4.1 Stresstestprogram

Institutterne bør indføre et stresstestprogram, der som minimum omfatter følgende:

• a) typerne af stresstest og deres vigtigste formål og anvendelser
• b) hyppigheden af de forskellige stresstestøvelser
• c) de interne ledelsesordninger, herunder en veldefineret, gennemsigtig og konsistent ansvarsfordeling og veldefinerede gennemsigtige og konsistente procedurer
• d) i tilfælde af en koncern – de omfattede enheder og stresstestens anvendelsesområde (f.eks. risikotyper og porteføljer)
• e) den relevante datainfrastruktur
• f) de metodemæssige detaljer, herunder de anvendte modeller og den mulige indbyrdes sammenhæng mellem likviditetsstresstest og solvensstresstest, dvs. omfanget af dynamiske interaktioner og afdækningen af feedback-effekter
• g) de forskellige antagelser, herunder påtænkte forretnings-, ledelsesmæssige og fremmende tiltag, for de enkelte stresstest.

Moderinstitutter i en medlemsstat og moderinstitutter i EU bør også udvikle et stresstestprogram på koncernniveau, som skal godkendes og overvåges af ledelsesorganet og gennemføres af den øverste ledelse inden for rammerne af deres centraliserede risikostyringspolitik. Et stresstestprogram på koncernniveau bør i det omfang, det er hensigtsmæssigt, omfatte og have fokus på alle institutter, der er omfattet af konsolideringsreglerne.

De institutter, der er omfattet af konsolideringsreglernes anvendelsesområde, bør ved udarbejdelsen af deres individuelle stresstestprogrammer tage hensyn til det relevante stresstestprogram på koncernniveau.

Institutterne bør også medtage omvendte stresstest og omvendte stresstestscenarier i deres stresstestprogrammer.

Institutterne bør sikre, at deres stresstestprogrammer fungerer og er gennemførlige, og at de danner grundlag for beslutningstagningen på alle relevante ledelsesniveauer om alle eksisterende og potentielle væsentlige risici.

Institutterne bør regelmæssigt vurdere deres stresstestprogrammer for at fastslå, om de er effektive og robuste, og de bør i givet fald ajourføre dem. Vurderingen bør foretages mindst en gang om året på grundlag af en kvantitativ og en kvalitativ analyse, og den bør fuldt ud afspejle de ændrede eksterne og interne forhold. Institutterne bør sikre, at hyppigheden af vurderingerne afspejler hyppigheden af de tilsvarende stresstestanvendelser.

Institutterne bør sikre, at deres kvantitative analyse i overensstemmelse med foregående afsnit omfatter solide kvantitative test som backtesting-værktøjer til validering af stresstestmodellernes antagelser, parametre og resultater (f.eks. kreditrisikomodeller, markedsrisikomodeller, modeller for nettoindtægter før hensættelser). Institutterne bør sikre, at deres kvalitative analyser i overensstemmelse med foregående afsnit er baseret på ekspertvurderinger eller benchmarkvurderinger.

Instituttet skal ved vurderingen af stresstestprogrammet som minimum tage følgende i betragtning:

• a) programmets effektivitet med hensyn til at opfylde de tilsigtede formål
• b) behovet for forbedringer
• c) de identificerede risikofaktorer, definitioner og begrundelsen for relevante scenarier, modelantagelser og resultaternes følsomhed over for disse antagelser samt betydningen af ekspertvurderingen for at sikre, at den ledsages af en grundig analyse
• d) modellens funktion, herunder resultaterne vedrørende out-of-sample-data, dvs. data, der ikke blev anvendt til modeludvikling
• e) hvordan mulige negative virkninger mellem solvens og likviditet kan indarbejdes
• f) hensigtsmæssigheden af eventuelle indbyrdes sammenhænge mellem solvensstresstest og likviditetsstresstest
• g) modtaget feedback fra de kompetente myndigheder i forbindelse med deres tilsynsstresstest eller andre stresstest
• h) datainfrastrukturens tilstrækkelighed (systemimplementering og datakvalitet)
• i) inddragelsen af den øverste ledelse og ledelsesorganet på passende niveau
• j) alle antagelser, herunder påtænkte forretnings- og/eller ledelsesmæssige antagelser og ledelsestiltag, baseret på stresstestens formål, type og resultat, herunder en vurdering af gennemførligheden af ledelsestiltag i stresssituationer og et skiftende erhvervsklima
• k) om den relevante dokumentation er tilstrækkelig.

Instituttets stresstestprogram bør være behørigt dokumenteret for alle typer stresstest, der udføres på grundlag af den enkelte risikotype og/eller på porteføljeniveau og institutniveau. Dokumentationen bør som minimum omfatte:

• a) stresstestmetoden
• b) den mulige indbyrdes sammenhæng mellem solvensstresstest og likviditetsstresstest, dvs. en kortlægning af forringelsen af kapitalen (solvens) og muligheden for at udstede gældsbreve ("commercial papers") og obligationer (likviditet), makrodreven sandsynlighed for misligholdelse (solvens) og den implicitte migration mellem ratingklasser for institutternes ubehæftede aktiver og indvirkningen på sikkerhedsstillelse, der er deponeret hos den relevante centralbank (likviditet), stigningen i forventede misligholdte lån (solvens) og reduktionen i forventede indgående pengestrømme fra tilbagebetalinger af lån eller fra ikke-finansielle erhvervsobligationer (likviditet) eller en mulig likviditetsmangel (likviditet) og brandsalg af aktiver (solvens) og en stigning i finansieringsomkostninger (likviditet) og indvirkninger på resultatet (solvens)
• c) de roller og ansvarsområder, der er fastlagt i den interne politik, med nærmere angivelse af den anden og tredje forsvarsmekanismes rolle og som minimum processer for gennemførelsen af stresstestprogrammet
• d) en beskrivelse af hele processen med at udforme, godkende og overvåge gennemførelsen og med jævne mellemrum vurdere stresstestprogrammet og resultaterne heraf
• e) en beskrivelse af processerne til evaluering af stresstestresultater, herunder nærmere oplysninger om områder, hvor visse aspekter skal vurderes manuelt, samt processen for anvendelse af resultaterne som grundlag for ledelsestiltag og instituttets strategi
• f) en beskrivelse af og en fortegnelse over de relevante IT-applikationer, der er anvendt til stresstest (og hvis der er en central fortegnelse, kan der henvises hertil).

Stresstestprogrammet bør efterprøves i hele organisationen, f.eks. af risikostyringsfunktionen og de interne revisorer. Forretningsenheder, som ikke er ansvarlige for udformningen og anvendelsen af programmet, og/eller ikke-involverede eksterne eksperter bør spille en central rolle i vurderingen af denne proces under hensyntagen til den relevante ekspertise på specifikke områder.

Institutterne bør både i forbindelse med det oprindelige design og vurderingen af stresstestprogrammet sikre, at der har været en effektiv dialog med inddragelse af eksperter på alle instituttets forretningsområder, og at programmet og ajourføringerne heraf er blevet behørigt gennemgået af instituttets øverste ledelse og ledelsesorgan³ , som også er ansvarlige for at overvåge dets gennemførelse og føre tilsyn hermed.

³ Se også del II, afsnit 1, i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse.