4.1 Vurdering af væsentlighed

januar 2026. Disse retningslinjer gælder for små og ikke-komplekse institutter senest fra den 11. januar 2027.

Væsentlighedsvurderingen af ESG-risici bør udføres som en institutspecifik vurdering, der giver instituttet overblik over den finansielle væsentlighed af ESG-risici for dets forretningsmodel og risikoprofil, og understøttes af en kortlægning af ESG-faktorer og transmissionskanaler til traditionelle finansielle risikokategorier. Væsentlighedsvurderingen af ESG-risici bør være i overensstemmelse med andre væsentlighedsvurderinger, som instituttet foretager, navnlig dem, der foretages med henblik på at offentliggøre væsentlige bæredygtighedsrisici i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU⁶ og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772⁷ , hvor det er relevant, og bør integreres i væsentlighedsvurderingen af processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP).

⁶ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

⁷ Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2772 af 31. juli 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering (EUT L 2023/2772 af 22.12.2023).

Væsentlighedsvurderingen af ESG-risici bør baseres på en risikobaseret tilgang, der tager hensyn til sandsynligheden for forekomst og det potentielle omfang af de finansielle indvirkninger af ESG-risici på kort og mellemlang sigt og over en langsigtet tidshorisont på mindst 10 år.

For at kunne foretage en grundig vurdering af væsentligheden af ESG-risici bør institutterne sikre, at omfanget af deres væsentlighedsvurdering i tilstrækkelig grad afspejler arten, størrelsen og kompleksiteten af deres aktiviteter, porteføljer, tjenester og produkter. Institutterne bør tage hensyn til ESG-risicienes indvirkning på alle de traditionelle finansielle risikokategorier, som de er eksponeret for, herunder kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, operationelle risici (herunder sagsanlæg), omdømmerisici og risici forbundet med forretningsmodel og koncentration. Ved fastsættelsen af væsentlige ESG-risici bør der tages hensyn til både deres indvirkning på finansielle risikokategorier og størrelsen og/eller andelen af eksponeringer, indtægter og overskud, der er eksponeret for risiciene.

Med hensyn til væsentlighedsvurderingen af miljørisici bør institutterne anvende både kvalitative og kvantitative oplysninger. Institutterne bør overveje et tilstrækkeligt bredt spektrum af miljøfaktorer, der som minimum omfatter klimarelaterede faktorer, forringelse af økosystemer og tab af biodiversitet. Institutterne bør vurdere både omstillingsrisikofaktorer og fysiske risikofaktorer og som minimum tage højde for følgende:

• a) For omstillingsrisici:
• i. de vigtigste økonomiske sektorer, som de finansierede aktiver understøtter, eller som instituttets modpart har sine hovedaktiviteter i
• ii. løbende og potentielle fremtidige væsentlige ændringer i offentlige politikker, teknologier og markedspræferencer (f.eks. nye miljøbestemmelser eller skatteincitamenter, udvikling af innovative kulstoffattige teknologier, ændringer i forbruger- eller investorefterspørgsel)
• iii. for klimarelaterede risici:

• b) For fysiske risici:

produktionssteder) og, især for ejendomseksponeringer, fysisk sikkerhedsstillelse befinder sig

• ii. sårbarhedsniveauet over for miljørisici (f.eks. temperaturrelaterede, vindrelaterede, vandrelaterede, fast masse-relaterede farer) i forbindelse med forskellige klimascenarier og omstillingsforløb eller, for så vidt angår SNCI'er og andre ikke-store institutter, i forbindelse med mindst ét negativt scenarie.

⁸ Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17) - benchmarkforordningen – betragtning 6: Sektorer angivet i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006

Institutterne bør som en del af deres ICAAP begrunde og dokumentere deres væsentlighedsvurderinger af ESG-risici, herunder anvendte metoder og tærskler, input og faktorer, der er taget i betragtning, og de vigtigste resultater og konklusioner, herunder konklusioner om ikke-væsentlighed.

Institutterne bør udvikle og gennemføre målemetoder, risikostyringsordninger og omstillingsplanlægningsprocesser i overensstemmelse med henholdsvis afsnit 4.2, afsnit 5 og afsnit 6, som står i et rimeligt forhold til og er baseret på resultaterne af væsentlighedsvurderingen. Til det formål bør institutterne have mere omfattende og sofistikerede ordninger for ESG-risici, der er identificeret som væsentlige. Derimod bør de ESG-risikomålingsmetoder og ESG-risikoovervågningsparametre, som institutterne anvender, understøtte og danne grundlag for de regelmæssige ajourføringer af væsentlighedsvurderingen. Mindre institutter med mindre komplekse aktiviteter kan anvende mindre omfattende og sofistikerede ordninger, som dog bør stå i et rimeligt forhold til resultaterne af deres væsentlighedsvurdering af ESG-risici.