9.1.3 Individuel værdiansættelse af fast ejendom og brug af indeksering

Kreditinstitutterne bør overvåge værdien af sikkerheden i fast ejendom hyppigt og mindst som angivet i artikel 208, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Indeksering eller lignende metoder kan anvendes til at overvåge værdien af en sikkerhedsstillelse og identificere sikkerhedsstillelse, der kræver fornyet værdiansættelse. Dette bør være i overensstemmelse med instituttets politik, og forudsat at den sikkerhedsstillelse, der skal vurderes, er egnet til nøjagtig vurdering ved hjælp af disse metoder.

De anvendte indeksværdier til denne indeksering kan være interne eller eksterne, når blot de:

• a) revideres regelmæssigt og resultaterne af denne gennemgang dokumenteres og er let tilgængelige, og hvor eftersynscyklussen og de ledelsesmæssige krav er klart defineret i et politikdokument, der er godkendt af ledelsesorganet
• b) er tilstrækkeligt detaljerede til, at metoden er hensigtsmæssig og egnet til den pågældende type sikkerhedsstillelse
• c) er baserede på en tilstrækkelig lang række observerede empiriske data for de faktiske ejendomstransaktioner.

Værdiansættelser og fornyede værdiansættelser af sikkerhed i fast ejendom bør foretages på et individuelt og ejendomsspecifikt grundlag. Ved værdiansættelser og fornyede værdiansættelser af sikkerhed i fast ejendom bør der ikke udelukkende anvendes en statistisk model til eftersyn af værdiansættelsen af ejendommen.

De kompetente myndigheder bør fastlægge en fælles tærskel for den individuelle værdiansættelse og fornyede værdiansættelse af den sikkerhed, der er stillet for misligholdte eksponeringer, af en uafhængig vurderingsmand. Denne tærskel bør gælde for alle kreditinstitutter i myndighedens retsområde og bør offentliggøres.