Genstand og anvendelsesområde

I disse retningslinjer præciseres kravene til udformning og gennemførelse af aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med de i punkt 17 omhandlede institutters salg eller levering af bankprodukter og -tjenester til forbrugere med henblik på at beskytte forbrugerne mod uønskede skadelige virkninger af aflønningen af salgspersonale.

I disse retningslinjer redegøres nærmere for, hvordan finansielle institutioner bør gennemføre specifikke bestemmelser i gældende EU-direktiver såsom i) artikel 74, stk. 3, og 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU² , der giver EBA mandat til at udarbejde retningslinjer for kreditinstitutters ledelsesordninger, herunder aflønningspolitik og -praksis, ii) artikel 7, stk. 2, i direktiv 2014/17/EU³ , der pålægger medlemsstaterne at sikre, at den måde, hvorpå kreditgivere og kreditformidlere aflønner deres personale, ikke er til hinder for, at personalet handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser, og iii) artikel 11, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2366⁴ og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/110/EF⁵ , der pålægger betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter at indføre robuste ledelsesordninger vedrørende aflønningspolitik og -praksis.

² Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF. 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34). 4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35). 5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7). 6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

Disse retningslinjer vedrører ikke institutters aflønning af kreditformidlere (ofte ligeledes benævnt "provision") og berører ikke aflønningsreglerne i direktiv 2014/17/EU⁶ , herunder navnlig direktivets artikel 7, stk. 2, der pålægger kreditgivere at aflønne kreditformidlere på en måde, der ikke er til hinder for, at kreditgiver, kreditformidler eller den udpegede repræsentant handler redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt under hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesser.

De relevante bankprodukter og -tjenester er de produkter og tjenester, der hører under retsakter, som giver institutter beføjelse til at udøve de i punkt 17 omhandlede aktiviteter.

Disse retningslinjer berører heller ikke anvendelsen af strengere krav fastlagt i gældende sektorlovgivning, herunder navnlig artikel 7, stk. 4, i direktiv 2014/17/EU, i forbindelse med ydelse af rådgivningstjenester om kreditaftaler som defineret i direktivets artikel 4, stk. 21.

De kompetente myndigheder kan have et ønske om at anvende disse retningslinjer på andre enheder end institutter som defineret i punkt 17, navnlig på:

• a. andre formidlere end kreditformidlere som defineret i artikel 4, stk. 5, i direktiv 2014/17/EU
• b. "udpegede repræsentanter" som defineret i artikel 4, stk. 8, i direktiv 2014/17/EU.

De kompetente myndigheder kan have et ønske om at anvende disse retningslinjer på andre personer end forbrugere som defineret i punkt 17 såsom mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Endelig kan de kompetente myndigheder have et ønske om at udvide aflønningskravene som fastsat i disse retningslinjer til at omfatte finansielle institutioners aflønning af kreditformidlere (også benævnt "provision").

De resultater, der henvises til i disse retningslinjer, kan opnås ved brug af forskellige metoder. De kompetente myndigheder kan have et ønske om at vurdere egnetheden af de metoder, der anvendes af en finansiel institution, ud fra instituttets forretningsmodel, størrelse og kompleksitet.

Gennemførelsen af disse retningslinjer berører ikke kreditinstitutternes forpligtelse til at overholde EBA's retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU) nr. 575/2013.