+5. Kriterier vedrørende standardisering
---+51. Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402, og for at de rente- og …
---+52. Hvis der foretages passende begrænsning af rente- og valutarisici gennem derivater, bør alle …
---+53. Hvis den i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omhandlede afhjælpning af rente- og …
---+54. De omtalte foranstaltninger i afsnit 52 og 53 og begrundelsen for det hensigtsmæssige i at …
---+55. Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 betragtes eksponeringer i puljen …
---+56. Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter fælles standarder for …
---+57. Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses …
---+58. Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 anses en formel for at være …
---+59. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 opstilles der i videst …
---+60. Hvis der opstilles en liste over "særlige omstændigheder" i transaktionsdokumentationen i …
---+61. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 bør det kontantbeløb …
---+62. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 er det tilladt at …
---+63. Kravene i artikel 21, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkes således, at …
---+64. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 er ikkesekventielle …
---+65. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 anses investorernes …
---+66. Med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 kan hændelser, der medfører en …
---+67. Med henblik på artikel 21, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 2017/2402 fører en …
---+68. Med henblik på at fastlægge, om et administrationsselskab har ekspertise inden for forvaltning …
---+69. Et administrationsselskab bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende …
---+70. Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise …
---+71. Med henblik på artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkningen af udtrykket …
---+72. For så vidt angår artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 anses …
---+73. Med henblik på artikel 21, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør bestemmelser i …
---+74. For så vidt angår artikel 21, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 kan …

5. Kriterier vedrørende standardisering

5.1 Passende begrænsning af rente- og valutarisici (artikel 21, stk. 2)

Passende begrænsning af rente- og valutarisici

1. Oversigt

,
Titel Regulering
51. Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402, og for at de rente- og …

Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402, og for at de rente- og valutarisici, der opstår ved securitiseringen, skal kunne anses for at være ''begrænset på passende vis'', bør det være tilstrækkeligt, at en afdækning eller begrænsning er på plads, forudsat at den ikke er usædvanligt begrænset med den virkning, at den dækker en primær del af de respektive rente- eller valutarisici i relevante scenarier forstået ud fra et økonomisk perspektiv. En sådan begrænsning kan også være i form af derivater eller andre afhjælpende foranstaltninger, herunder reservefonde, overdækning af sikkerhedsstillelse, mer-spread eller andre foranstaltninger.

52. Hvis der foretages passende begrænsning af rente- og valutarisici gennem derivater, bør alle …

Hvis der foretages passende begrænsning af rente- og valutarisici gennem derivater, bør alle følgende krav finde anvendelse:

  • (a) derivaterne bør kun anvendes til reel afdækning af manglende rente- eller valutamatch og bør ikke anvendes i spekulationsøjemed
  • (b) derivaterne bør baseres på almindeligt anerkendt dokumentation, herunder fra International Swaps or Derivatives Association (ISDA) eller tilsvarende etablerede nationale dokumentationsstandarder
  • (c) i tilfælde af tab af tilstrækkelig kreditværdighed hos modparten til under et vist niveau, målt enten på grundlag af kreditvurderingen eller på anden vis, bør derivatdokumentationen indeholde bestemmelser om, at modparten er underlagt krav om sikkerhedsstillelse eller gør en rimelig indsats for at erstatte den eller garantere den via en anden modpart
53. Hvis den i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omhandlede afhjælpning af rente- og …

Hvis den i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omhandlede afhjælpning af rente- og valutarisici ikke foretages via derivater, men via andre risikobegrænsende foranstaltninger, bør disse foranstaltninger være udformet, så de er tilstrækkeligt robuste. Hvis sådanne risikobegrænsende foranstaltninger anvendes til at mindske flere risici samtidig, bør den offentliggørelse, der kræves i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402, omfatte en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne afdækker henholdsvis rente- og valutarisikoen og andre risici.

54. De omtalte foranstaltninger i afsnit 52 og 53 og begrundelsen for det hensigtsmæssige i at …

De omtalte foranstaltninger i afsnit 52 og 53 og begrundelsen for det hensigtsmæssige i at mindske rente- og valutarisikoen i transaktionens løbetid bør offentliggøres. Derivater

55. Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 betragtes eksponeringer i puljen …

Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 betragtes eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer, der kun indeholder en derivatkomponent, der udelukkende tjener til direkte afdækning af rente- eller valutarisikoen ved selve den pågældende underliggende eksponering, som ikke selv er derivater, ikke som forbudte.

Fælles standarder for international finansiering

56. Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter fælles standarder for …

Med henblik på artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 omfatter fælles standarder for international finansiering ISDA-standarder eller lignende etablerede nationale dokumentationsstandarder.

5.2 Tilhørende rentebetalinger (artikel 21, stk. 3)

Tilhørende satser

57. Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses …

Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 bør rentesatser, der skal anses for at være et passende referencegrundlag for refererede rentebetalinger, omfatte alle følgende:

  • (a) interbankrenter, herunder Libor, Euribor og andre anerkendte benchmarks
  • (b) satser, der er fastsat af pengepolitiske myndigheder, herunder satser for FED-midler og centralbankernes diskonteringssatser
  • (c) sektorbestemte satser, der afspejler en långivers finansieringsomkostninger, herunder standardvariable satser og interne rentesatser, som direkte afspejler markedsomkostningerne ved finansiering af en bank eller en undergruppe af institutter, i det omfang, der stilles tilstrækkelige data til rådighed for investorerne, så de kan vurdere forholdet mellem de sektorspecifikke satser og andre markedssatser

Komplekse formler eller derivater

58. Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 anses en formel for at være …

Med henblik på artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402 anses en formel for at være kompleks, når den opfylder Global Association of Risk Professionals' (GARP) definition af et eksotisk instrument, som er et finansielt aktiv eller instrument med karakteristika, der gør det mere komplekst end simplere, plain vanilla-produkter. En kompleks formel eller et komplekst derivat anses ikke for at forefindes, hvis der kun anvendes rentelofter eller minimumsrentesatser.

5.3 Krav i tilfælde af påkrav eller meddelelse om opsigelse (artikel 21, stk. 4)

Særlige omstændigheder

59. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 opstilles der i videst …

Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 opstilles der i videst muligt omfang en liste over "særlige omstændigheder" i transaktionsdokumentationen.

60. Hvis der opstilles en liste over "særlige omstændigheder" i transaktionsdokumentationen i …

Hvis der opstilles en liste over "særlige omstændigheder" i transaktionsdokumentationen i henhold til afsnit 59, bør den i betragtning af de "særlige omstændigheders" karakter og for at give mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til mulige usædvanlige omstændigheder, der kræver, at der i investorernes interesse tilbageholdes et beløb i SSPE'en, ikke være udtømmende.

Beløb tilbageholdt i SSPE'en i investorernes interesse

61. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 bør det kontantbeløb …

Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 bør det kontantbeløb, der skal betragtes som tilbageholdt i SSPE'en, være det beløb, der er aftalt mellem trustee eller en anden repræsentant for de investorer, som er juridisk forpligtet til at handle i investorernes interesse, eller af investorerne i overensstemmelse med de afstemningsregler, der er fastsat i transaktionsdokumentationen.

62. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 er det tilladt at …

Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 er det tilladt at tilbageholde kontantbeløb i SSPE'en i form af en reserve til fremtidig brug, så længe anvendelsen af reserven udelukkende er begrænset til de formål, der er fastsat i artikel 21, stk. 4, litra a, i forordning (EU) 2017/2402, eller til en velordnet tilbagebetaling til investorerne.

Tilbagebetaling

63. Kravene i artikel 21, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkes således, at …

Kravene i artikel 21, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkes således, at de kun omfatter tilbagebetalingen af hovedstolen uden at dække tilbagebetalingen af renter.

64. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 er ikkesekventielle …

Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 er ikkesekventielle afdrag på hovedstolen i en situation, hvor der er givet påkrav eller meddelelse om opsigelse, forbudt. Er der ikke givet påkrav eller meddelelse om opsigelse, kan indtægter fra afdrag tillades med henblik på genopfyldning, jf. artikel 20, stk. 12, i nævnte forordning.

Likvidation af de underliggende eksponeringer til markedsværdi

65. Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 anses investorernes …

Med henblik på artikel 21, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 anses investorernes beslutning om at likvidere de underliggende eksponeringer til markedsværdi ikke for at udgøre en automatisk afvikling af de underliggende eksponeringer til markedsværdi.

5.4 Ikkesekventiel prioritering af betalinger (artikel 21, stk. 5)

Udviklingsrelaterede hændelser

66. Med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 kan hændelser, der medfører en …

Med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 kan hændelser, der medfører en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, omfatte følgende:

  • (a) for så vidt angår underliggende eksponeringer, for hvilke der kan fastlægges et reguleringsmæssigt forventet tab i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 eller anden relevant EU-lovgivning, akkumulerede tab, der overstiger en vis procentdel af det reguleringsmæssige etårige forventede tab på de underliggende eksponeringer og transaktionens vægtede, gennemsnitlige løbetid
  • (b) akkumulerede, ikkeforfaldne misligholdelser, der overstiger en vis procentdel af summen af den udestående nominelle værdi af den tranche, som investorerne besidder, og de trancher, der er efterstillet dem
  • (c) en vægtet, gennemsnitlig kreditkvalitet i porteføljen, der falder til under et givet foruddefineret niveau, eller en koncentration af eksponeringer i undergrupper med høj kreditrisiko (sandsynlighed for misligholdelse), som stiger til over et foruddefineret niveau

5.5 Førtidsindfrielsesbestemmelser /hændelser for afslutning af den revolverende periode (artikel 21, stk. 6)

Insolvensrelateret hændelse for så vidt angår administrationsselskabet

67. Med henblik på artikel 21, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 2017/2402 fører en …

Med henblik på artikel 21, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 2017/2402 fører en insolvensrelateret hændelse med hensyn til administrationsselskabet til begge følgende:

  • (a) den muliggør udskiftning af administrationsselskabet for at sikre fortsat forvaltning
  • (b) den udløser afslutning af den revolverende periode

5.6 Administrationsselskabets ekspertise (artikel 21, stk. 8)

Kriterier for fastlæggelse af administrationsselskabets ekspertise

68. Med henblik på at fastlægge, om et administrationsselskab har ekspertise inden for forvaltning …

Med henblik på at fastlægge, om et administrationsselskab har ekspertise inden for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede i overensstemmelse med artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402, finder begge følgende anvendelse:

  • (a) medlemmerne af administrationsselskabets ledelsesorgan og de ledende medarbejdere, bortset fra medlemmerne af ledelsesorganet, som er ansvarlige for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede, bør have tilstrækkelig viden om og færdigheder inden for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede
  • (b) et eller flere af følgende principper for kvaliteten af ekspertisen bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af denne:
  • (i) medlemmerne af ledelsesorganet og de ledende medarbejderes rolle, opgaver og krævede faglige kvalifikationer bør være egnede
  • (ii) den erfaring, som medlemmerne af ledelsesorganet og de ledende medarbejdere har fra tidligere stillinger, og den uddannelse og videreuddannelse, de har, bør være tilstrækkelig
  • (iii) inddragelsen af medlemmerne af ledelsesorganet og de ledende medarbejdere i forvaltningsstrukturen i den funktion, som indgår eksponeringerne, bør være passende
  • (iv) for så vidt angår en tilsynsmæssigt reguleret enhed bør de reguleringsmæssige godkendelser eller tilladelser, som enheden er i besiddelse af, anses for at være relevante for forvaltningen af eksponeringer af samme art som de securitiserede
69. Et administrationsselskab bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende …

Et administrationsselskab bør anses for at have den nødvendige ekspertise, hvis et af følgende gør sig gældende:

  • (a) aktiviteterne i enheden eller i den konsoliderede koncern, hvori enheden indgår i regnskabsmæssig eller tilsynsmæssig henseende, har omfattet forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede i mindst fem år.
  • (b) hvis kravet i punkt (a) ikke er opfyldt, bør administrationsselskabet anses for at have den krævede ekspertise, hvis det opfylder begge følgende:
  • (i) mindst to af medlemmerne af ledelsesorganet har mindst fem års relevant, personlig erhvervserfaring med forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede
  • (ii) ledende medarbejdere, bortset fra medlemmer af ledelsesorganet, som er ansvarlige for enhedens forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede, har mindst fem års relevant, personlig erhvervserfaring med forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede
  • (iii) enhedens forvaltningsfunktion understøttes af backup-administrationsselskabet i overensstemmelse med punkt (a)
70. Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise …

Med henblik på at dokumentere erhvervserfaringens længde i år, bør den relevante ekspertise oplyses tilstrækkeligt detaljeret og i overensstemmelse med de gældende fortrolighedskrav for at give investorerne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2017/2402.

Eksponeringer af samme art

71. Med henblik på artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkningen af udtrykket …

Med henblik på artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 bør fortolkningen af udtrykket "eksponeringer af samme art" følge fortolkningen i afsnit 22 ovenfor.

Veldokumenterede og tilstrækkelige politikker, procedurer og risikostyringskontroller

72. For så vidt angår artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 anses …

For så vidt angår artikel 21, stk. 8, i forordning (EU) 2017/2402 anses administrationsselskabet for at have veldokumenterede og passende politikker, procedurer og risikostyringskontroller vedrørende forvaltning af eksponeringer, når en af følgende betingelser er opfyldt:

  • (a) administrationsselskabet er en enhed, der er underlagt tilsynsmæssig regulering og kapitalregulering samt tilsyn i Unionen, og sådanne forskriftsmæssige godkendelser eller tilladelser anses for at være relevante for forvaltningen
  • (b) administrationsselskabet er en enhed, der ikke er underlagt tilsynsmæssig regulering og kapitalregulering samt tilsyn i Unionen, og der tilvejebringes dokumentation for, at der findes veldokumenterede og hensigtsmæssige politikker og risikostyringskontroller, som også omfatter dokumentation for overholdelse af god markedspraksis og indberetningskapacitet. Dokumentationen bør underbygges via en revision foretaget af en passende tredjepart, f.eks. et kreditvurderingsbureau eller en ekstern revisor.

5.7 Retsmidler og foranstaltninger i forbindelse med låntagers kriminalitet og misligholdelse (artikel 21, stk. 9)

Klare og konsekvente vilkår

Med henblik på artikel 21, stk. 9, i forordning (EU) 2017/2402 forstås "angivelse af klare og konsekvente vilkår" og ''tydelig specificering'' som et krav om, at de samme nøjagtige vilkår anvendes i hele transaktionsdokumentationen for at lette investorernes arbejde.

5.8 Løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser (artikel 21, stk. 10)

Klare bestemmelser, der letter den rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser

73. Med henblik på artikel 21, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør bestemmelser i …

Med henblik på artikel 21, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 bør bestemmelser i transaktionsdokumentationen, der "fremmer den rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser", indeholde bestemmelser med hensyn til følgende:

  • (a) den metode, der anvendes til at indkalde til møder eller arrangere telefonmøder
  • (b) den maksimale tidsramme for at arrangere et møde eller et telefonmøde
  • (c) den påkrævede beslutningsdygtighed
  • (d) minimumskravet til antallet af stemmer til at validere en sådan beslutning med en klar sondring mellem minimumsværdien for hver beslutningstype
  • (e) et sted til afholdelse af de møder, der skal afholdes i Unionen, hvis relevant
74. For så vidt angår artikel 21, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 kan …

For så vidt angår artikel 21, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402 kan transaktionsdokumentationen henvise til obligatoriske lovmæssige bestemmelser, hvis sådanne forefindes i den gældende jurisdiktion, som angiver, hvordan tvister mellem investorer skal løses.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/