelsen af udstederens plan for velordnet genindløsning i henhold til artikel 47 og 55 i forordning (EU) 2023/1114, hvis det skulle vise sig, at overholdelse af de reguleringsmæssige krav, der gælder for reserven af aktiver, ikke kan genoprettes.

Genopretningsscenarier

Udstederne bør sikre, at deres genopretningsplaner omfatter et passende antal scenarier, der er tilstrækkeligt forskelligartede til at kunne håndtere en bred vifte af chok.

Når udstederne udarbejder deres genopretningsplaner, bør de anvende krisescenarier for hele det finansielle system og/eller idiosynkratiske finansielle krisescenarier og/eller ikkefinansielle krisescenarier (herunder vanskeligheder i forbindelse med tjenesteydelser) til at teste kapaciteten af deres genopretningsplanlægning. Scenarier, der anvendes til genopretningsplanlægning, bør udformes på en måde, der vil true udstederens overholdelse af krav, der gælder for reserven af aktiver, hvis udstederen ikke gennemfører genopretningsforanstaltninger rettidigt. Antallet og kompleksiteten af scenarier bør bestemmes af hver enkelt udsteder under hensyntagen til proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med afsnit 4.1.

Bevarelse af tjenester

Udstederne bør i genopretningsplanen fastsætte, hvordan de har til hensigt rettidigt at genoprette driften og opfylde deres forpligtelser i tilfælde af hændelser, der udgør en betydelig risiko for driftsafbrydelse. Udstederne bør også i genopretningsplanen anføre de tjenester, de agter at bevare, på grundlag af deres forretningsmodel, og redegøre for, hvordan de vil sikre bevarelsen af de tjenester, der er knyttet til aktivbaserede tokens og e-pengetokens. Listen over tjenesteydelser, der skal bevares, bør som minimum omfatte tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse og genindløsning af tokens. Hvis gennemførelsen af genopretningsmulighederne potentielt kan få en negativ indvirkning på udstederens levering af nogen af de identificerede tjenester, skal beskrivelsen af genopretningsmulighederne skitsere, hvordan udstederen planlægger at sikre kontinuiteten i de pågældende tjenester, når genopretningsplanen gennemføres.

Udstedere, der driver betalingsordninger i euro – som defineret i Eurosystemets tilsynsramme for betalingsinstrumenter, -ordninger og -aftaler (PISA-rammen) – bør sikre, at de genopretningsforanstaltninger, der er planlagt i genopretningsplanen, er i overensstemmelse med målet om at opretholde overholdelsen af principperne i PISA-rammen.

Derudover bør udstederne sikre, at foranstaltningerne i deres genopretningsplan ikke unødigt påvirker evnen hos eventuelle udbydere af kryptoaktivtjenester, som de handler med⁴ , til at overholde forordning (EU) 2022/2554.

⁴ Der henvises til udbydere af kryptoaktivtjenester, der leverer depottjenester og tilbyder udvekslingstjenester til konvertering af ART'er til fiat og omvendt. De genopretningsforanstaltninger, som udstederen foretager, bør ikke være i strid med evnen for udbydere af kryptoaktivtjenester til at opretholde overensstemmelse med DORA-forordningen.