5.6 Politikker og procedurer for finansielle risikokategorier

Institutterne bør forstå og styre den nuværende og potentielle fremtidige indvirkning af ESG-risici på deres eksponeringer for kreditrisiko, på værdiansættelsen af deres positioner, der er underlagt markedsrisici, navnlig med henblik på forsigtig værdiansættelse, på deres likviditetsrisikoprofil og buffere, på deres operationelle risici (herunder sagsanlæg) og på omdømmerisici, herunder ved hjælp af fremadrettede analyser.

5.6.1. Kreditrisiko

Med henblik på at integrere ESG-risici i kreditrisikopolitikker og -procedurer som fastsat i punkt 56 i EBA's retningslinjer for oprettelse og overvågning af lån bør institutterne sikre, at deres kreditsektorpolitikker, der afspejler ESG-risici, nedskaleres og omsættes til klare oprettelseskriterier, der er tilgængelige for forretningsområdemedarbejdere og kreditbeslutningstagere, og bør sikre, at ESG-risici indgår i rammen for overvågning af kreditrisiko.

Med hensyn til miljørisici bør institutterne i deres politikker og procedurer inkludere en kombination af kvalitative og kvantitative aspekter. Institutterne bør på grundlag af deres væsentlighedsvurdering og risikoappetit fastsætte kvantitative kreditrisikoparametre, der omfatter de vigtigste kundesegmenter, typer af sikkerhedsstillelse og risikobegrænsende instrumenter.

5.6.2. Markedsrisici

Med hensyn til markedsrisiko bør institutterne overveje, hvordan ESG-risici kan påvirke værdien af de finansielle instrumenter i deres portefølje, evaluere den potentielle risiko for tab på deres portefølje og øget volatilitet i deres porteføljeværdi og fastlægge effektive processer til at kontrollere eller reducere de tilknyttede virkninger som led i deres ramme for markedsrisikostyring, herunder om nødvendigt revidere risikoappetitten i handelsbeholdningen og fastsætte interne grænser for positioner eller kundeeksponeringer.

5.6.3. Likviditets- og finansieringsrisiko

Med hensyn til likviditets- og finansieringsrisici bør institutterne som minimum overveje, hvordan ESG-risici kan påvirke udgående nettopengestrømme (f.eks. øgede træk på kreditlinjer) eller værdien af aktiver, der udgør deres likviditetsbuffere, og, hvor det er relevant, indarbejde disse virkninger i kalibreringen af deres likviditetsbuffere eller deres rammer for likviditetsrisikostyring.

Med hensyn til miljørisici bør institutterne desuden overveje, hvordan disse risici kan påvirke tilgængeligheden og/eller stabiliteten af deres finansieringskilder, og tage højde for dem i deres styring af finansieringsrisikoen. Til dette bør institutterne overveje forskellige tidshorisonter og både normale og negative betingelser, som bl.a. bør afspejle miljørisicis potentielle indvirkning på omdømmerisici, en situation med vanskeligere eller dyrere adgang til markedsfinansiering og/eller fremskyndet hævning af indskud.

5.6.4. Operationelle risici og omdømmerisici

Med hensyn til operationel risiko bør institutterne tage højde for, hvordan ESG-risici kan påvirke de forskellige typer af reguleringsmæssige operationelle risikohændelser, der er omhandlet i artikel 324 i forordning (EU) nr. 575/2013, og deres evne til fortsat at levere kritiske operationer, og de bør indarbejde væsentlige ESG-risici i deres rammer for operationel risikostyring.

Med hensyn til miljørisici bør institutterne:

• a) identificere og afmærke tab i forbindelse med miljørisici i deres registre over operationelle tab i overensstemmelse med risikotaksonomien og metoden til klassificering af tabshændelser, der er fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 317, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013
• b) udvikle processer til at vurdere og styre sandsynligheden for og virkningen af risici for miljørelaterede sagsanlæg
• c) bruge scenarieanalyse til at afgøre, hvordan fysiske risikofaktorer kan påvirke deres forretningskontinuitet, og
• d) tage hensyn til væsentlige miljørisici, når det udarbejder planer for forretningskontinuitet.

Med hensyn til omdømmerisici bør institutterne tage højde for og styre virkningen af ESG-risici på deres omdømme, herunder ved at tage hensyn til potentielle risici i forbindelse med udlån til og investering i virksomheder, der kan være udsat for ESG-relaterede kontroverser, såsom krænkelser af sociale rettigheder eller menneskerettigheder. Institutterne bør også, hvor det er relevant, tage hensyn til omdømmerisici forbundet med manglende opfyldelse af deres bæredygtighedstilsagn eller omstillingsplaner eller med den (opfattede) manglende troværdighed af disse tilsagn og planer.

Som led i deres styring af risici i forbindelse med adfærd, sagsanlæg og omdømme bør institutterne have solide processer til at identificere, forebygge og styre risici, der følger af greenwashing eller opfattede greenwashing-praksisser, under hensyntagen til ESA'ernes principper på højt niveau, der er fastsat i afsnit 2.1 i EBA's endelige rapport om overvågning af og tilsyn med greenwashing¹⁶ . Derfor bør institutterne gøre alt for at sikre, at bæredygtighedsrelateret kommunikation er fair, klar og ikke vildledende, og at udsagn om bæredygtighed er nøjagtige, underbyggede, opdaterede, giver et retfærdigt billede af instituttets overordnede profil eller produktets profil og præsenteres på en forståelig måde. Det bør ske både på institutniveau (f.eks. i forhold til bæredygtighedstilsagn, herunder fremadrettede mål) og på produkt- eller aktivitetsniveau (f.eks. i forhold til produkter og aktiviteter, der markedsføres som bæredygtige), bl.a. ved at overvåge den juridiske udvikling, markedspraksis og kontroverser omkring påståede greenwashing-praksisser.

5.6.5. Koncentrationsrisiko

¹⁶ EBA's Final report on greenwashing monitoring and supervision (EBA/REP/2024/09).

Med hensyn til koncentrationsrisiko bør institutterne overveje og styre de risici, der er forbundet med koncentrationer af eksponeringer eller sikkerhedsstillelse i enkelte modparter, indbyrdes afhængige modparter eller i visse industrier, økonomiske sektorer eller geografiske områder, som kan være mere sårbare over for ESG-risici. For at identificere ESG-relaterede koncentrationsrisici bør institutterne overveje størrelsen og/eller andelen af deres eksponeringer, der kan være påvirket af ESG-risici, i forhold til de samlede eksponeringer og som en andel af kernekapitalen. Institutterne bør tage hensyn til flere ESG-faktorer, herunder drivhusgasemissioner, sektorspecifikke karakteristika, geografiske områders sårbarhed over for fysiske risici og sociale eller ledelsesmæssige mangler eller kontroverser, der er identificeret i jurisdiktioner, hvor eksponeringer eller sikkerhedsstillelse er beliggende, samt tilgængeligheden af risikobegrænsende faktorer. Institutterne bør vurdere, om og hvordan ESG-relateret koncentrationsrisiko forværrer eksponeringernes tidligere finansielle sårbarhed.