+7.2 Overvågning og fornyet vurdering
---+221. I forbindelse med overvågning af ejendomsværdier som omhandlet i artikel 208, stk. 3, i …
---+222. Institutterne bør fastsætte passende hyppigheder for overvågning af værdien af …
---+223. Institutterne bør sikre, at alle indekser og statistiske modeller, der anvendes til at …
---+224. Institutterne bør have politikker og procedurer for fornyet vurdering af sikkerhed i fast …
---+225. Hvis betingelserne for revision i henhold til artikel 208, stk. 3, litra b), i forordning (EU) …
---+226. Hvis betingelserne for revision i henhold til artikel 208, stk. 3, litra b), i forordning (EU) …
---+227. Til overvågning af sikkerhed i form af løsøre kan institutterne anvende hensigtsmæssige …
---+228. Institutterne bør i deres politikker og procedurer fastlægge, hvornår der anvendes …
---+229. Institutternes politikker og procedurer bør, hvis det er relevant, omfatte kriterier for …
---+230. Institutterne bør råde over tilstrækkelige IT-processer, -systemer og -kapacitet samt …
|
7.2 Overvågning og fornyet vurdering
7.2.1 Sikkerhed i form af fast ejendom
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
221. I forbindelse med overvågning af ejendomsværdier som omhandlet i artikel 208, stk. 3, i …
|
I forbindelse med overvågning af ejendomsværdier som omhandlet i artikel 208, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutterne med henblik på disse retningslinjer også fastlægge politikker og procedurer, der angiver tilgangen til og hyppigheden af overvågning af sikkerhed i fast ejendom. Disse politikker og procedurer bør omfatte følgende elementer, hvis det er relevant: - a. ejendommens type
- b. kreditkvaliteten af det lån, der er sikret ved fast ejendom
- c. ejendommens udviklingsstatus
- d. ejendommens værdi
- e. antagelser i vurderingen
- f. ændringer i markedsforhold.
|
|
222. Institutterne bør fastsætte passende hyppigheder for overvågning af værdien af …
|
Institutterne bør fastsætte passende hyppigheder for overvågning af værdien af sikkerhedsstillelsen, hvor der tages hensyn til typen og værdien af sikkerhedsstillelsen ved oprettelse, og hvor følgende tages i betragtning i forbindelse med kreditaftalen: - a. hyppigheden af overvågning af ejendomme og dele under udvikling, f.eks. bygninger under opførelse, overstiger hyppigheden for lignende færdigbyggede ejendomme og dele
- b. hyppigheden af overvågningen af ejendomme og dele med en høj regnskabsmæssig værdi eller med en høj belåningsgrad overstiger hyppigheden for lignende ejendomme og dele med en lav regnskabsmæssig værdi eller en lav belåningsgrad
- c. hyppigheden af overvågningen af lån sikret ved pant i fast ejendom eller dele af ejendommen med lavere kreditkvalitet overstiger hyppigheden for lignende lån sikret ved pant i fast ejendom eller dele af ejendommen med højere kreditkvalitet.
|
|
223. Institutterne bør sikre, at alle indekser og statistiske modeller, der anvendes til at …
|
Institutterne bør sikre, at alle indekser og statistiske modeller, der anvendes til at overvåge værdien af sikkerheden, er tilstrækkeligt detaljerede, og at metoden er hensigtsmæssig for aktivklassen og udlånsproduktet og er baseret på en tilstrækkelig tidsserie af konstateret empirisk dokumentation fra tidligere transaktioner og vurderinger af sikkerheden eller tilsvarende sikkerhed.
|
|
224. Institutterne bør have politikker og procedurer for fornyet vurdering af sikkerhed i fast …
|
Institutterne bør have politikker og procedurer for fornyet vurdering af sikkerhed i fast ejendom, som angiver metoderne til fornyet vurdering (f.eks. skrivebordsvurdering, drive-by-vurdering, besøg på stedet, hvor der foretages en indvendig og udvendig vurdering af ejendommen, eller statistiske modeller) for forskellige typer sikkerhed i fast ejendom, og som sikrer, at metoden eller kombinationen af metoder er forsigtig og står i et rimeligt forhold til sikkerhedens type og potentielle værdier samt kreditaftalerne. Institutterne bør desuden fastsætte specifikke udløsende faktorer (f.eks. en ændring af antagelserne i vurderingerne), som angiver, hvornår overvågningen fører til fornyet vurdering, eller hvornår sikkerheden skal vurderes igen.
|
|
225. Hvis betingelserne for revision i henhold til artikel 208, stk. 3, litra b), i forordning (EU) …
|
Hvis betingelserne for revision i henhold til artikel 208, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, bør institutterne ajourføre værdien af sikkerheden i den faste ejendom ved hjælp af en fornyet vurdering, der foretages af en vurderingsmand, eventuelt med støtte fra hensigtsmæssige avancerede statistiske modeller, der opfylder betingelserne i afsnit 7.4, og som omhandler de særlige karakteristika ved ejendommen og det geografiske område. Institutterne bør ikke anvende disse modeller som eneste middel til fornyet vurdering.
|
|
226. Hvis betingelserne for revision i henhold til artikel 208, stk. 3, litra b), i forordning (EU) …
|
Hvis betingelserne for revision i henhold til artikel 208, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke er opfyldt, kan institutterne ajourføre værdien af sikkerheden i den faste ejendom ved hjælp af en fornyet vurdering, der foretages af en vurderingsmand, eller ved hjælp af hensigtsmæssige avancerede statistiske modeller, der opfylder betingelserne i afsnit 7.4, og som omhandler de særlige karakteristika ved ejendommen og det geografiske område. 7.2.2 Sikkerhed i form af løsøre
|
|
227. Til overvågning af sikkerhed i form af løsøre kan institutterne anvende hensigtsmæssige …
|
Til overvågning af sikkerhed i form af løsøre kan institutterne anvende hensigtsmæssige statistiske modeller og indekser. Til fornyet vurdering af sikkerhed i form af løsøre kan institutterne anvende vurderinger foretaget af vurderingsmænd, statistiske modeller og indekser.
|
|
228. Institutterne bør i deres politikker og procedurer fastlægge, hvornår der anvendes …
|
Institutterne bør i deres politikker og procedurer fastlægge, hvornår der anvendes vurderingsmænd eller statistiske modeller, definere den metode (f.eks. skrivebordsvurdering, drive-by-vurdering eller indvendig og udvendig vurdering af ejendommen), der er bedst egnet til den specifikke type sikkerhedsstillelse, når fornyet vurdering foretages af vurderingsmænd, og fastsætte hyppigheden af overvågning og fornyet vurdering af sikkerhed i løsøre.
|
|
229. Institutternes politikker og procedurer bør, hvis det er relevant, omfatte kriterier for …
|
Institutternes politikker og procedurer bør, hvis det er relevant, omfatte kriterier for individuel overvågning af værdien og fornyet vurdering af sikkerheden i løsøre, som foretages af en vurderingsmand, der har de nødvendige kvalifikationer, kompetencer og erfaringer. I forhold til typen, arten og kompleksiteten af sikkerheden i form af løsøre, f.eks. fly, skib, fysisk anlæg og maskiner, bør disse kriterier som minimum stå i forhold til værdien af sikkerheden i form af løsøre i oprettelsesfasen, levetiden, tilstanden af de materielle aktiver, f.eks. afskrivning og vedligeholdelse, nødvendigheden af fysisk inspektion og certificering.
|
|
230. Institutterne bør råde over tilstrækkelige IT-processer, -systemer og -kapacitet samt …
|
Institutterne bør råde over tilstrækkelige IT-processer, -systemer og -kapacitet samt tilstrækkelige data til brug for vurderinger baseret på statistiske modeller eller indekser.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|