4. Kriterier vedrørende simpelhed

Med henblik på artikel 26b, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør udtrykket balance fortolkes som regnskabsbalancen for det eksponeringsleverende institut eller for en enhed, der tilhører samme koncern som det eksponeringsleverende institut.

Ingen dobbeltafdækning (artikel 26b, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402)

Afdækning ud over den afdækning, der er opnået gennem aftalen om kreditrisikoafdækning

Kriteriet i overensstemmelse med artikel 26b, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 bør forstås således, at det ikke tillader flere kreditrisikoafdækninger i forbindelse med kreditrisikoen for puljen af underliggende eksponeringer, uanset om en sådan yderligere kreditrisikoafdækning vedrører afdækning af kreditrisikoen for en tranche, en del af en tranche eller en underliggende eksponering, for at sikre, at kreditrisikoen for puljen af underliggende eksponeringer ikke afdækkes mere end én gang.

Med henblik på artikel 26b, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 bør særskilt kreditrisikoafdækning, der ydes for særskilte trancher, særskilte dele af trancherne eller særskilte underliggende eksponeringer i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning, ikke betragtes som en afdækning ud over den afdækning, der er opnået gennem aftalen om kreditrisikoafdækning. Erklæringer og garantier (artikel 26b, stk. 6, i forordning (EU) 2017/2402)

En enhed i den koncern, som det eksponeringsleverende institut tilhører

Med henblik på artikel 26b, stk. 6, i forordning (EU) 2017/2402 bør "koncern" fortolkes som den konsoliderede koncern, som enheden tilhører i regnskabs- eller tilsynsøjemed.

En enhed, der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau

Med henblik på artikel 26b, stk. 6, i forordning (EU) 2017/2402 skal den "enhed, som er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau" fortolkes ud fra denne forordnings artikel 26b, stk. 3.

Ikke mindre strenge bevillingsstandarder

Med henblik på artikel 26b, stk. 6, litra e), i forordning (EU) 2017/2402 sammenlignes de bevillingsstandarder, der anvendes til securitiserede eksponeringer, med de bevillingsstandarder, der anvendes over for tilsvarende eksponeringer på tidspunktet for indgåelsen af de securitiserede eksponeringer.

Overholdelsen af ovenstående punkt bør ikke betyde, at hverken det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver er forpligtet til at have tilsvarende eksponeringer på sin balance på det tidspunkt, hvor de securitiserede eksponeringer udvælges, eller på det nøjagtige tidspunkt, hvor de securitiseres, ligesom det ikke bør forudsætte, at der rent faktisk blev indgået tilsvarende eksponeringer på tidspunktet for indgåelsen af de securitiserede eksponeringer.

Efter det eksponeringsleverende instituts bedste overbevisning

Med henblik på artikel 26b, stk. 6, litra f), i forordning (EU) 2017/2402 bør standarden "bedste overbevisning" anses for at være opfyldt, når det eksponeringsleverende institut anvender oplysninger, der er indhentet fra en af følgende kilder og omstændigheder eller fra en hvilken som helst kombination af disse kilder og omstændigheder:

• a. oplysninger om låntagere indhentet på tidspunktet for indgåelsen af eksponeringerne
• b. oplysninger indhentet af det eksponeringsleverende institut i løbet af dets forvaltning af eksponeringerne eller i løbet af dets risikostyringsprocedurer
• c. oplysninger meddelt det eksponeringsleverende institut af tredjepart
• d. offentligt tilgængelige oplysninger eller oplysninger i et eller flere kreditregistre over personer med negativ kredithistorik på tidspunktet for indgåelsen af en underliggende eksponering, kun i det omfang disse oplysninger allerede er taget i betragtning i forbindelse med de oplysninger, der henvises til i punkt a), b) eller c) ovenfor, og i overensstemmelse med de gældende regulerings- og tilsynsmæssige krav, herunder med hensyn til sunde kriterier for långivning, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2017/2402.

Anerkendelseskriterier, aktiv porteføljeforvaltning (artikel 26b, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402)

Aktiv porteføljeforvaltning

Med henblik på artikel 26b, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402 forstås aktiv porteføljeforvaltning som porteføljeforvaltning, hvor et af følgende gælder:

• a. Porteføljeforvaltningen gør udviklingen i securitiseringen afhængig af både udviklingen i de underliggende eksponeringer og resultaterne af porteføljeforvaltningen af securitiseringen, hvorved investorerne forhindres i at modellere kreditrisikoen ved de underliggende eksponeringer uden hensyntagen til porteføljeforvalterens porteføljeforvaltningsstrategi.
• b. Porteføljeforvaltningen udføres i spekulationsøjemed med det formål at opnå bedre udvikling, øget udbytte, bedre generelt afkast eller andre rent finansielle eller økonomiske fordele.

De porteføljeforvaltningsteknikker, der ikke bør betragtes som en aktiv porteføljeforvaltning, omfatter:

• a. udskiftning af de underliggende eksponeringer, der er genstand for reguleringsmæssige tvister eller undersøgelser, hvor formålet med en sådan udskiftning er at lette løsningen af tvisten eller afslutningen af undersøgelsen
• b. erhvervelse af nye underliggende eksponeringer i ''ramp up"-perioden for at øge værdien af de underliggende eksponeringer op til værdien af securitiseringsforpligtelserne.

Klare anerkendelseskriterier

Med henblik på artikel 26b, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402 forstås anerkendelseskriterierne som ''klare'', hvis det er muligt for en domstol eller ret at fastslå, at de overholdes, som retlige eller faktiske omstændigheder eller begge dele.

Anerkendelseskriterier, som skal opfyldes for eksponeringer, der tilføjes efter transaktionens afslutning

Med henblik på artikel 26b, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402 forstås der ved opfyldelse af "anerkendelseskriterier, som ikke er mindre strenge end dem, der blev anvendt ved den første udvælgelse af de underliggende eksponeringer", at anerkendelseskriterierne ikke er mindre strenge end de anerkendelseskriterier, der blev anvendt på de oprindelige underliggende eksponeringer ved transaktionens afslutning.

De kriterier, der skal anvendes for de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med ovenstående punkt, bør præciseres i transaktionsdokumentationen og bør henvise til de anerkendelseskriterier, der anvendes på eksponeringsniveau.

Tilladte fjernelser

Artikel 26b, stk. 7, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 fastlægger en udtømmende liste over de omstændigheder, hvorunder en underliggende eksponering kan fjernes fra transaktionen.

Homogenitet, forpligtelser for de underliggende eksponeringer, periodiske betalingsstrømme, ingen omsættelige værdipapirer (artikel 26b, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402)

Kontraktmæssigt bindende forpligtelser, som kan håndhæves

Med henblik på artikel 26b, stk. 8, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 forstås "forpligtelser, der er kontraktmæssigt bindende, og som kan håndhæves med fuld regresret over for låntagerne og, hvor det er relevant, garanterne" således, at de henviser til alle de forpligtelser, der er indeholdt i den kontraktlige specifikation af de underliggende eksponeringer, som er relevante for investorer, fordi de påvirker låntagerens og, hvor det er relevant, garantens forpligtelser til at foretage betalinger eller stille sikkerhed.

Eksponeringer med periodiske betalingsstrømme

Med henblik på artikel 26b, stk. 8, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter eksponeringer med fastsatte periodiske betalingsstrømme:

• a. eksponeringer, der skal betales i én rate i forbindelse med revolverende securitisering, jf. artikel 26b, stk. 12, litra a), i forordning (EU) 2017/2402
• b. eksponeringer i forbindelse med kreditkortfaciliteter
• c. eksponeringer med rater, der består af renter, og hvor hovedstolen tilbagebetales ved løbetidens udløb, herunder afdragsfrie lån med pant i fast ejendom
• d. eksponeringer med afdrag, der består af renter og tilbagebetaling af en del af hovedstolen, hvor en af følgende betingelser er opfyldt:

• e. eksponeringer med midlertidige betalingspauser, som er kontraktligt aftalt mellem låntager og långiver. Bevillingsstandarder, det eksponeringsleverende instituts ekspertise (artikel 26b, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402)

Oplysning om væsentlige ændringer i forhold til tidligere bevillingsstandarder

Med henblik på artikel 26b, stk. 10, første afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 forstås væsentlige ændringer i de bevillingsstandarder, der skal være fuldt tilgængelige, som de væsentlige ændringer i bevillingsstandarder, der anvendes for de eksponeringer, som tilføjes til puljen af underliggende eksponeringer efter afslutningen af securitiseringen i forbindelse med genopfyldning eller porteføljeforvaltning som omhandlet i stk. 20 og 21.

Ændringer i sådanne bevillingsstandarder anses for at være væsentlige, hvis de vedrører en af følgende typer af ændringer:

• a. ændringer, der påvirker kravet om bevillingsstandarders ensartethed, som yderligere præciseret i artikel 1, stk. 1, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/1851
• b. ændringer, som i væsentlig grad påvirker den samlede kreditrisiko eller den forventede gennemsnitlige udvikling i puljen af underliggende eksponeringer, uden at det medfører væsentligt forskellige tilgange til vurderingen af den kreditrisiko, der er forbundet med de underliggende eksponeringer.

Oplysninger om ændringer i bevillingsstandarder bør omfatte en redegørelse for formålet med ændringerne.

For så vidt angår tilgodehavender fra salg, der ikke har oprindelse i form af et lån, forstås bevillingsstandarderne i artikel 26b, stk. 10, første afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 som dem, der vedrører de kreditstandarder, som sælger anvender på kortfristet kredit af den samme type, der giver anledning til de securitiserede eksponeringer, i forbindelse med betalingsmål, der er aftalt med kunderne i forbindelse med salg af den pågældendes produkter og tjenesteydelser.

Boliglån

I overensstemmelse med artikel 26b, stk. 10, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 må puljen af underliggende eksponeringer ikke omfatte boliglån, som både blev markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren.

Boliglån, der blev bevilget, men ikke markedsført med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren, eller at låneansøgeren eller mæglerne gøres opmærksom på dette efter, at lånet blev bevilget, bør ikke anses for at være omfattet af dette krav.

Med henblik på artikel 26b, stk. 10, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør de fremlagte "oplysninger" anses for kun at omfatte relevante oplysninger. Relevansen af oplysningerne bør baseres på, om oplysningerne er relevante långivningsparametre, såsom oplysninger, der anses for relevante for vurderingen af en låntagers kreditværdighed, for vurdering af adgangen til sikkerhedsstillelse og mindskelse af risikoen for svig.

Relevante oplysninger for almindelige ikkeindkomstskabende beboelsesejendomme bør normalt anses for at udgøre indkomst, og relevante oplysninger for indkomstskabende beboelsesejendomme bør normalt anses for at udgøre lejeindtægt. Oplysninger, der ikke er nyttige som långivningsparametre, f.eks. mobiltelefonnumre, bør ikke anses for relevante oplysninger.

Tilsvarende krav i tredjelande

Med henblik på artikel 26b, stk. 10, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 foretages vurderingen af kreditværdigheden af låntagere i tredjelande ud fra følgende principper, hvor det er relevant, jf. direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EF:

• a. før indgåelsen af en kreditaftale vurderer långiver låntagers kreditværdighed på grundlag af tilstrækkelige oplysninger, der i givet fald indhentes fra låntager og om nødvendigt på grundlag af en søgning i den relevante database
• b. hvis parterne er enige om at ændre det samlede kreditbeløb efter kreditaftalens indgåelse, bør långiver ajourføre de finansielle oplysninger, som denne har til rådighed vedrørende låntager, og bør vurdere låntagers kreditværdighed, inden det samlede kreditbeløb forhøjes væsentligt
• c. långiver bør foretage en grundig vurdering af låntagers kreditværdighed, inden der indgås en kreditaftale, under behørig hensyntagen til faktorer, der er relevante for at verificere udsigten til, at låntager opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen
• d. de procedurer og oplysninger, hvorpå vurderingen baseres, bør dokumenteres og vedligeholdes
• e. vurderingen af kreditværdigheden bør ikke primært baseres på værdien af beboelsesejendommen, der overstiger kreditbeløbet, eller den antagelse, at beboelsesejendommen vil stige i værdi, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere beboelsesejendommen
• f. når først kreditaftalen er indgået, bør långiver ikke kunne annullere eller ændre den til skade for låntager med den begrundelse, at vurderingen af kreditværdigheden ikke blev foretaget korrekt
• g. långiver bør kun stille kreditten til rådighed for låntager, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen viser, at de forpligtelser, der følger af kreditaftalen, sandsynligvis vil blive opfyldt på den måde, der kræves i henhold til den pågældende aftale
• h. låntagers kreditværdighed bør revurderes på grundlag af ajourførte oplysninger, før der bevilges en væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb efter indgåelsen af kreditaftalen, medmindre en sådan yderligere kredit blev overvejet og medtaget i den oprindelige vurdering af kreditværdigheden.

Kriterier for fastlæggelse af det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers ekspertise

Med henblik på at fastlægge, om et eksponeringsleverende institut eller en oprindelig långiver har ekspertise inden for indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede i overensstemmelse med artikel 26b, stk. 10, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2017/2402, bør begge følgende forhold gøre sig gældende:

• a. Medlemmerne af ledelsesorganet i det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver og de ledende medarbejdere, bortset fra de medlemmer af ledelsesorganet, som er ansvarlige for at forvalte indgåelsen af eksponeringer af samme art som de securitiserede, bør have tilstrækkelig viden om og færdigheder inden for indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
• b. Ethvert af følgende principper for kvaliteten af ekspertisen bør tages i betragtning:

Et eksponeringsleverende institut eller en oprindelig långiver bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

• a. Aktiviteterne i enheden eller i den konsoliderede koncern, som enheden indgår i i regnskabsmæssig eller tilsynsmæssig henseende, har omfattet indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede i mindst fem år.
• b. Hvis kravet i litra a) ikke er opfyldt, opfylder de begge følgende krav:

Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise oplyses tilstrækkeligt detaljeret og i overensstemmelse med de gældende fortrolighedskrav for at give investorerne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402.

Eksponeringer af samme art

Med henblik på artikel 26b, stk. 10, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør eksponeringer anses for at være af samme art, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• a. Eksponeringerne tilhører en af de aktivkategorier, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. i)-iii), eller litra a), nr. v)-vii), i delegeret forordning (EU) 2019/1851.
• b. Eksponeringerne tilhører den aktivkategori, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. iv), i delegeret forordning (EU) 2019/1851, og den samme type låntager, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), i nævnte forordning.
• c. Eksponeringerne tilhører den aktivkategori, der er omhandlet i artikel 1, første afsnit, litra a), nr. viii), i delegeret forordning (EU) 2019/1851, og har tilsvarende karakteristika med hensyn til homogenitetsfaktorerne i artikel 2, stk. 6, i nævnte forordning. Ingen misligholdte eksponeringer og eksponeringer mod kreditsvage låntagere/garanter (artikel 26b, stk. 11, i forordning (EU) 2017/2402)

Misligholdte eksponeringer

Med henblik på artikel 26b, stk. 11, i forordning (EU) 2017/2402 bør de misligholdte eksponeringer fortolkes i betydningen af artikel 178, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, som yderligere præciseret i den delegerede forordning om væsentlighedsgrænsen for gældsforpligtelser i restance, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 178, stk. 6, i nævnte forordning, og i EBA's retningslinjer for anvendelse af definitionen af misligholdelse, som er fastlagt i overensstemmelse med artikel 178, stk. 7, i nævnte forordning.

Hvis et eksponeringsleverende institut eller en oprindelig långiver ikke er et institut og derfor ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, bør det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver overholde vejledningen i det foregående afsnit i det omfang, at en sådan anvendelse ikke anses for at være urimeligt byrdefuld. I så fald bør det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver anvende de fastlagte processer og de oplysninger, der er indhentet hos låntagerne i forbindelse med eksponeringernes indgåelse, oplysninger, som er indhentet hos det eksponeringsleverende institut i løbet af dennes forvaltning af eksponeringerne eller i forbindelse med dennes risikostyringsprocedurer, eller oplysninger, som en tredjepart har givet det eksponeringsleverende institut.

Eksponeringer mod en kreditsvag låntager eller garant

Med henblik på artikel 26b, stk. 11, i forordning (EU) 2017/2402 forstås de omstændigheder, der er anført i litra a) til c) i nævnte stykke, som definitioner af kreditsvaghed. Andre mulige omstændigheder, der ligger til grund for kreditsvaghed, og som ikke er omfattet af litra a) til c), forstås som ikke omfattet af dette krav.

Forbuddet mod at medtage underliggende eksponeringer "mod en kreditsvag låntager eller garant" i puljen af underliggende eksponeringer, jf. artikel 26b, stk. 11, i forordning (EU) 2017/2402, bør forstås som et krav om, at der på tidspunktet for udvælgelsen bør være regresmulighed for det fuldt securitiserede eksponeringsbeløb mod mindst én part, der ikke er kreditsvag, uanset om den pågældende part er låntager eller garant. De underliggende eksponeringer bør derfor ikke omfatte nogen af følgende:

• a. eksponeringer mod en kreditsvag låntager, når der ikke er nogen garant for det fulde securitiserede eksponeringsbeløb
• b. eksponeringer mod en kreditsvag låntager, som har en kreditsvag garant. Efter det eksponeringsleverende instituts og den oprindelige långivers bedste overbevisning

Med henblik på artikel 26b, stk. 11, i forordning (EU) 2017/2402 anses "bedste overbevisning"-standarden for at være opfyldt på grundlag af oplysninger, der udelukkende er fra en af følgende kombinationer af kilder og omstændigheder:

• a. låntagere i forbindelse med indgåelsen af eksponeringerne
• b. det eksponeringsleverende institut i løbet af dets forvaltning af eksponeringerne eller i løbet af dets risikostyringsprocedurer
• c. oplysninger meddelt det eksponeringsleverende institut af tredjepart
• d. offentligt tilgængelige oplysninger eller oplysninger i et eller flere kreditregistre over personer med negativ kredithistorik på tidspunktet for indgåelsen af en underliggende eksponering, kun i det omfang disse oplysninger allerede er taget i betragtning i forbindelse med punkt a), b) og c), og i overensstemmelse med de gældende regulerings- og tilsynsmæssige krav, herunder med hensyn til sunde kriterier for ydelse af lån, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2017/2402. Det gælder dog ikke tilgodehavender fra salg, der ikke hidrører fra et lån, for hvilket det gælder, at kriterierne for ydelse af lån ikke nødvendigvis skal være opfyldt.

Eksponeringer mod kreditsvage låntagere eller garanter, som har gennemgået en gældsomlægningsproces

Med henblik på artikel 26b, stk. 11, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 forstås kravet om at udelukke eksponeringer mod kreditsvage låntagere eller garanter, som har gennemgået en gældsomlægningsproces, for så vidt angår deres misligholdte eksponeringer, således, at det henviser til både den pågældende låntagers eller garants omlagte eksponeringer og de af vedkommendes eksponeringer, der ikke selv var genstand for omlægning. Med henblik på dette stykke medfører omlagte eksponeringer, der opfylder betingelserne i artikel 26b, stk. 11, litra a), nr. i) og ii), i forordning (EU) 2017/2402, ikke, at en låntager eller garant vil blive betegnet som kreditsvag.

Kreditregister

Det krav, der henvises til artikel 26b, stk. 11, litra b), i forordning (EU) 2017/2402, bør forstås som begrænset til eksponeringer mod låntagere eller garanter, for hvem begge følgende betingelser finder anvendelse på tidspunktet for indgåelsen af den underliggende eksponering:

• a. Låntageren eller garanten er markeret udtrykkeligt i et kreditregister som en enhed med negativ kredithistorik på grund af en negativ status eller negative oplysninger, der er gemt i kreditregistret.
• b. låntageren eller garanten findes i kreditregistret af årsager, der er relevante i forbindelse med vurderingen af kreditrisikoen.

Risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger ikke erlægges, er væsentligt højere end for sammenlignelige eksponeringer

Med henblik på artikel 26b, stk. 11, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør de kreditsvage låntagere eller garanter for eksponeringerne ikke anses for at have en "kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger, der ikke erlægges, er væsentligt højere end for andre kreditsvage låntageres eller garanters sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder, og som ikke securitiseres", når følgende betingelser er opfyldt:

• a. De mest relevante faktorer, der fastlægger de underliggende eksponeringer og sammenlignelige eksponeringers forventede udvikling, er ens.
• b. Som følge af den i punkt a) omtalte ensartethed kunne det med rimelighed have været forventet på grundlag af indikationer såsom tidligere udvikling eller de relevante modeller, at udviklingen af de underliggende eksponeringer i løbet af transaktionens løbetid eller over en periode på højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, ikke ville være væsentligt dårligere end udviklingen af de sammenlignelige eksponeringer.

Kravet i foregående punkt bør anses for at være opfyldt, hvis et af følgende gør sig gældende:

• a. De underliggende eksponeringer omfatter ikke eksponeringer, der er klassificeret som tvivlsomme, forringede eller misligholdte eller er klassificeret med en tilsvarende virkning i henhold til de relevante regnskabsprincipper.
• b. De underliggende eksponeringer omfatter ikke eksponeringer mod låntagere eller garanter, hvis kreditkvalitet på grundlag af kreditvurderinger eller andre tærskelværdier for kreditkvalitet er væsentligt dårligere end kreditkvaliteten af låntagere eller garanter for sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut indgår i forbindelse med sine almindelige långivningstransaktioner og kreditrisikostrategi.

Mindst en betaling (artikel 26b, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402)

Kriteriets omfang

Med henblik på artikel 26b, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402 bør yderligere forskud og træk med hensyn til en eksponering eller en omlægning af den samme eksponering mod en bestemt låntager ikke anses for at udløse et nyt krav om "mindst én betaling" for så vidt angår en sådan eksponering.

Med henblik på artikel 26b, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402 bør det påtænkte valg af en anden separat eksponering mod den samme låntager udløse et nyt krav om "mindst én betaling" med hensyn til en sådan eksponering.

Mindst én betaling

Med henblik på artikel 26b, stk. 12, i forordning (EU) 2017/2402 bør den betaling, der henvises til i kravet om, der skal være erlagt ''mindst én betaling'' på tidspunktet for medtagelsen af den underliggende eksponering, være en betaling vedrørende leje, hovedstol eller renter eller en anden form for almindelig betaling, som er fastlagt i aftalen vedrørende eksponeringen.