8.6. Benchmarking og fastsættelse af kvantitative likviditets - og finansieringskrav

De kompetente myndigheder bør overveje at benytte tilsynsmæssige likviditets - og finansieringsbenchmarks som kvantitative redskaber for at understøtte deres score for likviditets- og finansieringsgrundlag og kalibrere specifikke kvantitative krav, hvis de anses for potentielt nødvendige (f.eks. en af foranstaltningerne i tabel 18 ovenfor). De bør anvendes til at opstille et forsigtigt, sammenhængende, gennemsigtigt og sammenligneligt benchmark, der kan anvendes til beregning og sammenligning af specifikke kvantitative likviditetskrav for institutter med lignende forretningsmodeller og risikoprofiler. Ved udarbejdelsen af tilsynsmæssige benchmarks bør de kompetente myndigheder anvende tilsynsmæssig vurdering af likviditets- og finansieringsrisici og resultaterne af tilsynsmæssige likviditetsstresstest.

De kompetente myndigheder bør anvende det mest hensigtsmæssige benchmark for instituttets forretningsmodel og om nødvendigt anvende et skøn på resultatet af benchmarket for at tage højde for forhold, der er knyttet til specifikke forretningsmodeller. Når d e kompetente myndigheder tager hensyn til tilsynsmæssige benchmarks ved fastsættelse af specifikke likviditetskrav, bør de forklare, hvad baggrunden for disse benchmarks er, og hvilke generelle principper der ligger til grund for dem.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om de benchmarks, der anvendes for institutterne, er egnede, og løbende evaluere og ajourføre dem i lyset af erfaringerne med at anvende dem.

Et vigtigt input til den kompetente myndigheds benchmarks for kvantificering af specifikke kvantitative likviditets - eller finansieringskrav vil være de data, der indsamles i forbindelse med tilsynsmæssig indberetning i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende likviditet og stabil finansiering på individuelt og konsolideret niveau, og yderligere parametre for likviditetsovervågning.

I det følgende vises en række eksempler på mulige tilgange:

• a. Eksempel 1: Et institut med en indledende likviditetsbuffer på 1 200 mio. EUR. De

stresssituationer vil være i stand til at overleve i fire en halv måned, hvilket er læng ere end den minimumsoverlevelsesperiode, som tilsynsmyndighederne har fastsat (i dette eksempel tre måneder). Tabel 19. Illustrativt eksempel på et benchmark for likviditetskvantificering

Tids måneder horisont i betalings kumulerede udgående strømme kumulerede indgående betalings- strømme nettobetalings- kumulerede udgående strømme nettolikviditetsposition netto – kumulerede betalingsstrømme) udgående (buffer likviditet Disponibel på dag 0 Figur 4. Illustrativt eksempel på fastsættelse af specifikke kvantitative likviditetskrav

.

• b. Eksempel 2: Den tilsynsmæssige minimumsoverlevelsesperiode er fastsat til tre måneder. Et alternativ til minimumsoverlevelsesperioden kan være at lægge et loft over udgående betalingsstrømme, hvilket også imødegår tilsynsmyndighedens bekymring over, at diff erencen mellem ind- og udgående betalingsstrømme er alt for stor. I figuren nedenfor vises mekanismen med loft over udgående betalingsstrømme som en vandret sort bjælke. Institutterne skal holde deres udgående betalingsstrømme på et niveau, der ligger und er dette loft. Der kan fastsættes et loft for en eller flere tidsintervaller og for udgående nettobetalingsstrømme (efter korrektion for indgående betalingsstrømme) eller udgående bruttobetalingsstrømme. Alternativet, hvor der tilføjes et bufferkrav i stedet, er vist i den tredje søjle:

Figur 5. Illustrativt eksempel på fastsættelse af specifikke kvantitative krav

Hvis de kompetente myndigheder ikke har udviklet deres eget benchmark for kvantificering af specifikke kvantitative likviditetskrav, kan de anvende et benchmark baseret på følgende fremgangsmåde, navnlig i tilfælde af likviditetsrisiko:

• a. gennemføre en sammenlignende analyse i stresssituationer af udgående nettobetalingsstrømme og kvalificerede likvide aktiver over en række tidshorisonter: op til en måned (herunder dag til dag), fra en måned til tre måneder og fra tre måneder til et år. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder udarbejde prognoser for udgående nettobetalingsstrømme (ud - og indgående bruttobetalingsstrømme)
• b. sikre likviditetsdækningspotentiale på tværs af forskellige løbetidsgrupper i stresssituationer (f.eks. forsigtig værdiansættelse under stressforudsætninger for likvide aktiver i forhold til den aktuelle værdiansættelse under normale forhold og efter et ha ircut) og opstille en stressbaseret løbetidsstige for det kommende år
• c. estimere instituttets overlevelsesperiode baseret på vurderingen af den stressbaserede løbetidsstige
• d. fastlægge den ønskede/tilsynsmæssige minimumsoverlevelsesperiode under hensyntagen til instituttets risikoprofil og marked og de makroøkonomiske forhold
• e. hvis den ønskede/tilsynsmæssige minimumsoverlevelsesperiode er kortere end instituttets nuværende overlevelsesperiode, kan de kompetente myndigheder estimere de supplerende beholdninger af likvide aktiver (supplerende likviditetsbuffere), som instituttet e r nødt til at have, for at dets overlevelsesperiode kan forlænges til det krævede minimum.

Præcisering af specifikke kvantitative likviditets - og finansieringskrav

For at formulere de specifikke kvantitative likviditets - og finansieringskrav bør de kompetente myndigheder anvende en af følgende metoder, medmindre en anden metode anses for at være mere passende under særlige omstændigheder:

• a. Metode 1 – kræve en likviditetsdækningsgrad, der er højere end det lovgivningsmæssige minimum, af en sådan størrelse, at de konstaterede mangler afhjælpes tilstrækkeligt
• b. Metode 2 – kræve en minimumsoverlevelsesperiode, der er tilstrækkelig lang til, at konstaterede mangler afhjælpes tilfredsstillende; overlevelsesperioden kan enten fastsættes direkte i form af et krav eller indirekte i form af et loft over mængden af udgående betalingsstrømme inden for de relevante tidsintervaller; de kompetente myndigheder kan kræve forskellige typer af likvide aktiver (f.eks. aktiver, der er godkendt til centralbankfinansiering) til dækning af risici, der ikke dækkes (tilstrækkeligt) af likviditetsdækningsgraden
• c. Metode 3 – kræve et minimumsbeløb for de samlede likvide aktiver eller likviditetsdækningspotentialet enten i form af et samlet minimumsbeløb eller et minimumsbeløb i tillæg til det gældende lovbestemte minimum, som er tilstrækkeligt til at afhjælpe konstaterede mangler tilfredsstillende; de kompetente myndigheder kan stille krav om de likvide aktivers sammensætning, herunder operationelle krav (f.eks. at aktiverne skal kunne omsættes direkte til penge eller deponeres i centralbanken).

For på passende vis at formulere de specifikke krav til kvantitativ stabil finansiering bør de kompetente myndigheder anvende en af følgende metoder, medmindre en anden metode anses for at være mere passende under særlige omstændigheder:

• a. Metode 4 – kræve et NSFR, der er højere end det lovgivningsmæssige minimum, af en sådan størrelse, at de konstaterede mangler afhjælpes tilstrækkeligt.
• b. Metode 5 – kræve et samlet minimumsbeløb for tilgængelig stabil finansiering, enten som et samlet minimumsbeløb eller som et minimumsbeløb ud over det gældende reguleringsmæssige minimum, af en sådan størrelse, at de konstaterede mangler afhjælpes tilstræk keligt.

De kompetente myndigheder bør strukturere de specifikke kvantitative likviditets - eller finansieringskrav på en sådan måde, at der opnås generelt ensartede tilsynsresultater for alle institutter, men tage højde for, at typerne af krav kan variere fra institut til institut på grund af deres særlige situation. Struktureringen bør ud over kvantitet fokusere på kravets forventede sammensætning og art. Den bør under alle omstændigheder fokusere på det tilsynsmæssige krav og alle relevante de krav i henhold til direktiv 2013/36/EU. Instituttet bør have mulighed for at anvende dets likviditetsbuffere og dets likviditetsdækningspotentiale til at opfylde de tilsynsmæssige krav i stresssituationer.

De kompetente myndigheder bør sikre, at instituttet straks underretter dem, hvis det ikke opfylder kravene eller ikke forventer at opfylde kravene på kort sigt. Meddelelsen skal ledsages af en plan, som instituttet har udarbejdet med henblik på rettidigt at genoprette overholdelsen af kravene. De kompetente myndigheder bør vurdere, om planen er gennemførlig, og træffe passende tilsynsforanstaltninger, hvis planen ikke anses for gennemførlig. Hvis planen anses for gennemførlig, bør de kompetente myndigheder: fastsætte eventuelle midlertidige tilsynsforanstaltninger baseret på instituttets situation, overvåge planens gennemførelse og overvåge instituttets likviditetsposition nøje og om nødvendigt anmode instituttet om at foretage hyppigere indberetning.

Uanset ovenstående kan de kompetente myndigheder også fastsætte kvalitative krav i form af restriktioner/lofter/grænser for mismatch, koncentrationer, risikovillighed, kvantitative restriktioner for ydelse af sikrede lån osv. i overensstemmelse med de kriterier, der er angivet i afsnit 10 i disse retningslinjer.

I det følgende beskrives en række eksempler på de forskellige metoder til strukturering af specifikke kvantitative likviditetskrav:

< 30 dage 31-90 dage likviditetsbuffer