4.1 Kriterier til at fastslå undtagelsestilfælde som omhandlet i artikel 396, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013

En overskridelse af de begrænsninger, der er fastlagt i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør altid betragtes som et undtagelsestilfælde.

For at vurdere en situation, hvor et institut har overskredet grænserne i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør en kompetent myndighed som minimum evaluere følgende forhold:

• a. Hyppighed og antal overskridelser.
• b. Overskridelsens forudsigelighed.
• c. Årsager, der er uden for instituttets kontrol, og som gjorde det umuligt at forhindre overskridelsen.

Hyppighed og antal overskridelser

Den kompetente myndighed bør vurdere, om instituttets overskridelse af grænserne i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 er en sjælden hændelse. Vurderingen bør tage højde for enhver af instituttets tidligere overskridelser, som skyldes samme årsag, er udløst af samme hændelse, eller som angår samme kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

Hvis et institut indberetter endnu en overskridelse i løbet af de seneste 12 måneder, som angår samme kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder som den første overskridelse, kan den kompetente myndighed beslutte, at hændelsen ikke kan klassificeres som sjælden. Hvis et institut indberetter endnu en overskridelse i løbet af de seneste 12 måneder, der har samme oprindelse som den første overskridelse, kan den kompetente myndighed ligeledes beslutte, at hændelsen ikke kan klassificeres som sjælden.

Hvis instituttet, i løbet af de seneste 12 måneder, allerede har indberettet to overskridelser af grænserne for store eksponeringer, som angår en anden kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, og som skyldes forskellige årsager eller er udløst af forskellige hændelser, kan den kompetente myndighed beslutte, at eventuelle yderligere overskridelser, selvom de ikke er relaterede, eventuelt ikke kan klassificeres som en sjælden hændelse.

Overskridelsens forudsigelighed

Den kompetente myndighed bør vurdere, om overskridelsen ville have været en forudsigelig hændelse, hvis instituttet havde anvendt en relevant og effektiv risikostyring i henhold til dets forpligtelser i medfør af artikel 393 i forordning (EU) nr. 575/2013 og EBA's retningslinjer vedrørende intern ledelse.²

² Retningslinjer vedrørende intern ledelse, EBA/GL/2021/05.

Den kompetente myndighed bør også overveje, om det ville have været muligt for instituttet ved hjælp af tilgængelige oplysninger at forudsige overskridelsen.

I tilfælde hvor der forekommer identiske eller tilsvarende overskridelser begået af andre institutter, og som kan tilskrives samme årsag, kan den kompetente myndighed konkludere, at overskridelsen var forårsaget af en uforudsigelig hændelse.

Årsager uden for instituttets kontrol til at forhindre overskridelsen

Den kompetente myndighed bør vurdere, om overskridelsen skyldtes årsager uden for instituttets kontrol. Dette kan i hvert fald formodes i følgende tilfælde:

• a. Et uventet og betydeligt fald i instituttets kapitalgrundlag, bl.a. på grund af følgerne af større hændelser vedrørende operationel risiko, såsom ekstern svig, naturkatastrofer eller pandemier, som ikke er forbundet med en fejl i instituttets interne kontrolmekanismer.
• b. I tilfælde hvor en eksponering, der (helt eller delvist) er undtaget, ikke længere opfylder kravene for denne undtagelse som følge af en afgørelse truffet af en tredjepart, og som instituttet ikke kunne have forudset eller forhindret.
• c. En domstols kendelse eller administrativ afgørelse, som giver anledning til en anden fortolkning af de gældende regler for store eksponeringer, og hvor instituttet ikke har haft tilstrækkelig tid til at gennemføre disse regler f.eks. for at forhindre en overskridelse af grænserne i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
• d. En fusion af modparter/kunder eller opkøb mellem modparter/kunder, dog kun i tilfælde hvor instituttet ikke havde kendskab til eller ikke kunne have forudset denne fusion eller dette opkøb for at forhindre en overskridelse.

En overskridelse, der skyldes forkert anvendelse eller forkert fortolkning af reglerne om store eksponeringer, bør almindeligvis ikke opfylde kriterierne for en årsag uden for instituttets kontrol.

Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at overskridelsen ikke opfylder de i dette afsnit beskrevne kriterier, bør den kompetente myndighed som hovedregel ikke give en frist på over tre måneder til på ny at overholde af grænserne for store eksponeringer.