4.2 Forvaltningsmæssige aspekter af stresstest

Ledelsesorganet bør godkende⁴ instituttets stresstestprogram og føre tilsyn med dets gennemførelse og resultater.

⁴ Se også del II, afsnit 1, i EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse.

Uden at dette berører kravet i artikel 91, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU⁵ om, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udføre deres opgaver, bør instituttet sikre, at ledelsesorganet fuldt ud forstår, hvordan stresshændelser påvirker instituttets overordnede risikoprofil.

⁵ Se også del III, afsnit 8, i ESMA's og EBA's fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner i henhold til direktiv 2013/36/EU og direktiv 2014/65/EU.

Ledelsesorganet bør forstå de væsentlige aspekter af stresstestprogrammet for at kunne:

• (a) deltage aktivt i drøftelser med instituttets stresstestudvalg, hvor det er relevant, eller med den øverste ledelse eller eksterne konsulenter, der er involveret i stresstest
• (b) efterprøve centrale modelantagelser, valg af scenarie og de generelle antagelser, der ligger til grund for stresstestene
• (c) træffe afgørelse om de nødvendige ledelsestiltag og drøfte dem med de kompetente myndigheder.

Stresstestprogrammet bør gennemføres i overensstemmelse med instituttets relevante interne politikker og procedurer. Instituttets ledelsesorgan bør sikre, at der foretages en klar ansvarsfordeling og allokeres tilstrækkelige ressourcer (f.eks. kvalificerede menneskelige ressourcer og IT-systemer) til gennemførelse af programmet.

Institutterne bør sikre, at alle elementer i stresstestprogrammet, herunder vurderingen heraf, dokumenteres behørigt og ajourføres regelmæssigt, hvor det er relevant, i de interne politikker og procedurer.

Institutterne bør sikre, at stresstestprogrammet formidles effektivt på tværs af forretningsområder og ledelsesniveauer med henblik på at øge bevidstheden, forbedre risikokulturen og indlede drøftelser om eksisterende og potentielle risici og om mulige ledelsestiltag.

Stresstestprogrammet bør være indarbejdet i instituttets risikostyringsramme (herunder i forbindelse med processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP) og processen til vurdering af den interne likviditet (ILAAP)). Stresstestene bør understøtte forskellige forretningsbeslutninger og -processer samt den strategiske planlægning, herunder kapital- og likviditetsplanlægning. I beslutningerne bør der tages hensyn til mangler, begrænsninger og sårbarheder i forbindelse med stresstesten.

Ledelsesorganet bør tage hensyn til stresstestresultaterne, navnlig til identificerede begrænsninger, sårbarheder og mangler, ved fastlæggelsen af institutternes strategi, og når der træffes relevante beslutninger, der påvirker kapital-, likviditets-, genopretnings- og afviklingsplanlægningen.

Stresstestresultaterne (kvantitative og kvalitative) bør anvendes som input ved fastlæggelsen af instituttets risikovillighed og -grænser. De bør desuden fungere som et planlægningsredskab til at vurdere effektiviteten af nye og eksisterende forretningsstrategier og deres indvirkning på kapitalanvendelsen. Med henblik herpå bør de væsentlige resultater af en stresstest være beregnede tab, kapital- og likviditetskrav samt tilgængelig kapital og likviditet.

Hvis stresstest skal udgøre en relevant del af instituttets risikostyringssystem, bør de foretages tilstrækkeligt hyppigt. Denne hyppighed bør fastlægges under hensyntagen til stresstestens omfang og type, instituttets art, omfang, størrelse og kompleksitet (proportionalitetsprincippet), porteføljekarakteristika samt ændringer i det makroøkonomiske miljø eller instituttets forretningsaktiviteter.