+8.5 Brug af indikatorer for tidlig varsling/observationslister i forbindelse med kreditovervågning
---+269. Som en del af deres overvågningsramme bør institutterne udvikle, vedligeholde og regelmæssigt …
---+270. Indikatorerne for tidlig varsling bør omfatte niveauer for udløsende faktorer baseret på de …
---+271. Rammen for indikatorer for tidlig varsling bør omfatte en beskrivelse af indikatorernes …
---+272. Hvis institutterne konstaterer en hændelse, der er udløst af en indikator for tidlig varsling …
---+273. Når tiltagene omfatter interaktion med låntageren, bør institutterne tage hensyn til deres …
---+274. Som led i deres løbende overvågning af kreditrisici bør institutterne holde øje med følge tegn …
---+275. Når en indikator for tidlig varsling er blevet udløst med henblik på nærmere overvågning og …
---+276. De relevante kreditbeslutningstagere bør på grundlag af denne analyse og andre relevante …
---+277. Hvis en indikator for tidlig varsling udløses, bør kontrolhyppigheden øges, herunder …

8.5 Brug af indikatorer for tidlig varsling/observationslister i forbindelse med kreditovervågning

8.5 Brug af indikatorer for tidlig varsling/observationslister i forbindelse med kreditovervågning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
269. Som en del af deres overvågningsramme bør institutterne udvikle, vedligeholde og regelmæssigt …

Som en del af deres overvågningsramme bør institutterne udvikle, vedligeholde og regelmæssigt evaluere relevante kvantitative og kvalitative indikatorer for tidlig varsling, der understøttes af hensigtsmæssig IT- og datainfrastruktur, som muliggør tidlig opdagelse af en øget kreditrisiko i deres samlede portefølje samt porteføljer, delporteføljer, brancher, geografiske områder og individuelle eksponeringer.

270. Indikatorerne for tidlig varsling bør omfatte niveauer for udløsende faktorer baseret på de …

Indikatorerne for tidlig varsling bør omfatte niveauer for udløsende faktorer baseret på de niveauer, der er anført i deres kreditrisikovillighed, strategi og kreditrisikopolitikker, og der bør være fastsat eskaleringsprocedurer, herunder tildeling af ansvaret for de opfølgende foranstaltninger. Disse eskaleringsprocedurer bør også omfatte valg af eksponeringer eller låntagere til særlig overvågning, dvs. en observationsliste.

271. Rammen for indikatorer for tidlig varsling bør omfatte en beskrivelse af indikatorernes …

Rammen for indikatorer for tidlig varsling bør omfatte en beskrivelse af indikatorernes relevans i forhold til transaktionernes art og typerne af låntagere eller i forhold til ensartede grupper af porteføljer, hvis det er relevant.

272. Hvis institutterne konstaterer en hændelse, der er udløst af en indikator for tidlig varsling …

Hvis institutterne konstaterer en hændelse, der er udløst af en indikator for tidlig varsling på niveauet for en individuel eksponering, portefølje, delportefølje eller låntagergruppe, bør de foretage hyppigere overvågning og eventuelt overveje at sætte dem på en observationsliste og træffe de planlagte foranstaltninger og afbødende tiltag. Overvågningen af denne observationsliste bør føre til specifikke rapporter, der regelmæssigt gennemgås af lederen af risikostyringsfunktionen, lederne af de funktioner, der er involveret i kreditgivning, og ledelsesorganet.

273. Når tiltagene omfatter interaktion med låntageren, bør institutterne tage hensyn til deres …

Når tiltagene omfatter interaktion med låntageren, bør institutterne tage hensyn til deres individuelle omstændigheder. Niveauet af kontakt og kommunikation med låntageren under betalingsvanskeligheder bør svare til de oplysningskrav, der er fastsat i EBA's retningslinjer for for restancer og tvangsauktion.

274. Som led i deres løbende overvågning af kreditrisici bør institutterne holde øje med følge tegn …

Som led i deres løbende overvågning af kreditrisici bør institutterne holde øje med følge tegn på forringet kreditkvalitet:

  • a. negative makroøkonomiske begivenheder (herunder bl.a. økonomisk udvikling, ændringer i lovgivning og teknologiske trusler mod en branche), som påvirker den fremtidige rentabilitet for en branche, et geografisk segment, en gruppe af låntagere eller en individuel virksomhedslåner, samt den øgede risiko for arbejdsløshed for grupper af enkeltpersoner
  • b. kendte negative ændringer i låntagernes finansielle stilling, f.eks. en væsentlig forøgelse af gældsniveauet eller gældsserviceringsgraden
  • c. et væsentligt fald i omsætningen eller generelt i den periodiske pengestrøm (herunder tab af en stor kontrakt/kunde/lejer)
  • d. væsentlig indsnævring af driftsmargener eller indtjening
  • e. væsentlige afvigelser mellem den faktiske indtjening og den forventede indtjening eller en væsentlig forsinkelse i forretningsplanen for et projekt eller en investering
  • f. ændringer i kreditrisikoen for en transaktion, der ville medføre væsentligt ændrede vilkår og betingelser, hvis transaktionen blev oprettet på ny eller blev udstedt på rapporteringsdatoen (f.eks. krav om større beløb i sikkerhed eller garanti eller højere fast indkomst for låntageren)
  • g. et faktisk eller forventet betydeligt fald i den primære transaktions eksterne kreditrating eller i andre eksterne markedsindikatorer for kreditrisiko for en bestemt transaktion eller en lignende transaktion med samme forventede løbetid
  • h. ændringer i betingelserne for adgang til markeder, forværrede finansieringsvilkår eller kendte nedskæringer i den finansielle støtte fra tredjeparter til låntageren
  • i. en nedgang i virksomheden eller ugunstige tendenser i låntagerens aktiviteter, som kan medføre en væsentlig ændring af låntagerens evne til at opfylde sine gældsforpligtelser
  • j. en væsentlig stigning i den økonomiske eller markedsmæssige volatilitet, som kan have en negativ indvirkning på låntageren
  • k. for transaktioner, for hvilke der er stillet sikkerhed, en væsentlig forringelse af deres beløb i forhold til værdien af sikkerhedsstillelsen som følge af ugunstig udvikling i sikkerhedsstillelsens værdi eller ingen ændring eller en stigning i det udestående beløb som følge af de fastsatte betalingsbetingelser (f.eks. forlængede afdragsfrie perioder, forhøjede eller fleksible afdrag eller forlænget løbetid)
  • l. en væsentlig stigning i kreditrisikoen for andre transaktioner med samme låntager eller væsentlige ændringer i låntagerens forventede betalingsadfærd, hvis denne kendes
  • m. en væsentlig stigning i kreditrisikoen som følge af øgede vanskeligheder i den gruppe, som låntageren tilhører, f.eks. beboere i et bestemt geografisk område, eller en meget ugunstig udvikling i resultaterne i låntagerens branche eller øgede vanskeligheder i den gruppe af relaterede låntagere, som låntageren tilhører
  • n. kendte retssager, som kan påvirke låntagerens finansielle stilling betydeligt
  • o. forsinket fremlæggelse af overensstemmelsescertifikat, anmodning om fritagelse eller misligholdelse med hensyn til klausulerne, i det mindste med hensyn til de finansielle klausuler, hvis det er relevant
  • p. negative migrationer mellem kreditgrad/risikoklasse inden for instituttet i den samlede kreditportefølje eller i specifikke porteføljer/segmenter
  • q. en faktisk eller forventet nedjustering af den interne kreditrating/risikoklassificering for transaktionen eller låntageren eller et fald i den adfærdsmæssige score, der anvendes til at vurdere kreditrisikoen internt
  • r. betænkeligheder anført i rapporterne af instituttets eller låntagerens eksterne revisorer
  • s. en eller flere låntagerrelaterede faciliteter er overskredet med mere end 30 dage.

8.5.1 Opfølgnings- og eskaleringsproces ved udløste indikatorer for tidlig varsling

275. Når en indikator for tidlig varsling er blevet udløst med henblik på nærmere overvågning og …

Når en indikator for tidlig varsling er blevet udløst med henblik på nærmere overvågning og undersøgelse, bør der straks træffes foranstaltninger i overensstemmelse med instituttets politikker og procedurer som anført i afsnit 4.3 i disse retningslinjer. De udpegede funktioner bør udføre en analyse for at vurdere alvoren af den udløste hændelse og foreslå relevante tiltag og relevant opfølgning. Analysen bør hurtigst muligt fremlægges for de relevante kreditbeslutningstagere, som er nævnt i politikken og procedurerne.

276. De relevante kreditbeslutningstagere bør på grundlag af denne analyse og andre relevante …

De relevante kreditbeslutningstagere bør på grundlag af denne analyse og andre relevante tilgængelige oplysninger træffe beslutning om de næste trin. Denne beslutning bør dokumenteres og formidles til de relevante dele af instituttet med henblik på tiltag og opfølgning.

277. Hvis en indikator for tidlig varsling udløses, bør kontrolhyppigheden øges, herunder …

Hvis en indikator for tidlig varsling udløses, bør kontrolhyppigheden øges, herunder drøftelser og beslutninger mellem kreditbeslutningstagere og mere intens indsamling af oplysninger fra låntageren. De indsamlede oplysninger bør være tilstrækkelige til at understøtte hyppigere kreditkontrol af låntagerne.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/