23. Key criteria for determining the relevant liquidity horizon

Institutter skal dokumentere de kriterier, der anvendes til fastsættelse af den relevante likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner. Metodologien for konvertering af disse kriterier til en defineret likviditetshorisont skal også dokumenteres og anvendes konsekvent for alle positioner.

En lang række kriterier kan angive likviditeten af en position på baggrund af tidligere erfaring, markedsstruktur og kvaliteten eller kompleksiteten af produktet. Institutter skal identificere en række kriterier, som de mener i væsentlig grad definerer likviditetshorisonten for deres porteføljer. Disse kriterier omfatter:

• i. Markedsaktivitet afspejlet i antallet og mængden af handler i et instrument eller navn eller i størrelsen af historiske købs-salgs-spænd.
• ii. Markedsstruktur som f.eks. antallet og fordelingen af market makers og noteringer.
• iii. Størrelse af position (i forhold til gennemsnitlige handelsvolumener/samlet markedsstørrelse).
• iv. Investeringskvalitet (f.eks. kreditrating).
• v. Udsteders geografiske placering.
• vi. Løbetid.

Mindst ét af de kriterier, som overvejes ved fastsættelse af en likviditetshorisont, skal være direkte knyttet til positionernes koncentration (f.eks. via positionsstørrelse i forhold til markedsstørrelse eller gennemsnitlige handelsvolumener), idet likviditetshorisonten forventes at være større for positioner, som er koncentrerede, hvilket afspejler, at der kræves en længere periode til at realisere sådanne positioner.

Positioner skal vurderes systematisk i forhold til de valgte kriterier og allokeres til likviditetshorisonter i overensstemmelse hermed (med en minimumsperiode på 3 måneder). Når der foreligger begrænsede data om en position eller gruppe af positioner, skal institutter være konservative ved fastsættelse af den relevante likviditetshorisont.

Den metode, der anvendes til at knytte et kriterium til en længere eller kortere likviditetshorisont, skal dokumenteres og understøttes af historisk dokumentation, herunder dokumentation baseret på erfaringer med at realisere lignende positioner i stress-perioder, for at sikre, at antagelser, som teoretisk set virker logiske men ikke er sande i praksis, ikke fejlagtigt anvendes i analysen - f.eks. er det ikke nødvendigvis rigtigt i alle tilfælde, at en lavere kreditrating indebærer en længere likviditetshorisont, hvis der er et aktivt marked i visse typer af positioner med lave kreditratings. Ved brug af historiske købs-salgs-spænd kan institutter f.eks. fastsætte tærskler, som bestemmer, hvilken likviditetshorisont en position allokeres til - valget af disse tærskler skal forklares.

24. Overvågning af likviditetshorisonter – nøgleindikatorer på behov for