4.2 Vurdering af sammenkoblinger

For at støtte det krav, der er omhandlet i punkt 99-101 i EBA's retningslinjer for afviklingsmuligheder, og for at sikre kontinuiteten i overførselsområdet, når det er adskilt fra resten af koncernen, jf. punkt 13.b i disse retningslinjer, bør institutterne over for afviklingsmyndighederne kunne forklare den baggrundsanalyse, der understøtter identifikationen af de oplysninger, der er omfattet af punkt 15, 16 og 44 i EBA's retningslinjer for afviklingsmuligheder, og understøtter afviklingsplanlægningen. Med forbehold af proportionalitet bør institutterne navnlig kunne:

• - opdele centrale forretningsområder og kritiske funktioner i funktionelle processer⁷ og henføre dem til organisatoriske enheder, alt efter hvad der er relevant
• - vurdere organisationsenhedernes rolle og de tjenester, de leverer
• - identificere de tilhørende elementer som f.eks. aktiver, passiver, personale, ressourcer, systemer og applikationer, der er involveret i de organisatoriske enheder, alt efter hvad der er relevant.

⁷ Funktionelle processer kan defineres som de daglige aktiviteter, der understøtter forretningsområderne.

Institutterne bør over for afviklingsmyndighederne fremhæve potentielle problemer med at adskille elementer i de organisatoriske enheder fra overførselsområdets centrale (første lag) komponenter (adskillelseskonflikter), enten fordi de ikke let kan erstattes, fordi de kan medføre yderligere og uforholdsmæssige risici, eller fordi deres adskillelse ikke ville være optimal med hensyn til afviklingsmålene. Processen til identificering af potentielle adskillelseskonflikter bør tage hensyn til de elementer, der er fastsat i punkt 37-49 i disse retningslinjer, og bør så vidt muligt udnytte arbejdet med genopretningsplanlægning. Resultatet bør indgå i fastlæggelsen af overførselsområdet i afviklingsplanen og gennemførlighedsvurderingen af afviklingsstrategien. Afhængigt af sammenkoblingernes omfang og de forskellige løsningsscenarier kan vurderingen af sammenkoblingerne ske over tid. Finansielle sammenkoblinger

I overensstemmelse med punkt 100 i retningslinjerne for afviklingsmuligheder bør institutterne give afviklingsmyndighederne oplysninger om de forbindelser, der er sikret ved artikel 76-80 i direktiv 2014/59/EU.

For at i) undgå unødvendige finansielle forstyrrelser og sikre pålideligheden af de finansielle tjenesteydelser, der leveres af overførselsområdet, eller ii) begrænse den manglende stabilitet i finansieringen af de aktiviteter, der skal videreføres (herunder under værktøjet til adskillelse af aktiver for den gamle enhed), bør det centrale overførselsområde, når det er muligt og med forbehold af punkt 41 i disse retningslinjer, overføres med de tilknyttede finansielle forpligtelser og beskyttelsesforanstaltninger. I afviklingsplanlægningen bør institutter med overførselsstrategier, der indgår i deres afviklingsplaner, derfor:

• - identificere finansielle forbindelser mellem ikkebalanceførte og balanceførte eksponeringer og passiver og navnlig afgivne eller modtagne garantier (herunder, hvor det er relevant, henvisninger til: omfang⁸ , varighed, ret til førtidig opsigelse, kontrolændrings- eller krydsklausuler eller gældende lovgivning), idet der skelnes mellem eksterne garantier og koncerninterne garantier. Især bør koncerninterne garantier⁹ vurderes med henblik på at evaluere, om de bør overføres eller annulleres uden at forårsage uønskede skade
• - identificere eksisterende afdækninger, der ikke allerede er omfattet af ovennævnte sikkerhedsforanstaltninger
• - identificere de organisatoriske enheder, der er ansvarlige for ydelsen af finansiering, og deres kontraktlige forbindelser med andre enheder, idet der tages hensyn til ind- og udgående pengestrømme og kompensationskapacitet
• - om nødvendigt udvikle ordninger, der sikrer opretholdelsen af eksisterende aftaler i og efter afvikling, kontinuiteten af back-to-back-transaktioner i de adskilte enheder og de adskilte enheders adgang til valutaer.

Retlige sammenkoblinger

⁸ Som f.eks. comfort letters.

⁹ Koncerninterne garantier skal i forbindelse med disse retningslinjer i vid udstrækning forstås som mekanismer til overførsel af underskud.

For at støtte afviklingsmyndighederne bør institutterne identificere retlige sammenkoblinger mellem det centrale overførselsområde og resten af instituttet, herunder, men ikke begrænset til:

• a. på enhedsniveau: i) ejerskabsinstrumenter på tværs af enheder, ii) skattemæssige forbindelser, iii) forpligtelser over for de øvrige andelshavere, når det er relevant, iv) retsforhold mellem enhederne og eventuelle solidaritetsmekanismer eller institutsikringsordninger, v) relevante kontrakter med udelukkelsesklausuler, såsom joint ventures eller andre partnerskaber, f.eks. med forsikringsselskaber
• b. på organisationsenhedsniveau: retlige sammenkoblinger som følge af eksisterende serviceforpligtelser i henhold til serviceleveranceaftaler eller ej, ansættelseskontrakter og kollektive overenskomster¹⁰ og kontraktlige bestemmelser, der er knyttet til hver enheds aktiver og passiver.

¹⁰ I henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF om overførsel af virksomheder og artikel 34, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU finder den automatiske overførsel af ansættelseskontrakter ikke nødvendigvis anvendelse i forbindelse med en overførsel ved anvendelse af broinstituttet, virksomhedssalget eller værktøjet til adskillelse af aktiver.

Institutterne bør identificere potentielle konflikter, der kan opstå som følge af adskillelse i forbindelse med ovennævnte elementer og give afviklingsmyndighederne alle de nødvendige oplysninger med henblik på at præcisere følgende elementer:

• (i) de potentielle konsekvenser af definitionen af overførselsområdet for instituttets ejerstruktur og for køberens uafhængighed
• (ii) om det andet lag af overførselsområdet kan struktureres på en sådan måde, at det ikke fører til unødvendige tab af skattemæssige årsager
• (iii) om samarbejdsordningerne bør videreføres og kan være til gavn for overførselsområdet
• (iv) hvorvidt medlemskabet af institutsikringsordningen, sammenslutningen eller lignende solidaritetsordninger stadig kan videreføres for overførselsområdet og de potentielle tilknyttede forpligtelser, der er knyttet til overførselsområdet, idet det, hvor det er relevant, også vurderes, om dispensationer for institutsikringsordningen/sammenslutningen (såsom dem, der er fastsat i artikel 113, stk. 7, og artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013) videreføres eller bringes til ophør ved afvikling, og hvilke konsekvenser det vil have
• (v) hvorvidt og i hvilket omfang potentielle risici for retstvister (herunder risici i forbindelse med retssager som følge af selve afviklingshandlingen under vejledning af afviklingsmyndighederne) påvirker overførselsområdet.

Afviklingsmyndighederne bør vurdere, i hvilket omfang beføjelser i henhold til artikel 64, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU til at ændre eller annullere kontrakter kan anvendes til bedre at definere det andet lag af overførselsområdet og fjerne unødvendige sammenkoblinger.

Operationelle sammenkoblinger

Ud over at henføre årsværk til overførselsområdets komponenter (jf. punkt 35 i disse retningslinjer) bør institutterne give oplysninger om den ekspertise, der er nødvendig for udførelsen af de aktiviteter, der indgår i overførselsområdet. I sidste ende er det forståelsen af den ekspertise, der vil indgå i vurderingen af personalets substituerbarhed og afbødningen af adskillelseskonflikter. Sammenkoblinger mellem virksomheder

Institutterne bør identificere sammenkoblinger mellem virksomheder, f.eks. enhver forbindelse på tværs af organisatoriske enheder, hvor et forretningsområde drives gennem flere organisatoriske enheder, eller hvis indtægter styres af de aktiviteter, der udøves af forskellige organisatoriske enheder, herunder synergier eller kunder på tværs af aktiviteter.

Afviklingsmyndighederne bør overveje, hvilken metode der skal anvendes til fastlæggelse af overførselsområdet i lyset af sammenkoblinger mellem virksomheder, således at i) det område, der skal overføres til porteføljemanagementselskabet, ikke har en negativ indvirkning på den franchise, der er knyttet til den virksomhed (herunder kritiske funktioner og centrale forretningsområder), der forbliver i det institut, der skal afvikles, ii) eller alternativt, at det ikke er til skade for den franchise, der er knyttet til den virksomhed (herunder kritiske funktioner og centrale forretningsområder), der overføres til potentielle købere eller broinstituttet, at lade enheder overgå til det institut, der skal afvikles.