9.7 Værdiansættelse af overtagne aktiver

Kreditinstitutterne bør kraftigt overveje at klassificere overtagne aktiver som anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg i henhold til IFRS 5. Denne regnskabsmæssige behandling forudsætter, at aktivet skal kunne sælges direkte i sin nuværende tilstand (IFRS 5.7), at ledelsesorganet skal godkende en individuel plan om at sælge aktivet inden for en kort tidsramme (normalt et år), og at der skal føres en aktiv salgspolitik (IFRS 5.8). Den begunstiger derfor inddrivelser.

Overtagne aktiver skal værdiansættes til den laveste af følgende værdier:

• a) beløbet for de pågældende finansielle aktiver, idet aktivet behandles som overtaget eller modtaget som sikkerhed i forbindelse med betaling af gæld
• b) dagsværdien af det overtagne aktiv med fradrag af salgsomkostninger.

Når dagsværdien ikke er opnået ved henvisning til et aktivt marked, men er baseret på en værdiansættelsesmetode (enten niveau 2 eller 3), er det nødvendigt med visse justeringer, navnlig som følge af to faktorer:

• a) Aktivernes tilstand eller stedlige placering. Risiko og usikkerhed vedrørende aktivet bør medtages i dagsværdivurderingen.
• b) Omfanget eller niveauet af markedsaktivitet i forbindelse med disse aktiver. Kreditinstituttets tidligere erfaringer med realiseringer fra virksomheden og forskellene mellem de beløb, der fremkommer ved at anvende værdiansættelsesteknikken, og de endelige beløb, der opnås ved realiseringer, bør indgå i beregningen. De antagelser, der ligger til grund for målingen af denne justering, kan dokumenteres og bør på anmodning stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Illikviditesrabat kan komme i betragtning.

Når kreditinstitutters overtagne aktiver stadig er under opførelse, og det er besluttet at færdiggøre bygge- og anlægsarbejdet, inden aktivet sælges, bør de dokumentere fordelene ved en sådan strategi, og omkostningen bør ikke overstige dagsværdien med fradrag af omkostninger til at færdiggøre og sælge aktivet under hensyntagen til en passende illikviditetsrabat som beskrevet ovenfor.

Når et overtaget aktiv har overskredet den gennemsnitlige ihændehaverperiode for tilsvarende aktiver, for hvilke der er indført aktive salgspolitikker, bør kreditinstitutterne revidere den illikviditetsrabat, der er anvendt i den ovenfor beskrevne værdiansættelsesprocedure, således at den stiger tilsvarende. Under disse omstændigheder bør kreditinstituttet afholde sig fra at indregne tilbageførsel/tilbagevending af eksisterende akkumuleret værdiforringelse af aktivet, da dets forlængede tilstedeværelse på balancen dokumenterer, at kreditinstituttet ikke er i stand til at sælge aktivet ved en øget værdiansættelse.

Hyppigheden af værdiansættelsen af overtagne aktiver og de gældende procedurer bør ske i overensstemmelse med behandlingen af fast ejendom, jf. afsnit 9.1.2 og 9.2.