+3 Kriterier vedrørende de enkelte medlemmers fornødne viden og erfaring
---+24. Når kreditservicevirksomheden vurderer, om ledelsesorganet som helhed har den fornødne viden og …
---+25. Medlemmerne af ledelses- eller administrationsorganet bør have en ajourført forståelse for …
---+26. Medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet bør have en klar forståelse af …
---+27. Medlemmerne af ledelses- eller administrationsorganet bør være i stand til at bidrage til …
---+28. Ved vurderingen af fornøden viden og erfaring bør der tages hensyn til: a. stillingens rolle …
---+29. Medlemmets uddannelsesniveau og profil, herunder om uddannelsen er inden for bank- og …
---+30. Vurderingen bør ikke begrænses til medlemmets uddannelsesniveau eller dokumentation for en …
---+31. Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der tages hensyn til teoretisk og …
---+32. Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der også tages hensyn til …
---+33. Ved vurderingen af den praktiske og faglige erfaring fra tidligere stillinger bør der navnlig …
---+34. Hvor det er relevant, bør medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet i dets …

3 Kriterier vedrørende de enkelte medlemmers fornødne viden og erfaring

3 Kriterier vedrørende de enkelte medlemmers fornødne viden og erfaring

1. Oversigt

,
Titel Regulering
24. Når kreditservicevirksomheden vurderer, om ledelsesorganet som helhed har den fornødne viden og …

Når kreditservicevirksomheden vurderer, om ledelsesorganet som helhed har den fornødne viden og erfaring, bør virksomheden vurdere alle individuelle medlemmer af organet for at fastslå, at de tilsammen har den fornødne viden og erfaring til at sikre, at organet fungerer effektivt, herunder at hvert medlem har mulighed for at fremlægge sine synspunkter og diskutere strategier og forretningsmål, og at kollektive beslutningsprocesser omfatter passende muligheder for diskussion, anfægtelse og kontrol. Til det formål bør der være et tilstrækkeligt antal medlemmer med viden inden for hvert område, så de kan drøfte de beslutninger, der skal træffes.

25. Medlemmerne af ledelses- eller administrationsorganet bør have en ajourført forståelse for …

Medlemmerne af ledelses- eller administrationsorganet bør have en ajourført forståelse for kreditservicevirksomhedens forretningsområder og risikoeksponering på et niveau, der svarer til deres ansvarsområder. Dette omfatter en passende forståelse af de områder, som et medlem ikke er direkte ansvarligt for, men som vedkommende kollektivt er ansvarlig for sammen med de øvrige medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet. Ajourført viden kan opnås gennem uddannelse, erhvervserfaring og andre aktiviteter.

26. Medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet bør have en klar forståelse af …

Medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet bør have en klar forståelse af kreditservicevirksomhedens governanceordninger, deres respektive roller og ansvarsområder samt, hvor det er relevant, koncernstrukturen og eventuelle potentielle interessekonflikter, der kan følge heraf.

27. Medlemmerne af ledelses- eller administrationsorganet bør være i stand til at bidrage til …

Medlemmerne af ledelses- eller administrationsorganet bør være i stand til at bidrage til implementeringen af en virksomheds- og risikokultur, virksomhedsværdier og adfærd inden for ledelses- eller administrationsorganet, som er hensigtsmæssig for at kunne drive virksomheden på en kompetent og ansvarlig måde.

28. Ved vurderingen af fornøden viden og erfaring bør der tages hensyn til: a. stillingens rolle …

Ved vurderingen af fornøden viden og erfaring bør der tages hensyn til:

  • a. stillingens rolle, opgaver og de krævede kvalifikationer
  • b. den viden, der er erhvervet gennem uddannelse, videreuddannelse og erfaring
  • c. den praktiske og faglige erfaring, der er erhvervet i tidligere stillinger og andre nuværende bestyrelsesposter, og
  • d. den viden og erfaring, der er erhvervet, og som ses af medlemmets professionelle adfærd.
29. Medlemmets uddannelsesniveau og profil, herunder om uddannelsen er inden for bank- og …

Medlemmets uddannelsesniveau og profil, herunder om uddannelsen er inden for bank- og finansvirksomhed eller andre relevante områder, bør tages i betragtning. Uddannelse inden for bank- og finansvirksomhed, økonomi, jura, regnskab, revision, administration, finansielt tilsyn, informationsteknologi og kvantitative metoder kan generelt anses for at være relevant for finanssektoren.

30. Vurderingen bør ikke begrænses til medlemmets uddannelsesniveau eller dokumentation for en …

Vurderingen bør ikke begrænses til medlemmets uddannelsesniveau eller dokumentation for en bestemt ansættelsesperiode hos en kreditservicevirksomhed eller andre virksomheder inden for områder med ansvar for forvaltning af kreditter og misligholdte lån. Der bør foretages en grundigere analyse af medlemmets praktiske erfaring med hensyn til kreditservicevirksomhedens aktiviteter, da den viden og faglige kompetence, der er erhvervet i tidligere stillinger, afhænger af virksomhedens art, størrelse og kompleksitet samt af den funktion, vedkommende varetog inden for vieksomheden.

31. Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der tages hensyn til teoretisk og …

Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der tages hensyn til teoretisk og praktisk erfaring i forbindelse med kreditservicering, herunder navnlig:

  • a. relevante lovgivnings- og myndighedskrav, herunder nationale krav til kreditservicering og gældsinddrivelse
  • b. tvangsfuldbyrdelse, insolvens- og konkursprocedurer
  • c. beskyttelse af forbrugere og låntagere
  • d. databeskyttelseskrav og
  • e. forpligtelser til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, hvor kreditservicevirksomheder er udpeget som forpligtede enheder med henblik på at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i henhold til nationale lovbestemmelser, der gennemfører direktiv (EU) 2015/849.
32. Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der også tages hensyn til …

Ved vurderingen af et medlems fornødne viden og erfaring bør der også tages hensyn til vidensområder, hvor der er behov for en generel forståelse med henblik på den daglige ledelse af kreditservicevirksomheden, herunder:

  • a. vurdering af effektiviteten af en kreditservicevirksomheds governance, tilsyn og interne kontroller
  • b. bankmæssige og finansielle aktiviteter
  • c. kontraktret
  • d. regnskabsføring og revision
  • e. fortolkning af finansiel information, identifikation af nøgleproblemer baseret på denne information samt passende kontroller og foranstaltninger og
  • f. ledelsesmæssig viden.
33. Ved vurderingen af den praktiske og faglige erfaring fra tidligere stillinger bør der navnlig …

Ved vurderingen af den praktiske og faglige erfaring fra tidligere stillinger bør der navnlig tages hensyn til:

  • a. typen af den pågældende stilling og dens hierarkiske niveau
  • b. ansættelsesforholdets varighed
  • c. typen og kompleksiteten af den virksomhed, hvor vedkommende var ansat, herunder dens organisationsstruktur
  • d. omfanget af medlemmets kompetencer, beslutningsbeføjelser og ansvar
  • e. den relevante tekniske viden, der er erhvervet gennem stillingen
  • f. antal underordnede og
  • g. yderligere viden erhvervet gennem akademiske aktiviteter.
34. Hvor det er relevant, bør medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet i dets …

Hvor det er relevant, bør medlemmer af ledelses- eller administrationsorganet i dets tilsynsfunktion effektivt kunne anfægte og overvåge beslutninger, der træffes af ledelses- eller administrationsorganet i dets ledelsesfunktion.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/