9.3.2 Forventede fremtidige pengestrømme

Kreditinstitutterne bør foretage et skøn over de tilbagediskonterede pengestrømme på en forsigtig måde og i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder.

Beregning af tilbagediskonterede pengestrømme bør tage hensyn til tilfælde, hvor:

• a) låntagers driftsmæssige pengestrøm fortsætter og kan anvendes til at tilbagebetale den finansielle gæld, og der kan stilles sikkerhed i det omfang, at det ikke påvirker de driftsmæssige pengestrømme, og
• b) låntagers driftsmæssige pengestrømme ophører, og der stilles sikkerhed.

Når skønnet er baseret på den antagelse, at låntagers driftsmæssige pengestrømme vil fortsætte, herunder de pengestrømme, der indkommer fra sikkerhedsstillelsen, er der behov for ajourførte og pålidelige oplysninger om pengestrømme.

Når skønnet er baseret på den antagelse, at låntagers driftsmæssige pengestrømme vil ophøre, bør det fremtidige salgsprovenu fra sikkerhedsstillelsen justeres, så der tages højde for de relevante afviklingsomkostninger og fradrag i sikkerhedsværdien.

Ud over de ovennævnte afviklingsomkostninger bør der, hvis relevant, anvendes et fradrag på den ajourførte værdiansættelse som beskrevet nedenfor.

Ejendomsprisen på tidspunktet for afviklingen bør tage hensyn til de nuværende og forventede markedsvilkår.

Overvejelser om salgstidspunkt i forbindelse med afhændelse af belånt ejendom bør også medtages og være baseret på gældsfuldbyrdelsespraksis og -erfaringer fra retslige procedurer på nationalt plan og på empiriske data, og de bør back-testes i overensstemmelse hermed. Disse overvejelser bør omfatte eventuelle driftsomkostninger eller kapitaludgifter, der skal afholdes før salgstidspunktet.

Afviklingsstrategierne ved fuldbyrdelse af sikkerhedsstillelse kan både være med samtykke (frivillig afvikling) og uden samtykke (tvangsafvikling).

Fradraget i forbindelse med afviklingsomkostningerne bør afspejle den måde, hvorpå sikkerheden fuldbyrdes, dvs. om det er med eller uden samtykke.

Fradraget i sikkerhedsværdien bør afspejle markedslikviditeten og afviklingsstrategien. Den bør ikke afspejle nødsalgsbetingelser, medmindre den forventede afviklingsstrategi rent faktisk omfatter et nødsalg.

Kreditinstitutterne bør anvende passende fradrag i sikkerhedsværdien i henhold til IFRS 9 til beregningen af lovpligtig kapital og med henblik på risikokontrolstyring. Et fradrag i sikkerhedsværdien kan være tæt på nul for højlikvide og ikke-nødlidende typer af sikkerhedsstillelse, der ikke er påvirket af nogen væsentlige korrelationsrisici.

Alle kreditinstitutter bør udarbejde deres egne antagelser for afviklingsomkostninger og fradrag i sikkerhedsværdien på grundlag af observerede empiriske data. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige empiriske data, bør antagelserne vedrørende fradrag mindst være baseret på likviditet, gået tid og vurderingens kvalitet/alder. Hvis et kreditinstitut står over for et midlertidigt frosset ejendomsmarked, og kun et lille antal ejendomme er blevet solgt eller salgshistorikken skal anses for at være utilstrækkelig, bør der anvendes et mere konservativt fradrag i sikkerhedsværdien.