Komponent Metode Fokus

I forbindelse med opgørelse og overvågning af IRRBB bør institutterne anvende mindst én indtjeningsbaseret foranstaltning og mindst én opgørelsesmetode for den økonomiske værdi, som tilsammen opfanger alle komponenter i IRRBB. Store institutter med internationale aktiviteter, navnlig institutter omfattet af kategori 1 og 2 i SREP-retningslinjerne, og institutter med komplekse eller sofistikerede forretningsmodeller, bør anvende flere opgørelsesmetoder, jf. bilag II.

4.4.3 Rentechokscenarier for løbende styring

Institutterne bør regelmæssigt, mindst hvert kvartal og hyppigere i tider med stigende rentevolatilitet eller stigende IRRBB-niveauer, opgøre deres eksponering for IRRBB med hensyn til ændringer i økonomisk værdi og indtjening i henhold til forskellige rentesatsscenarier for de potentielle ændringer i rentekurvernes niveau og form samt ændringer i forholdet mellem de forskellige rentesatser (dvs. basisrisikoen).

Institutterne bør også overveje, om der skal anvendes en betinget eller ubetinget metode til modellering af pengestrømme. Større og eller mere komplekse institutter, og navnlig de institutter, der henføres til kategori 1 og 2 i henhold til SREP-retningslinjerne, bør også tage hensyn til scenarier, hvor der kalkuleres med forskellige rentetendenser, og hvor visse antagelser (f.eks. vedrørende adfærd, bidrag til risikoen og balancens størrelse og sammensætning) selv afhænger af skiftende renteniveauer.

Institutter bør vurdere eksponeringer i alle de valutaer, de har positioner i. For så vidt angår eksponeringer i væsentlige valutaer bør rentechokscenarier være specifikke og i overensstemmelse med de underliggende økonomiske karakteristika. Institutter bør i deres interne opgørelsessystemer medtage metoder til aggregering af deres IRRBB på tværs af forskellige valutaer. I de tilfælde, hvor institutterne anvender antagelser om afhængighed mellem rentesatser i forskellige valutaer, bør de have det nødvendige niveau af færdigheder og kompleksitet til at gøre dette. Institutterne bør tage hensyn til virkningen af antagelser vedrørende afhængighed mellem rentesatser på tværs af forskellige valutaer.

Når institutter vælger rentechokscenarier, bør de tage følgende i betragtning:

• (a) at deres eget interne rentesatschok, som er udviklet internt, står i et rimeligt forhold til typen, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter og deres risikoprofil, idet der tages hensyn til pludselige og gradvise parallelle og ikkeparallelle skift og ændringer i rentekurven. Scenarierne bør være baseret på rentesatsernes historiske bevægelser og adfærd samt simuleringer af fremtidige rentesatser
• (b) rentescenarier, der afspejler ændringer i forholdet mellem de vigtigste markedsrentesatser for at imødegå basisrisikoen
• (c) de seks særlige rentechokscenarier, der er fastsat i bilag III
• (d) eventuelle yderligere rentechok, som tilsynsmyndighederne kræver.

I miljøer med lav rente bør institutterne også tage hensyn til negative rentescenarier og muligheden for asymmetriske effekter af negative rentesatser på deres rentefølsomme instrumenter.

Resultaterne af chokscenarierne bør indgå i beslutningsprocessen på passende ledelsesniveau. Dette omfatter strategiske eller forretningsmæssige beslutninger, tildeling af intern kapital og beslutninger om risikostyring foretaget af ledelsesorganet eller dets delegerede. Resultaterne bør også tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse og revision af politikker og grænser for IRRBB.

4.4.4 Rentestressscenarier

Der bør tages hensyn til IRRBB-stresstest i solvensbehovsopgørelsen, hvor institutterne bør gennemføre grundige fremadrettede stresstests, der identificerer de potentielle negative konsekvenser af alvorlige ændringer i markedsforholdene i forhold til deres kapital eller indtjening, herunder gennem ændringer i kundeadfærd. Stresstestning af IRRBB bør integreres i institutters overordnede stresstestramme, herunder omvendte stresstest, og bør stå i et rimeligt forhold til deres type, størrelse og kompleksitet samt deres forretningsaktiviteter og overordnede risikoprofil.

IRRBB-stresstest bør foretages regelmæssigt, mindst en gang om året og hyppigere i perioder med øget rentevolatilitet og flere IRRBB-niveauer.

I IRRBB-stresstestrammen bør der indgå klart definerede målsætninger, scenarier, der er skræddersyet til instituttets virksomheder og risici, veldokumenterede antagelser og forsvarlige metoder.

Med hensyn til stresstest på virksomhedsniveau bør IRRBB-interaktion med andre risikokategorier (f.eks. kreditrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisici) og væsentlige sekundære effekter beregnes.

Institutter bør gennemføre omvendte stresstest for i) at identificere rentescenarier, som i alvorlig grad kan true et instituts kapital og indtægter, og ii) afdække tegn på sårbarhed som følge af dens afdækningsstrategier og kundernes potentielle adfærdsreaktioner.

Ved afprøvning af sårbarheder under stressede betingelser bør institutterne anvende større og mere ekstreme skift og ændringer i rentesatserne end dem, der anvendes med henblik på den løbende styring, herunder som minimum følgende:

• a) væsentlige ændringer i forholdet mellem centrale markedsrenter (basisrisikoen)
• b) pludselige og betydelige ændringer i rentekurven (både parallelle og ikkeparallelle)
• c) nedbrud i væsentlige antagelser om aktiv- og/eller passivklassers udvikling
• d) ændringer i vigtige antagelser om rentekorrelationen
• e) væsentlige ændringer i de aktuelle markedsmæssige og makroøkonomiske forhold og i det konkurrencemæssige og økonomiske miljø samt den eventuelle udvikling heri
• f) specifikke scenarier, der vedrører instituttets individuelle forretningsmodel og profil.

Resultaterne af stressscenarierne bør indgå i beslutningsprocessen på passende ledelsesniveau. Dette omfatter strategiske eller forretningsmæssige beslutninger, tildeling af intern kapital og beslutninger om risikostyring foretaget af ledelsesorganet eller dets delegerede. Resultaterne bør også tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse og revision af politikker og grænser for IRRBB.

4.4.5 Antagelser vedrørende opgørelser

Når institutter opgør IRRBB, bør de fuldt ud forstå og dokumentere centrale antagelser vedrørende adfærd og modeller. Disse antagelser bør afstemmes med forretningsstrategier og testes regelmæssigt.

I forbindelse med den økonomiske værdi og de indtjeningsbaserede foranstaltninger for IRRBB bør institutterne tage hensyn til de antagelser, der ligger til grund for risikoopgørelsen, som minimum på følgende områder:

• a) udøvelse af renteoptioner (automatiske eller adfærdsmæssige) af både instituttet og dets kunde under særlige rentechok og stressscenarier
• b) behandling af saldi og rentestrømme fra NMD'er
• c) behandling af tidsbestemte indskud med risiko for førtidig indfrielse
• d) behandling af fastforrentede lån og låneforpligtelser med fast rente
• e) behandling af egenkapitalen i forbindelse med foranstaltninger vedrørende intern økonomisk værdi
• f) konsekvenserne af regnskabspraksis for opgørelsen af IRRBB og navnlig regnskabseffektiviteten.

Efterhånden som markedsvilkårene, konkurrenceprægede miljøer og strategier ændrer sig med tiden, bør institutterne gennemgå væsentlige opgørelsesantagelser mindst en gang om året og oftere under hurtigt skiftende markedsforhold.

• a) Adfærdsmæssige antagelser vedrørende kundeengagementer med indbyggede optioner for kunderne