+5. Kriterier vedrørende standardisering
---+50. Med henblik på artikel 26c, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 bør de kompetente myndigheder …
---+51. Med henblik på artikel 26c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+52. Med henblik på artikel 26c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør fælles …
---+53. Med henblik på artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses …
---+54. Med henblik på artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentelofter eller …
---+55. Med henblik på artikel 26c, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør det …
---+56. Med henblik på artikel 26c, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 bør det være tilladt at …
---+57. Med henblik på artikel 26c, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 kan parterne i transaktionen ud …
---+58. Med henblik på artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør det, når …
---+59. Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+60. Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+61. Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør trustee og …
---+62. Med henblik på at fastlægge, om et administrationsselskab har ekspertise inden for forvaltning …
---+63. Et administrationsselskab bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende …
---+64. Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise …
---+65. Med henblik på artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkningen af udtrykket …
---+66. Med henblik på artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør administrationsselskabet …
---+67. Med henblik på artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør bestemmelser i …
---+68. Med henblik på artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 kan …

5. Kriterier vedrørende standardisering

Overholdelse af kravene om risikotilbageholdelse (artikel 26c, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402)

1. Oversigt

,
Titel Regulering
50. Med henblik på artikel 26c, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 bør de kompetente myndigheder …

Med henblik på artikel 26c, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 bør de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i nævnte forordning, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2-4, i nævnte forordning, arbejde tæt sammen i overensstemmelse med artikel 36 i nævnte forordning, hvis de er forskellige.

Passende afbødning af rente- og valutarisici (artikel 26c, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402)

Derivater

51. Med henblik på artikel 26c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer, der kun indeholder en derivatkomponent, der udelukkende tjener til direkte afdækning af renterisikoen eller valutarisikoen ved selve den pågældende underliggende eksponering, som ikke selv er derivater, ikke forstås som forbudte.

Fælles standarder for international finansiering

52. Med henblik på artikel 26c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør fælles …

Med henblik på artikel 26c, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør fælles standarder for international finansiering omfatte ISDA-standarder eller lignende etablerede nationale dokumentationsstandarder.

Refererede rentebetalinger (artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402)

Refererede rentesatser

53. Med henblik på artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses …

Med henblik på artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses for at være et passende referencegrundlag for refererede rentebetalinger, omfatte alle følgende:

  • a. interbankrenter, herunder Libor, Euribor og andre anerkendte benchmarks
  • b. andre etablerede refererede rentesatser som €STR, SONIA, SOFR og TONA
  • c. satser, der er fastsat af pengepolitiske myndigheder, herunder federal funds-renten og centralbankernes diskonteringssatser
  • d. sektorbestemte satser, der afspejler en långivers finansieringsomkostninger, herunder standardvariable satser og interne rentesatser, som direkte afspejler markedsomkostningerne ved finansiering af en bank eller en undergruppe af institutter, i det omfang, der stilles tilstrækkelige data til rådighed for investorerne, så de kan vurdere forholdet mellem de sektorspecifikke satser og andre markedssatser.

Komplekse formler eller derivater

54. Med henblik på artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentelofter eller …

Med henblik på artikel 26c, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentelofter eller minimumsrentesatser ikke forstås som en kompleks formel eller derivater.

Krav efter fyldestgørelsesmeddelelse (artikel 26c, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402)

Beløb, der er tilbageholdt i SSPE'en

55. Med henblik på artikel 26c, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør det …

Med henblik på artikel 26c, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør det kontantbeløb, der skal betragtes som tilbageholdt i SSPE'en, fastsættes som angivet i transaktionsdokumentationen.

56. Med henblik på artikel 26c, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 bør det være tilladt at …

Med henblik på artikel 26c, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 bør det være tilladt at tilbageholde kontantbeløb i SSPE'en i form af en reserve til fremtidig brug, så længe anvendelsen af reserven udelukkende er begrænset til de formål, der er fastsat i artikel 26c, stk. 4, andet afsnit, i denne forordning, herunder velordnet tilbagebetaling til investorerne.

Fordeling af tab og afdrag på trancher (artikel 26c, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402)

Udløsende hændelser

57. Med henblik på artikel 26c, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 kan parterne i transaktionen ud …

Med henblik på artikel 26c, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 kan parterne i transaktionen ud over minimumskravene til hændelser aftale at medtage andre udviklingsrelaterede hændelser. Forekomsten af en udløsende hændelse for sådanne udviklingsrelaterede hændelser bør medføre, at afdrag på securitiseringstrancherne igen ændres til sekventielle afdrag efter anciennitet, uanset om andre hændelser finder anvendelse eller ej.

Tilbagevenden til ikkesekventielle afdrag

58. Med henblik på artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør det, når …

Med henblik på artikel 26c, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør det, når ændringen tilbage til sekventiel betaling anvendes som følge af overtrædelse af en udviklingsrelateret hændelse, i overensstemmelse med transaktionsdokumentationen ikke være tilladt at foretage en ny ændring tilbage til ikkesekventielle afdrag. Transaktionsdokumentation (artikel 26c, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402)

Forvaltningsstandarder

59. Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør forvaltningsstandarder forstås som standarder vedrørende forvaltning, der er specificeret i transaktionsdokumentationen, og som skal opfyldes i hele securitiseringstransaktionens løbetid.

Forvaltningsprocedurer

60. Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør forvaltningsprocedurerne forstås som faktiske procedurer, der er nødvendige for at sikre overholdelse af forvaltningsstandarderne. Procedurerne kan tilpasses i hele securitiseringstransaktionens løbetid, så længe forvaltningsstandarderne fortsat opfyldes.

Transaktionsmodparter

61. Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør trustee og …

Med henblik på artikel 26c, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør trustee og tredjepartskontrolagenten aldrig være administrationsselskabet, investoren eller det eksponeringsleverende institut. Tredjepartskontrolagenten bør desuden opfylde kravene i punkt 73.

Krav til administrationsselskabets ekspertise og forvaltning (artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402)

Kriterier for fastlæggelse af administrationsselskabets ekspertise

62. Med henblik på at fastlægge, om et administrationsselskab har ekspertise inden for forvaltning …

Med henblik på at fastlægge, om et administrationsselskab har ekspertise inden for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede i overensstemmelse med artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402, bør begge følgende finde anvendelse:

  • a. Medlemmerne af administrationsselskabets ledelsesorgan og de ledende medarbejdere, bortset fra medlemmerne af ledelsesorganet, som er ansvarlige for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede, bør have tilstrækkelig viden om og færdigheder inden for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
  • b. Et eller flere af følgende principper for kvaliteten af ekspertisen bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af denne:
i.Medlemmerne af ledelsesorganet og de ledende medarbejderes rolle, opgaver og krævede faglige kvalifikationer bør være egnede.
ii.Den erfaring, som medlemmerne af ledelsesorganet og de ledende medarbejdere har fra tidligere stillinger, og den uddannelse og videreuddannelse, de har, bør være tilstrækkelig.
iii.Inddragelsen af medlemmerne af ledelsesorganet og de ledende medarbejdere i forvaltningsstrukturen i den funktion, som indgår eksponeringerne, bør være passende.
iv.For så vidt angår en tilsynsmæssigt reguleret enhed bør de reguleringsmæssige godkendelser eller tilladelser, som enheden er i besiddelse af, anses for at være relevante for forvaltningen af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
63. Et administrationsselskab bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende …

Et administrationsselskab bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende gør sig gældende:

  • a. Aktiviteterne i enheden eller i den konsoliderede koncern, hvori enheden indgår i regnskabsmæssig eller tilsynsmæssig henseende, har omfattet forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede i mindst fem år.
  • b. Hvis kravet i litra a) ikke er opfyldt, opfylder det alle følgende krav:
i.Mindst to af medlemmerne af ledelsesorganet har mindst fem års personlig, relevant erhvervserfaring med forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
ii.Ledende medarbejdere, bortset fra medlemmer af ledelsesorganet, som er ansvarlige for enhedens forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede, har mindst fem års relevant, personlig erhvervserfaring med forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede.
iii.Enhedens forvaltningsfunktion understøttes af et backup-administrationsselskab i overensstemmelse med litra a).
64. Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise …

Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise oplyses tilstrækkeligt detaljeret og i overensstemmelse med de gældende fortrolighedskrav for at give investorerne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402.

Eksponeringer af samme art

65. Med henblik på artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkningen af udtrykket …

Med henblik på artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkningen af udtrykket "eksponeringer af samme art" følge fortolkningen i punkt 37 ovenfor. Veldokumenterede og tilstrækkelige politikker, procedurer og risikostyringskontroller

66. Med henblik på artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør administrationsselskabet …

Med henblik på artikel 26c, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør administrationsselskabet anses for at have "veldokumenterede og passende politikker, procedurer og risikostyringskontroller, der er forbundet med forvaltning af eksponeringer", når en af følgende betingelser er opfyldt:

  • a. Administrationsselskabet er en enhed, der er underlagt tilsynsmæssig regulering og kapitalregulering samt tilsyn i Unionen, og dets forskriftsmæssige godkendelser eller tilladelser anses for at være relevante for forvaltningen.
  • b. Administrationsselskabet er en enhed, der ikke er underlagt tilsynsmæssig regulering og kapitalregulering samt tilsyn i Unionen, og der tilvejebringes dokumentation for, at der findes veldokumenterede og hensigtsmæssige politikker og risikostyringskontroller, som også omfatter dokumentation for overholdelse af god markedspraksis og indberetningskapacitet. Dokumentationen bør underbygges via en revision foretaget af en passende tredjepart, f.eks. et kreditvurderingsbureau eller en ekstern revisor.

Rettidig løsning af konflikter mellem investorer (artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402)

Klare bestemmelser, der letter den rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser

67. Med henblik på artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør bestemmelser i …

Med henblik på artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør bestemmelser i transaktionsdokumentationen, der "fremmer den rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser" for securitiseringstransaktioner med mere end en investor, indeholde bestemmelser med hensyn til alle følgende:

  • a. den metode, der anvendes til at indkalde til møder eller arrangere telefonmøder
  • b. den maksimale tidsramme for at arrangere et møde eller et telefonmøde
  • c. den påkrævede beslutningsdygtighed
  • d. minimumskravene til antallet af stemmer til at validere en sådan beslutning med en klar sondring mellem minimumsværdien for hver beslutningstype
  • e. et sted til afholdelse af de møder, der skal afholdes i Unionen, hvis relevant.
68. Med henblik på artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 kan …

Med henblik på artikel 26c, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 kan transaktionsdokumentationen henvise til obligatoriske lovbestemmelser, hvis sådanne forefindes i den gældende jurisdiktion, som angiver, hvordan konflikter mellem investorer skal løses.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/