5.2.4 Menneskelige ressourcer

Kreditinstitutterne bør have en passende organisatorisk ramme i forhold til deres forretningsmodel og tage hensyn til deres risici, herunder risici knyttet til misligholdte eksponeringer. Kreditinstitutterne bør derfor afsætte en passende og proportional mængde ressourcer og opmærksomhed fra ledelsen til håndtering af misligholdte eksponeringer og intern kontrol af de relaterede processer.

Delingen af styringen og ressourcerne med andre dele af værdikæden (f.eks. oprettelse af lån) bør gennemgås nøje inden gennemførelsen for at undgå interessekonflikter og at sikre tilstrækkelig specialisering, som nævnt ovenfor.

På grundlag af resultaterne af kreditinstituttets selvevaluering af kapaciteter inden for misligholdte eksponeringer, som omhandlet i afsnit 4.2.1, bør kreditinstitutterne regelmæssigt undersøge, om deres interne og eksterne ressourcer til NPE-håndteringsenhederne er tilstrækkelige, og afhjælpe eventuelle mangler på menneskelige ressourcer i tide. Da håndteringsaktiviteter kan kræve betydelige ressourcer, bør kreditinstitutterne overveje, om det er hensigtsmæssigt at anvende tidsbegrænsede kontrakter, intern/ekstern outsourcing eller joint ventures med henblik på NPE-håndteringsaktiviteterne. Det er dog stadig kreditinstituttet, der har det endelige ansvar for disse aktiviteter. Hvis der anvendes outsourcing, bør kreditinstitutterne sikre, at den tilrettelægges i overensstemmelse med gældende lovgivning eller lovmæssige krav.

Kreditinstitutterne bør opbygge den relevante ekspertise, der kræves i forbindelse med den fastlagte driftsmodel for misligholdte eksponeringer, herunder håndteringsenheder og interne kontrolfunktioner, i overensstemmelse med bestemmelserne i de fælles ESMA- og EBA-retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner²⁰ . Medarbejdere, der tildeles vigtige NPE-håndteringsopgaver, bør have specifik ekspertise og erfaring inden for misligholdte eksponeringer. Kreditinstitutterne bør gennemføre egnet og specifik uddannelse på området for misligholdte eksponeringer, bl.a. inden for forbrugerbeskyttelse, og de bør opstille medarbejderudviklingsplaner med henblik på at opbygge intern ekspertise ved brug den talentmasse, de råder over.

²⁰ Fælles ESMA- og EBA-retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner i henhold til direktiv 2013/36/EU og direktiv 2014/65/EU (EBA/GL/2017/12).

Hvis det ikke er muligt eller omkostningseffektivt at opbygge intern ekspertise og infrastruktur, bør NPE-håndteringsenhederne have let adgang til kvalificerede, uafhængige eksterne ressourcer (f.eks. ejendomsvurderingsfolk, juridiske rådgivere, forretningsplanlæggere og eksperter inden for branchen) eller til dedikerede administrationsselskaber, som er specialiserede i misligholdte eksponeringer.

Kreditinstituttet bør i overensstemmelse med den overordnede NPE-strategi og -plan gennemføre et vurderingssystem, der er skræddersyet til kravene for NPE-håndteringsenhederne. Vurderingssystemet bør udformes i henhold til bestemmelserne i EBA's retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker²¹ og artikel 7 i direktiv 2014/17/EU²² , og for detaileksponeringer i henhold til EBA's retningslinjer for aflønningspolitikker og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester²³ . Vurderingssystemet bør primært være knyttet til de kvantitative elementer i kreditinstituttets mål for misligholdte eksponeringer, men kan også omfatte kvalitative elementer (niveauet af teknisk formåen vedrørende analyse af modtagne finansielle oplysninger og data, strukturering af forslag, kvaliteten af anbefalinger eller overvågning af omstrukturerede tilfælde og effektive forhandlingsevner). I NPE-håndteringsenhederne bør medarbejdernes performance regelmæssigt overvåges og bedømmes i forhold til disse mål, enten på individuel basis eller pr. gruppe, alt efter hvad der er relevant.

²¹ Retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU) nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22).

²² Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF, 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

²³ Retningslinjer for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester (EBA/GL/2016/06)

Rammen for måling af ledelsesorganets og de relevante forvalteres performance bør omfatte specifikke indikatorer, der er knyttet til de mål, der er fastsat i kreditinstituttets NPE-strategi og -plan. Den vægt, der tildeles disse indikatorer inden for rammerne for måling af den samlede performance, bør stå i forhold til størrelsen af de problemstillinger vedrørende misligholdte eksponeringer, som kreditinstituttet står over for.

Kreditinstitutterne bør tilskynde til at håndtere tidlige advarselssignaler og -indikatorer gennem rammen for aflønningspolitik og incitamenter for at sikre, at præ-restancer håndteres effektivt og tilstrømningen af misligholdte eksponeringer dermed nedbringes effektivt.