3. Parametrisering af standardiserede rentechokscenarier

Følgende parametriseringer af de seks rentechokscenarier bør anvendes med henblik på hver valuta c for den specificerede størrelse af de parallelle, korte og lange øjeblikkelige chok på "risikofrie" rentesats:

• (i) Parallelt chok for valuta c : Et konstant parallelt chok op eller ned på tværs af alle tidsintervaller:
• (ii) Kort rentechok for valuta ∆𝑅𝑅 c : 𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝 Chok , 𝑐𝑐 op ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= eller ± ned, 𝑅𝑅 � 𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝 der , 𝑐𝑐 er størst på det korteste

løbetidsmidtpunkt. Det chok gennem formskalaen −𝑡𝑡 k , hvor reduceres til nul ved løbetiden på det længste punkt på rentekurven 𝑥𝑥¹³ . Hvor t k er midtpunktet (i tiden) for k th kurven og t K er midtpunktet (i 𝑆𝑆 tiden) 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑜𝑜𝑡𝑡 ( 𝑡𝑡 for 𝑘𝑘 ) det = 𝑒𝑒 sidste interval 𝑥𝑥 = ): 4

• (iii) Langt rentechok ∆𝑅𝑅 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 for , 𝑐𝑐 ( valuta 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= ± c : 𝑅𝑅� Dette 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 chok , 𝑐𝑐 ∙ 𝑆𝑆 anvendes 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= kun ± på 𝑅𝑅� 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 rotationschokkene. , 𝑐𝑐 ∙𝑒𝑒 𝑥𝑥 Chokket er størst i det længste løbetidsmidtpunkt og hænger sammen med den korte skaleringsfaktor som :

𝑆𝑆 𝑙𝑙𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) = 1 − 𝑆𝑆 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑜𝑜𝑡𝑡 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) k

• (iv) Rotationschok ∆𝑅𝑅 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 for , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 valuta 𝑘𝑘 )= ± c : 𝑅𝑅� Ved 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 at , 𝑐𝑐 ∙ inddrage 𝑆𝑆 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 rotationer )= ± 𝑅𝑅� 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 i rentekurven , 𝑐𝑐 ∙� 1 −𝑒𝑒 𝑥𝑥 (dvs. � steeperners og

flatteners ) af rentesatserne, hvorved de lange og korte rentesatser udsættes for chok og ændringen i rentesatserne på hvert løbetidsmidtpunkt fås ved at anvende følgende formler for disse chok:

∆𝑅𝑅 𝑠𝑠𝑜𝑜𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑝𝑙𝑙𝑝𝑝𝑝𝑝 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) = − 0.65 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣ +0.9 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣

∆𝑅𝑅 𝑓𝑓𝑝𝑝𝑝𝑝𝑜𝑜𝑜𝑜𝑝𝑝𝑙𝑙𝑝𝑝𝑝𝑝 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) = +0.8 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣ − 0.6 ∙ ∣ ∆𝑅𝑅 𝑝𝑝𝑜𝑜𝑙𝑙𝑙𝑙 , 𝑐𝑐 ( 𝑡𝑡 𝑘𝑘 ) ∣ . Eksempler:

Kort rentechok: Det antages, at banken anvender løbetider, og t K = 25 år (midtpunkt (i tiden) for det længste løbetidsinterval ), hvor er midtpunktet (i tiden) for intervallet k. For 𝐾𝐾 =19 med t k = 3,5 år ville skalatilpasningen 𝐾𝐾 for det 𝑡𝑡 𝑘𝑘 korte rentechok være: −3 .⁵ = 0,417. 𝑘𝑘 = Bankerne vil gange dette med værdien af det korte rentechok for at opnå det beløb, der skal⁴ lægges til 10 eller trækkes fra rentekurven ved det pågældende løbetidspunkt. Hvis 𝑆𝑆 𝑠𝑠ℎ𝑜𝑜𝑝𝑝𝑜𝑜 det ( korte 𝑡𝑡 𝑘𝑘 )= rentechok 𝑒𝑒 var

på +250 basispoint, vil stigningen i rentekurven ved t k = 3,5 år være på 104,2 basispoint.

Steepener: Antag det samme punkt på rentekurve som ovenfor, t k = 3,5 år. Hvis den absolutte værdi af det korte rentechok var på 250 basispoint, og den absolutte værdi af det lange rentechok var på 100 basispoint (som for euroen), ville ændringen i rentekurven ved t k = 3,5 år være summen af effekten fra det korte rentechok plus effekten fra det lange rentechok i basispoints: .

250 bps ∙ 0.417+0.9 ∙ 100 bps ∙ (1 − 0.417)= − 15.3 bps Flattener: Den tilsvarende ændring i rentekurven for rentechok i eksemplet ovenfor ved t k = 3,5 år ville være på: .

+ 0.8 ∙ 250 bps ∙ 0.417 − 0.6 ∙ 100 bps ∙ (1 − 0.417)= 48.4 bps

¹³ Værdien af i nævneren for funktionen −𝑡𝑡 k styrer forholdet for faldet i chokket. 𝑥𝑥 𝑥𝑥 𝑒𝑒 43

1. Oversigt

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

3. Relaterede standarder

• EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/