5.1 Forberedelse af, salg

Afviklingsmyndighederne bør i afviklingsplanerne eller i eventuel støttedokumentation fastsætte, hvordan de uden problemer kan gennemføre den i punkt 50.a omhandlede salgsproces på en så gennemsigtig måde som muligt.

For at sikre gennemførligheden/troværdigheden af virksomhedssalget som afviklingsværktøj bør afviklingsmyndigheden med støtte fra institutter på forhånd opstille en liste over kriterier, som potentielle købere kan forventes at opfylde på grundlag af overførselsområdets karakteristika og i betragtning af de eksisterende markedsaktørers karakteristika samt eksterne faktorer (såsom reguleringsmæssige overvejelser vedrørende markedskoncentration, behov for tilladelser og godkendelse og eventuelle hindringer for markedsadgang). Afviklingsmyndighederne bør kunne udnytte de oplysninger, der er til rådighed for tilsynsmyndighederne og i genopretningsplanerne.

Selv om salgsstrategien vil afhænge af fastlæggelsen af overførselsområdet (institut- og situationsspecifik), bør afviklingsmyndighederne udvikle en salgsproces, der som minimum tager hensyn til følgende elementer:

• - salgsprocessens tidsplan: en tidsplan med milepæle og projektleverancer
• - fastlæggelsen af operationelle delprocesser med en klar opgavefordeling mellem de forskellige hold og eksperter, der dækker afviklingsmyndighederne, institutterne, de kompetente myndigheder og alle relevante aktører i overensstemmelse med punkt 56 og 57
• - holdenes og organernes sammensætning og roller
• - dokumentation til støtte for salgsrammen og markedsføringsprocessen (herunder, men ikke begrænset til vilkårsaftaler, fortrolighedsaftaler og andre juridiske dokumenter, skabeloner, som tilbudsgiverne har adgang til, budvurderingsmateriale, liste over kriterier, udbudsdokumenter og mandater til eksterne konsulenter samt skabeloner til brug for mediekommunikation)
• - fortrolige kommunikationskanaler, kommunikationsplaner og oplysninger, data og rapporter.

Afviklingsmyndighederne bør, når de fastlægger en tidsplan i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, litra d) og j), i direktiv 2014/59/EU, tage hensyn til de forskellige milepæle, der er relevante for overførsler, og navnlig referencedatoen for afviklingsplanlægningen¹¹ , værdiansættelsesdatoen¹² , afviklingsdatoen¹³ og overførselsdatoen.

¹¹ I overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1624 af 23. oktober 2018 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurer for samt standardformularer og skemaer til indberetning af oplysninger i forbindelse med afviklingsplaner for kreditinstitutter og investeringsselskaber i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1066 (EUT L 277 af 7.11.2018, s. 1-6).

¹² Som afspejlet i EBA's håndbog om værdiansættelse med henblik på afvikling (EBA's værdiansættelseshåndbog).

¹³ Som defineret i artikel 1, litra j), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/345.

Afviklingsmyndighederne bør identificere de godkendelser eller samtykker, der ikke er omfattet af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 63, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, og sikre, at salgsprocessen håndterer disse. Disse kan omfatte Europa-Kommissionens godkendelse af en fusion af europæisk dimension i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EU's regler om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser)¹⁴ . Afviklingsmyndighederne bør overveje interaktioner med markedsmyndighederne og andre myndigheder, der forventes at gribe ind i salgsprocessen. Disse interaktioner med andre myndigheder bør finde sted rettidigt og bør ikke gøre salgstidsplanen uhensigtsmæssig med hensyn til afviklingsmulighederne.

¹⁴ Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1-22).

For grænseoverskridende koncerner, grænseoverskridende overførselsområder eller grænseoverskridende transaktioner bør afviklingsmyndighederne, hvor det er relevant, drøfte deres salgsrammer med andre afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder med henblik på at nå til enighed om fordelingen af opgaver, udvekslingen af oplysninger og tidsplanen, ajourføre salgsrammen regelmæssigt og sikre eksistensen af fortrolige kommunikationslinjer. Der kan f.eks. føres drøftelser i afviklingskollegier, hvor sådanne findes, eller i krisestyringsgrupper, hvor sådanne findes (for G-SII'er), eller på ad hoc-basis og mindre formelt grundlag.

Afviklingsmyndighederne bør sikre, at deres salgsproces anvendes i mindst to scenarier: salget efter en markedsføringsproces i henhold til artikel 39 i direktiv 2014/59/EU (der kan betegnes som "strategisk virksomhedssalg") og salget uden markedsføringsproces som fastsat i artikel 39, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU (der kan betegnes som "fremskyndet virksomhedssalg").

Afviklingsmyndigheden bør være rede til hurtigst muligt og senest ved erklæringen om nødlidende eller forventeligt nødlidende institut at foretage en vurdering af gennemførligheden af markedsføringsprocessen i overensstemmelse med EBA's retningslinjer for effektiviteten af virksomhedssalgsværktøjet¹⁵ .

¹⁵ EBA's retningslinjer for de faktiske omstændigheder, der udgør en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og for elementerne i tilknytning til effektiviteten af virksomhedssalgsværktøjet i medfør af artikel 39, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU (EBA/GL/2015/04).

Salgsprocessen bør sikre en gnidningsløs gennemførelse i løbet af afviklingsweekenden for et fremskyndet virksomhedssalg. Afviklingsmyndigheden bør med henblik herpå i overensstemmelse med markedsvilkårene og overførselsområdet på datoen for erklæringen om nødlidende eller forventeligt nødlidende institut kunne ajourføre (f.eks. ved at gennemføre markedsovervågningsaktiviteter, eksisterende adgang til ajourførte relevante markedsdata eller eksisterende processer for at kræve ekspertbistand i sagen) listen over kriterier, som potentielle købere skal opfylde, og den på forhånd fastlagte liste over potentielle købere baseret på punkt 19 i disse retningslinjer. Afviklingsmyndigheden bør så tidligt som muligt vurdere de potentielle konsekvenser af et fremskyndet virksomhedssalg med hensyn til statsstøttereglerne og sikre en gennemførelse af det fremskyndede salg, der minimerer disse konsekvenser¹⁶ .

¹⁶ I overensstemmelse med EBA's Final Q&A2015_2339.

I forbindelse med et strategisk virksomhedssalg bør afviklingsmyndighederne kunne ajourføre listen over kriterier, som potentielle købere skal opfylde på grundlag af afsnit 4.1 og punkt 19 i disse retningslinjer. Salgsprocessen bør sikre en gnidningsløs gennemførelse af et strategisk virksomhedssalg, der sikrer en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende markedsføringsproces (markedsføringskrav) med det formål at maksimere salgsprisen og identificere potentielle interessekonflikter. Disse kriterier bør omfatte en række indikatorer vedrørende de potentielle køberes finansielle, juridiske og operationelle styrke, som bør vedrøre overførselsområdet og ikke have til formål at begunstige de potentielle købere, der er identificeret på forhånd. Afviklingsmyndigheden kan anmode om planer, der fastlægger den potentielle købers integrationsproces for overførselsområdet og fremhæver den nødvendige kapacitet.

Afviklingsmyndighederne bør forberede sig på anmodninger om ekstern bistand (herunder konsulenter, juridiske rådgivere eller revisorer) i forbindelse med salgsprocessen eller uddelegering af markedsføringsprocessen. Det ansvar, der påhviler afviklingsmyndigheden, bør ikke uddelegeres, og afviklingsmyndigheden bør have fastlagt en procedure for udvælgelse og udnævnelse af eksterne konsulenter på grundlag af forud fastsatte kriterier i henhold til et defineret mandat, kontrollere dem og gennemgå deres input, sikre, at der ikke foreligger interessekonflikter, og at fortroligheden respekteres. Mandatet bør bl.a. klart definere mål og resultater, den forventede ekspertise og de forventede ressourcer, tidsplanen eller gebyrerne.

5.1.2 Intern adskillelse

Vurderingen af afviklingsmulighederne, jf. afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU, skal bygge på vurderingen af instituttets juridiske strukturer og selskabsstrukturer (punkt 2) i nævnte afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU), denne strukturs kompleksitet og vanskeligheden i at tilpasse forretningsområderne til koncernenheder (afsnit C, punkt 16), i bilaget til direktiv 2014/59/EU) og denne strukturs forenelighed med det eller de valgte afviklingsværktøjer (afsnit C, punkt 21), i bilaget til direktiv 2014/59/EU). Afviklingsmyndighederne bør derfor overveje, hvordan de bedst kan forberede sig på værktøjet til adskillelse af aktiver, eftersom mange af overførselsområdets komponenter måske ikke befinder sig inden for én juridisk enhed eller ét forretningsområde, og bør, når det er nødvendigt, og uden at det berører beføjelserne i henhold til artikel 17 i direktiv 2014/59/EU, fremme adskillelsen af porteføljer ved:

• a. at anmode institutterne om at have en procedurehåndbog (jf. punkt 75, der fastlægger, hvordan de kan adskille nødlidende aktiver¹⁷ inden for ét forretningsområde eller én juridisk enhed, når værktøjet til adskillelse af aktiver tages i betragtning i afviklingsstrategien, og når porteføljer, der er omfattet af værktøjet til adskillelse af aktiver, er spredt ud over koncernen
• b. at vurdere, hvordan genopretningsmulighederne i afsnit A, punkt 14), i bilaget til direktiv 2014/59/EU kan understøtte adskillelsen af nødlidende aktiver fra resten af koncernen.

¹⁷ Nødlidende aktiver skal i disse retningslinjer forstås som værdiforringede eller underpræsterende aktiver som nævnt i betragtning 59 i direktiv 2014/59/EU.

Når institutterne anmodes om at påvise, hvordan de kan adskille nødlidende aktiver, bør de fremhæve, hvordan deres handlinger vil:

• - lette enhver diagnostisk aktivitet som omhandlet i EBA's retningslinjer om test, gennemgange eller aktiviteter, der kan føre til støtteforanstaltninger¹⁸ , da de fleste af de nødlidende aktiver vil blive centraliseret i en særlig forretningsenhed
• - gøre det muligt at identificere kontraktlige hindringer, retlige krav, der er knyttet til nødlidende aktiver, og andre former for overførselshindringer
• - give mulighed for en lettere værdiansættelse af nødlidende aktiver (og dermed af de ikke-nødlidende forretningsområder, der understøtter valget af det supplerende afviklingsværktøj)
• - skabe et højt ekspertiseniveau inden for forretningsenheden til håndtering af nødlidende aktiver
• - føre til udvikling af et særligt datasæt, der dækker spørgsmål vedrørende sikkerhedsstillelse og rettigheder i forbindelse med nødlidende aktiver
• - fremhæve de specifikke tjenester, der er nødvendige for disse elementer, og påbegynde gennemførelsen af de ordninger, der skal forvalte dem
• - føre til adskillelse af de nødvendige ressourcer (herunder finansielle eller personalemæssige ressourcer), som derefter lettere kan overføres på afviklingstidspunktet, navnlig ved hjælp af serviceringsordninger.

¹⁸ EBA's retningslinjer vedrørende de typer af test, gennemgange eller aktiviteter, der kan føre til støtteforanstaltninger i henhold til artikel 32, stk. 4, litra d), nr. iii), i direktivet om genopretning og afvikling (EBA/GL/2014/09).

Når det er relevant, bør institutterne også påvise deres evne til at oprette juridiske enheder i overensstemmelse med punkt 48 i disse retningslinjer.