+1. Ledelsesorganets rolle og ansvarsområder
---+17. I henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2023/1114 skal en udsteder af ART'ers ledelsesorgan …
---+18. Ledelsesorganets opgaver bør være klart defineret og, hvor det er relevant, sondres der mellem …
---+19. Hvor det er relevant, bør ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og i dets ledelsesfunktion …
---+20. Ledelsesorganets ansvarsområder bør som minimum omfatte fastsættelse og godkendelse af samt …
---+21. Når ledelsesorganet fastsætter, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter …
---+22. Ledelsesorganet bør føre tilsyn med offentliggørelsesprocessen, navnlig som fastsat i artikel …
---+23. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør underrettes om udstederen af ART'ers overordnede …
---+24. Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V …
---+25. Ledelsesorganet bør overvåge, regelmæssigt gennemgå og afhjælpe eventuelt identificerede …
---+26. Hvis udstedere af ART'er er juridiske personer, der ledes af én fysisk person i henhold til …

1. Ledelsesorganets rolle og ansvarsområder

1. Ledelsesorganets rolle og ansvarsområder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
17. I henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2023/1114 skal en udsteder af ART'ers ledelsesorgan …

I henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2023/1114 skal en udsteder af ART'ers ledelsesorgan definere, føre tilsyn med og være ansvarlig for gennemførelsen af solide ledelsesordninger, der sikrer effektiv og forsigtig ledelse af udstederen og varetagelse af ART-indehaveres interesser, herunder funktionsadskillelse og identifikation, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter hos udstederen af ART'er i henhold til artikel 32 i forordning (EU) 2023/1114.

18. Ledelsesorganets opgaver bør være klart defineret og, hvor det er relevant, sondres der mellem …

Ledelsesorganets opgaver bør være klart defineret og, hvor det er relevant, sondres der mellem ledelsesfunktionens (ledelsesmæssig funktion) opgaver og tilsynsfunktionens (ikkeledelsesmæssig funktion) opgaver. Ledelsesorganets ansvarsområder og opgaver bør beskrives i et skriftligt dokument og godkendes af ledelsesorganet. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør have fuldt kendskab til ledelsesorganets struktur og ansvarsområder og, hvor det er relevant, opgavefordelingen mellem ledelsesorganets forskellige funktioner.

19. Hvor det er relevant, bør ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og i dets ledelsesfunktion …

Hvor det er relevant, bør ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og i dets ledelsesfunktion samarbejde effektivt. De to funktioner bør orientere hinanden i relevant omfang, for at de hver især kan varetage deres respektive roller. For at sikre tilstrækkelig kontrol og balance bør ledelsesorganets beslutningstagning ikke være domineret af et enkelt medlem eller en lille gruppe af dets medlemmer.

20. Ledelsesorganets ansvarsområder bør som minimum omfatte fastsættelse og godkendelse af samt …

Ledelsesorganets ansvarsområder bør som minimum omfatte fastsættelse og godkendelse af samt tilsyn med gennemførelsen af:

  • a. udstederens overordnede forretningsstrategi og vigtigste politikker inden for de gældende retlige og reguleringsmæssige rammer under hensyntagen til udstederens langsigtede finansielle interesser og solvens samt ART-indehavernes interesser
  • b. politikkerne i henhold til artikel 34, stk. 5, i forordning (EU) 2023/1114; politikkerne bør være i overensstemmelse med udstederens risikoappetit og -tolerance samt egenskaberne og behovene hos udstederen af ART'ers kunder, som de vil blive udbudt til, og de potentielle indehavere
  • c. udstederens organisation i forbindelse med udstedelse af ART'er med angivelse af de færdigheder, den viden og den ekspertise, der kræves af medarbejderne, og de nødvendige ressourcer
  • d. den overordnede risikostrategi, udstederens risikoappetit og ramme for risikostyring, herunder relevante politikker og procedurer, under hensyntagen til den makroøkonomiske situation og konjunkturudviklingen, og med angivelse af ledelsesorganets involvering i spørgsmål vedrørende risikostyring
  • e. en passende og effektiv intern kontrolramme, herunder en risikostyringsramme og velfungerende interne kontrolmekanismer for at sikre, at gældende reguleringsmæssige krav overholdes, herunder med hensyn til forvaltning af reserven af aktiver
  • f. en aflønningspolitik for udstedere af signifikante ART'er, der er i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) 2023/11146
  • g. politikkerne og procedurerne til identificering, forebyggelse, håndtering og oplysning i forbindelse med interessekonflikter i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) 2023/11147
  • h. ordninger, hvis formål er at sikre, at de individuelle og kollektive egnethedsvurderinger af ledelsesorganet udføres, at ledelsesorganets sammensætning er hensigtsmæssig, og at ledelsesorganet varetager sine funktioner
  • i. en risikokultur i overensstemmelse med del IV, afsnit 7, som omhandler udstederen af ART'ers risikobevidsthed og risikoadfærd
  • j. en virksomhedskultur og værdier i overensstemmelse med del IV, afsnit 8, som fremmer ansvarlig og etisk adfærd, herunder et adfærdskodeks eller et lignende instrument
  • k. ordninger, hvis formål er at sikre integriteten af systemerne til bogføring og regnskabsaflæggelse, herunder finans- og driftsstyring og overholdelse af lovgivning og relevante standarder.

6 Se de reguleringsmæssige tekniske standarder for minimumsindholdet af ledelsesordningerne for aflønningspolitikken for udstedere af signifikante ART'er i overensstemmelse med artikel 45, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2023/1114.

21. Når ledelsesorganet fastsætter, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter …

Når ledelsesorganet fastsætter, godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af de aspekter, der er anført i punkt 20, bør det sikre, at forretningsmodellen og ledelsesordningerne tager hensyn til alle risici, som udstederen af ART'er er eller kan blive udsat for, og de risici, som ART'erne udgør eller kan udgøre for andre og for miljøet. I den forbindelse bør udstedere af ART'er også tage hensyn til alle relevante risikofaktorer, herunder miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige risikofaktorer (ESG), og tage klima- og andre miljøpåvirkninger forårsaget af energiforbruget i de anvendte konsensus- og valideringsmekanismer i betragtning. Andre ESG-risici, der bør tages i betragtning, er f.eks. juridiske risici inden for aftale- eller arbejdsret, risici i forbindelse med potentielle brud på menneskerettighederne eller andre ESG-risikofaktorer, der kan påvirke det land, hvor en tredjepartstjenesteudbyder er etableret, og dennes evne til at levere de aftalte serviceniveauer.

22. Ledelsesorganet bør føre tilsyn med offentliggørelsesprocessen, navnlig som fastsat i artikel …

Ledelsesorganet bør føre tilsyn med offentliggørelsesprocessen, navnlig som fastsat i artikel 30 i forordning (EU) 2023/1114, og kommunikationen med eksterne interessenter og de kompetente myndigheder.

23. Alle medlemmer af ledelsesorganet bør underrettes om udstederen af ART'ers overordnede …

Alle medlemmer af ledelsesorganet bør underrettes om udstederen af ART'ers overordnede aktiviteter, finansielle situation og risikofaktorer under hensyntagen til den økonomiske situation og konjunkturudviklingen, samt om trufne beslutninger med stor indvirkning på udstedelsen af ART'er eller på andre væsentlige forretningsaktiviteter.

24. Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V …

Et medlem af ledelsesorganet kan være ansvarligt for en intern kontrolfunktion, jf. del V, forudsat at medlemmet ikke har andre mandater, der ville bringe vedkommendes interne kontrolaktiviteter og den interne kontrolfunktions uafhængighed i fare.

25. Ledelsesorganet bør overvåge, regelmæssigt gennemgå og afhjælpe eventuelt identificerede …

Ledelsesorganet bør overvåge, regelmæssigt gennemgå og afhjælpe eventuelt identificerede svagheder vedrørende gennemførelsen af processer, strategier og politikker i forbindelse med de ansvarsområder, der er anført i dette afsnit. Ledelsesrammen og dens gennemførelse bør gennemgås og opdateres regelmæssigt under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, som yderligere beskrevet i del I. En mere indgående gennemgang bør foretages, når væsentlige ændringer påvirker udstederen af ART'er.

26. Hvis udstedere af ART'er er juridiske personer, der ledes af én fysisk person i henhold til …

Hvis udstedere af ART'er er juridiske personer, der ledes af én fysisk person i henhold til deres vedtægter og nationale lovgivning, bør henvisningerne i disse retningslinjer til et ledelsesorgan forstås som gældende for den enkeltperson, der er ansvarlig for at gennemføre alternative ordninger for at sikre forsvarlig og forsigtig ledelse af en sådan udsteder og relevant hensyntagen til ledelsesordninger.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/