8.1 Generelle bestemmelser om rammen for kreditrisikoovervågning

Institutterne bør have en robust og effektiv overvågningsramme, der understøttes af en passende datainfrastruktur, med henblik på at sikre, at oplysninger om deres kreditrisikoeksponeringer, låntagere og sikkerhedsstillelse er relevante og ajourførte, og at deres eksterne rapportering er pålidelig, fuldstændig, ajourført og rettidig.

Overvågningsrammen bør sætte institutterne i stand til at administrere og overvåge deres kreditrisikoeksponeringer i overensstemmelse med deres risikovillighed, strategi, politikker og procedurer på porteføljeniveau og, hvis det er relevant og væsentligt, for hver enkelt eksponering.

Institutterne bør sikre, at rammen for kreditrisikoovervågning er veldefineret og dokumenteret, er integreret i institutternes risikostyrings- og kontrolrammer og gør det muligt at følge alle krediteksponeringer gennem hele deres livscyklus.

Institutterne bør i udformningen og gennemførelsen af deres ramme for kreditrisikoovervågning sikre, at:

• a. rammen og datainfrastrukturen gør det muligt at indsamle og automatisk kompilere data vedrørende kreditrisiko uden unødig forsinkelse og med begrænset anvendelse af manuelle processer
• b. rammen og datainfrastrukturen gør det muligt at generere detaljerede risikodata, der er kompatible og kan anvendes til instituttets egen risikostyring, men som samtidig opfylder de kompetente myndigheders krav til regelmæssig tilsynsmæssig og statistisk rapportering, og som også kan anvendes til stresstest som led i tilsynsprocessen og krisestyring
• c. rammen og datainfrastrukturen sikrer effektiv overvågning af alle krediteksponeringer og sikkerhedsstillelser og gør det muligt at følge kreditbeslutningsprocessen
• d. rammen og datainfrastrukturen sikrer, at institutterne benytter relevante tidsserier til rapportering af løbende eksponeringer, nye typer långivning og indikatorer for tidlig varsling i deres horisont for kreditrisikoplanlægning.

Overvågningsprocessen bør baseres på et princip om opfølgende foranstaltninger for at understøtte og etablere regelmæssig og informeret feedback, som kan lægges til grund for fastlæggelsen/revisionen af kreditrisikovillighed, politikker og grænser.

Rammen for kreditrisikoovervågning bør omfatte følgende:

• a. låntageres betalingsadfærd, herunder afvigelser fra kravene i kreditaftaler som f.eks. forsinkede, manglende eller delvise betalinger
• b. kreditrisiko forbundet med både låntageren og transaktionen i forhold til:
• i. individuelle krediteksponeringer og tab ved misligholdelse, hvis det er relevant
• ii. individuelle låntagere, herunder deres eksponeringsværdi, sandsynlighed for misligholdelse og kreditrating, hvis det er relevant
• iii. gruppe af indbyrdes forbundne kunder
• iv. portefølje
• c. kreditrisiko fordelt på geografisk område og økonomisk sektor for den endelige eksponering, hvis det er relevant
• d. værdiforringelser, tilbageførsler af værdiforringelser, afskrivninger og andre beslutninger vedrørende værdijusteringer for en krediteksponering.

Ved hjælp af overvågningsrammen og datainfrastrukturen bør institutterne kunne følge kreditbeslutningsprocessen, herunder overvågningen og rapporteringen af alle kreditbeslutninger, undtagelser fra kreditpolitikkerne og eskaleringerne til kreditbeslutningstagere på højere niveauer. Til dette formål bør institutterne inden for overvågningsrammen sikre, at relevante centrale risikoindikatorer, som er specifikke for aktivtypen eller porteføljen, implementeres og anvendes for at bestemme den løbende udvikling i kreditrisikoprofilen for porteføljerne og instituttet.

Institutterne bør sikre, at rammen for kreditrisikoovervågning og datainfrastrukturen også understøtter en fælles kundeoversigt.

Som en del af kreditrisikoovervågningen og rapporteringen bør institutterne identificere de relevante drivkræfter bag deres samlede kreditrisiko og kreditrisikoen i deres porteføljer og delporteføljer under hensyntagen til makroøkonomiske (herunder demografiske) faktorer og det forhold, at drivkræfterne bag kreditrisiko kan ændre sig over tid. Drivkræfterne bag kreditrisiko bør måles, analyseres og overvåges, og kreditstyringsfunktionen bør regelmæssigt indberette resultatet af analysen til ledelsesorganet.

Når institutterne overvåger kreditrisikoen, bør de have hensigtsmæssige metoder og praksisser, som gør det muligt at aggregere kreditrisikoeksponeringer efter forretningsområder, porteføljer, delporteføljer, produkter, industrier og geografiske segmenter og støtte identifikationen af koncentrationer af kreditrisici. Institutterne bør sikre, at kreditrisikodata og datainfrastruktur opfylder følgende krav:

• a. de skal have en dybde og bredde, der sikrer, at de dækker alle væsentlige risikofaktorer — dette vil bl.a. gøre det muligt at gruppere eksponeringerne efter fælles kreditrisikokarakteristika, f.eks. den branche, som låntageren tilhører, formålet med transaktionen og låntagerens/sikkerhedens geografiske placering, således at enhedens eksponering for disse væsentlige risikofaktorer kan identificeres ved hjælp af en aggregeret analyse
• b. Oplysningerne skal være nøjagtige, pålidelige og aktuelle
• c. Data skal være konsekvente og baseres på fælles informationskilder og ensartede definitioner af de begreber, der bruges i forbindelse med kreditrisikostyring og regnskabsføring, hvis det er muligt
• d. Data skal være spore, så informationskilden kan identificeres.

Institutterne bør sikre, at operationelle parametre vedrørende styring af kreditrisici er relevante for deres kreditprofil og anvendes i rimeligt omfang. Dette omfatter enhver ændring i definitionerne af de tilgrundliggende låneparametre, væsentlige ændringer i kreditvurderingsskalaer eller -systemer eller kreditrisikopolitikker/-rammer, der hjælper med at definere/måle kreditrisikoen, og ændrede produktvilkår for at undgå tilsidesættelse af politikker eller undtagelser.