4.2 Identificering, beregning og allokering af kapital

Under vurderingen af beløb, typer og fordelingerne af intern kapital i henhold til artikel 73 i direktiv 2013/36/EU, bør institutterne basere bidraget af IRRBB på den samlede interne kapitalvurdering af instituttets interne opgørelsesmetoder under hensyntagen til centrale forudsætninger og risikogrænser. Den samlede kapital bør stå i et rimeligt forhold til både instituttets faktiske målte risikoniveau (også for IRRBB) og dens risikovillighed, og det skal dokumenteres behørigt i solvensbehovsopgørelsen (ICAAP-rapporten).

Institutterne bør påvise, at deres interne kapital står i et rimeligt forhold til IRRBB-niveauet, idet der tages hensyn til påvirkningen på den interne kapital fra potentielle ændringer i instituttets økonomiske værdi og fremtidige indtjening som følge af renteændringer. Institutter forventes ikke at dobbelttælle deres interne kapital med hensyn til EV- og indtjeningsmål.

Institutterne bør i forbindelse med deres ICAAP-analyse af den mængde kapital, der kræves i forhold til IRRBB, overveje:

• (a) den interne kapital, der holdes på grund af de risici, som ugunstige renteændringer kan medføre, og
• (b) interne kapitalbehov, der skyldes renteændringers indvirkning på den fremtidige indtjeningsevne, og de heraf følgende konsekvenser for størrelsen af de interne kapitalbuffere.

Institutterne bør ikke kun basere sig på de tilsynsmæssige vurderinger af kapitalgrundlaget for IRRBB eller på resultatet af den tilsynsmæssige "outlier test" (se afsnit 4.5.), men bør udvikle og anvende deres egne metoder til kapitalallokering ud fra deres risikovillighed, risikoniveau og risikostyringspolitikker. Institutterne bør ved fastsættelsen af den passende egenkapital tage hensyn til både mængden og kvaliteten af kapital, der er nødvendig.

I vurderingen af kapitalbehovet for IRRBB bør der tages hensyn til følgende:

• (a) størrelsen af og løbetiden for de interne grænser for IRRBB-eksponeringer, og hvorvidt disse grænser er nået på tidspunktet for kapitalberegningen
• (b) de forventede omkostninger ved afdækning af åbne positioner, der har til formål at udnytte de interne forventninger for det fremtidige renteniveau
• (c) følsomheden af de interne IRRBB-foranstaltninger i forhold til centrale eller ufuldstændige modelantagelser
• (d) virkningen af chok- og stressscenarier på positioner, der prissættes med forskellige renteindekser (basisrisiko)
• (e) indvirkningen på økonomisk værdi og indtjening (herunder effekter på dagsværdien gennem porteføljen for øvrig totalindkomst (FVOCI)) af fejltilpassede positioner i forskellige valutaer
• (f) virkningen af indbyggede tab og indbyggede gevinster
• (g) kapitalens fordeling i forhold til risici på tværs af juridiske enheder, der indgår i koncernens konsolideringsregler, ud over den samlede kapital på et konsolideret grundlag
• (h) drivkræfterne bag den underliggende risiko, og
• (i) de omstændigheder, hvorunder risikoen kan opstå.

Resultaterne af kapitalbehovet for IRRBB bør tages i betragtning i et instituts ICAAP og være gennemgående i kapitalvurderingerne med tilknytning til forretningsområderne.

Til at beregne størrelsen af den interne kapital, der skal besiddes med henblik på IRRBB, bør institutterne anvende opgørelsesmetoder og en række rente- og stressscenarier, som er tilpasset instituttets risikoprofil, med henblik på at kvantificere den potentielle størrelsesorden af eventuelle IRRBB-virkninger under ugunstige forhold.

Institutter, der anvender økonomiske kapitalmodeller, bør sikre, at den interne allokering af kapital til IRRBB indregnes korrekt i den samlede allokering af den økonomiske kapital, og at eventuelle antagelser om diversifikation dokumenteres, og at deres pålidelighed og stabilitet verificeres ved hjælp af historiske data, som er relevante for det enkelte institut og de markeder, som de opererer inden for. De økonomiske kapitalomkostninger kan føres tilbage til forretningsenhederne og produkterne for at sikre, at de personer, der har ansvaret for at administrere dem, har fuldt kendskab til alle omkostninger vedrørende de underliggende forretningsenheder eller -produkter.

I forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt der skal foretages en allokering af intern kapital til IRRBB på indtjeningen, bør institutterne tage hensyn til følgende:

• (a) den relative betydning af nettorenteindtægterne i forhold til den samlede nettoindtægt og dermed virkningen af væsentlige ændringer i nettorenteindtægterne fra år til år
• (b) de faktiske niveauer for nettorenteindtægterne, der kan opnås i forskellige scenarier (dvs. om margenerne er tilstrækkelige til at belyse volatilitet som følge af rentepositioner og ændringer i omkostninger i forbindelse med passiver)
• (c) muligheden for, at der opstår faktiske tab i stressscenarier eller på grund af sekulære ændringer i markedsmiljøet, hvor det f.eks. kan blive nødvendigt at afvikle positioner, der fungerer som langsigtet investering, for at stabilisere indtjeningen
• (d) den relative betydning af rentefølsomme instrumenter (herunder rentederivater) uden for handelsbeholdningen, med potentielle effekter enten i resultatopgørelsen eller direkte på egenkapitalen (f.eks. via øvrig totalindkomst)
• (e) udsving i nettorenteindtægter, styrken og stabiliteten af indtjeningsstrømmen og det niveau af indtægter, der er nødvendigt for at skabe og opretholde normale forretningsaktiviteter. Institutter med et højt IRRBB-niveau, som inden for en række plausible markedsscenarier kan resultere i tab, begrænsning af den normale fordeling af udbytte eller i en begrænsning af forretningsaktiviteterne, bør sikre, at de råder over tilstrækkelig kapital til at modstå de negative virkninger af disse scenarier.

Institutterne bør overveje at justere deres interne kapitalbuffere, når resultaterne af deres stresstest viser et potentielt fald i indtjeningerne (og dermed en ringere evne til at generere kapital) i stressscenarier.