Afsnit I – Anvendelsesområde og generelle principper

Anvendelsesområde

Disse retningslinjer finder anvendelse på:

• a. eksponeringsleverende institutter i medfør af artikel 243 og artikel 244 i forordning (EU) nr. 575/2013,
• b. kompetente myndigheder.

Eksponeringsleverende institutter bør anvende i) de i disse retningslinjer fastlagte generelle krav for alle transaktioner, for hvilke der kræves væsentlig risikooverførsel i medfør af artikel 243 eller artikel 244 i forordning (EU) nr. 575/2013 og ii) de i disse retningslinjer fastlagte specifikke krav med henblik på at opnå væsentlig kreditrisikooverførsel til tredjeparter, jf. artikel 243, stk. 4, eller artikel 244, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

De kompetente myndigheder bør anvende disse retningslinjer i følgende situationer:

• a. når de identificerer de securitiseringstransaktioner, hvor kreditrisikoen ikke anses for at være blevet overført, selv om disse transaktioner opfylder den ene eller anden af betingelserne i artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
• b. når de vurderer et eksponeringsleverende instituts overholdelse af de generelle krav i retningslinjerne for alle transaktioner, for hvilke der overføres væsentlig kreditrisiko i medfør af artikel 243 eller artikel 244 i forordning (EU) nr. 575/213
• c. når de vurderer et eksponeringsleverende instituts overholdelse af kravene i artikel 243, stk. 4, eller artikel 244, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Ud over de oplysninger, der skal stilles til rådighed for EBA i overensstemmelse med artikel 243, stk. 6, og artikel 244, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør de kompetente myndigheder årligt levere data til EBA om de transaktioner, der gennemgås i stk. 3, nr. 1, i disse retningslinjer ved brug af skemaet i bilag 1.

2. Almindelige principper

Opfyldelse af de i litra a) eller litra b) fastlagte betingelser i enten artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 giver det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering ret til at udelukke de respektive securitiserede eksponeringer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab, og giver det eksponeringsleverende institut ved en syntetisk securitisering ret til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med artikel 249 i forordning (EU) nr. 575/2013, med mindre den kompetente myndighed fra sag til sag beslutter, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter, eller nogen af betingelserne i henhold til artikel 243, stk. 5, eller artikel 244, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, ikke er opfyldt, for så vidt angår denne securitisering.

De kompetente myndigheder bør sikre, at der er indført procedurer for identifikation af sådanne securitiseringstransaktioner, som, uanset overholdelse af litra a), eller litra b) i artikel 243, stk. 2, eller artikel 244, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør være omfattet af yderligere gennemgang fra den kompetente myndighed i overensstemmelse med afsnit III i disse retningslinjer for at vurdere, om transaktionen reelt har medført en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.

Betingelserne for at opnå væsentlig kreditrisikooverførsel til tredjeparter bør være løbende opfyldt.

Eksponeringsleverende institutter bør vurdere den lid, der fæstes til eksterne kreditvurderinger i deres analyser af transaktioner, for hvilke der kræves overførsel af kreditrisiko og forholdet mellem sådanne eksterne kreditvurderinger og interne kreditvurderinger.