19. Hedging

Med henblik på at beregne IRC må institutter kun modregne lange og korte positioner, når de henviser til helt identiske finansielle instrumenter.

Spredningseffekter forbundet med lange og korte positioner må kun anerkendes ved udtrykkeligt at modellere lange og korte bruttopositioner i de forskellige instrumenter. Institutter skal under alle omstændigheder vise, at sprednings- eller risikoafdækningseffekter ikke er overvurderet. Især skal manglende løbetidsmatch være afspejlet i modellerne.

For at afspejle basisrisiko korrekt skal værdiansættelse med henblik på IRC for relaterede positioner (f.eks. obligationer og CDS'er fra samme udsteder) differentieres, når risikoen er væsentlig. Lange og korte nettopositioner, som henviser til ensartede – men ikke identiske – underliggende aktiver, skal ikke medføre et IRC-mål på nul. Når der ikke gøres rede for basisrisiko, skal institutter dokumentere, at denne risiko ikke er væsentlig.

Institutter skal afspejle effekten inden for likviditetshorisonten for manglende løbetidsmatch mellem lange og korte positioner (f.eks. hvis en CDS udløber før den underliggende obligation, og misligholdelsen sker efter udløb af CDS'en), hvis de heraf følgende risici er væsentlige. Derfor skal et institut være i stand til at beregne P&L, idet der tages højde for effekten af potentiel manglende løbetidsmatch mellem lange og korte positioner. Et institut skal som minimum kunne dokumentere, at ovennævnte risiko ikke er en væsentlig risiko. Ellers skal det modellere risikoen i overensstemmelse hermed.