15.7.1 Fradrag og tilbagebetaling

Fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer er eksplicitte efterfølgende risikojusteringsmekanismer, som investeringsselskabet bruger til selv at justere den væsentlige risikotagers aflønning, f.eks. ved at sænke den tildelte likvide aflønning eller ved at reducere antallet eller værdien af tildelte instrumenter.

Med forbehold af de generelle principper i national aftaleret og arbejdsmarkedsret, skal investeringsselskaberne kunne gennemføre fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer for op til EBA Public

100 % af den samlede variable aflønning i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, litra m), i direktiv (EU) 2019/2034, uanset hvilken betalingsmetode der er anvendt, herunder udskydelses- eller fastholdelsesordninger.

Efterfølgende risikojusteringer bør altid være knyttet til resultater eller risici. De bør gennemføres i forhold til de faktiske udfald af risici eller ændringer af de risici, der stadig gør sig gældende for investeringsselskaberne, forretningsområdet eller medarbejdernes aktiviteter. De bør ikke baseres på udbetalt udbytte eller udviklingen i aktiekursen.

Investeringsselskaberne bør analysere, om deres indledende forudgående risikojusteringer var tilstrækkelige, f.eks. om risici er blevet udeladt eller undervurderet, om nye risici er blevet konstateret, eller om der er opstået uventede tab. Det omfang, hvori efterfølgende risikojustering er nødvendig, afhænger af nøjagtigheden af den forudgående risikojustering og bør fastlægges af investeringsselskabet på grundlag af efterprøvning ("back-testing").

Når investeringsselskaberne fastlægger kriterierne for anvendelse af fradrag og tilbagebetaling i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, litra m), i direktiv (EU) 2019/2034, bør de også fastlægge en periode, hvor fradrag eller tilbagebetaling anvendes på væsentlige risikotagere. Denne periode bør mindst dække udskydelses- og fastholdelsesperioder. Investeringsselskaberne kan skelne mellem kriterier for anvendelse af fradrag og tilbagebetaling. Tilbagebetaling bør navnlig finde anvendelse i tilfælde af svig eller anden forsætlig adfærd eller grov uagtsomhed, som har ført til betydelige tab.

Investeringsselskaberne bør som minimum anvende de oprindeligt anvendte resultat- og risikokriterier til at sikre en forbindelse mellem den oprindelige resultatmåling og efterprøvningen heraf. Investeringsselskaberne bør – ud over kriterierne i artikel 32, stk. 1, litra m), nr. i) og ii), i direktiv (EU) 2019/2034 – anvende specifikke kriterier, herunder:

• a. dokumentation for upassende opførsel eller alvorlige fejl fra medarbejderens side, f.eks. overtrædelse af en adfærdskodeks og andre interne regler, navnlig vedrørende risici
• b. hvorvidt investeringsselskabet og/eller afdelingen efterfølgende udsættes for en væsentlig nedgang i de finansielle resultater, f.eks. specifikke konjunkturindikatorer
• c. hvorvidt investeringsselskabet og/eller den afdeling, hvor medarbejderen arbejder, oplever et væsentligt svigt i risikostyringen
• d. væsentlige stigninger i investeringsselskabets eller afdelingens økonomiske eller lovbestemte kapitalgrundlag
• e. eventuelle lovbestemte sanktioner, f.eks. strafferetlige, administrative, disciplinære eller andre sanktioner, hvis den væsentlige risikotagers adfærd har været en medvirkende årsag til sanktionen. EBA Public

Når fradrag kun kan anvendes på tidspunktet for overdragelse af den udskudte betaling, kan investeringsselskaberne, hvis det er muligt, vælge af anvende tilbagebetaling efter udbetaling eller overdragelse af den variable aflønning. Det er måske ikke muligt at anvende fradrag, hvis undtagelsen i artikel 32, stk. 4, i direktiv (EU) 2019/2034 finder anvendelse, da kravet om udskydelse af variabel aflønning ikke finder anvendelse.

Fradrags- og tilbagebetalingsprocedurer bør i givet fald føre til en reduktion af den variable aflønning. En eksplicit efterfølgende risikojustering bør under ingen omstændigheder føre til en stigning i den oprindeligt tildelte variable aflønning eller, hvis fradrag eller tilbagebetaling allerede tidligere er blevet anvendt, til en stigning i den reducerede variable aflønning.