+7. Kriterier, der er specifikke for balanceført securitisering
---+84. Med henblik på artikel 26e, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør kravet om …
---+85. Med henblik på artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør de foreløbige og endelige …
---+86. Med henblik på artikel 26e, stk. 2, andet afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+87. Med henblik på artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør det forventede tab beregnes …
---+88. Med henblik på artikel 26e, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør de …
---+89. Med henblik på artikel 26e, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 skal tredjepartskontrolagenten …
---+90. Med henblik på artikel 26e, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 kan parterne i …
---+91. Med henblik på artikel 26e, stk. 4, første afsnit, litra e), i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+92. Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+93. Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 er den …
---+94. Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra b), bør henvisningen til investoren i …
---+95. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402 bør de lovbestemte forventede …
---+96. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 henviser udtrykket …
---+97. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør beregningen af de …
---+98. Artikel 26e, stk. 7, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør finde anvendelse, når det …
---+99. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra a), bør udtrykket "betalingsperiode" forstås som den …
---+100. Med henblik på artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 bør …
---+101. Artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2017/2402 bør forstås …
---+102. Med henblik på artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

7. Kriterier, der er specifikke for balanceført securitisering

Kreditbegivenheder omfattet af aftalen om kreditrisikoafdækning (artikel 26e, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402)

Yderligere kreditbegivenheder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
84. Med henblik på artikel 26e, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør kravet om …

Med henblik på artikel 26e, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør kravet om, at aftalen om kreditrisikoafdækning som minimum skal dække de kreditbegivenheder, der er fastsat i nævnte afsnit, ikke forhindre parterne i at nå til enighed om yderligere kreditbegivenheder eller strengere definitioner af de begivenheder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Kreditrisikoafdækningsbetalinger (artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402)

Stå i forhold til andelen af den udestående nominelle værdi af den underliggende eksponering

85. Med henblik på artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør de foreløbige og endelige …

Med henblik på artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør de foreløbige og endelige kreditrisikoafdækningsbetalinger, hvis størrelsen på den underliggende eksponering, der er omfattet af aftalen om kreditrisikoafdækning, er lavere end den udestående nominelle værdi af den underliggende eksponering, beregnes i samme forhold (pro rata) til andelen af den udestående nominelle værdi, der er omfattet af aftalen om kreditrisikoafdækning.

Fastsættelse af foreløbig kreditrisikoafdækningsbetaling

86. Med henblik på artikel 26e, stk. 2, andet afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26e, stk. 2, andet afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør "hvis det er relevant" kun forstås som relevant, hvis det eksponeringsleverende institut har modtaget tilladelse fra den kompetente myndighed til at anvende IRB-metoden til at fastsætte det forventede tab for den pågældende underliggende eksponering, for hvilken betingelsen "højeste af" vurderes, og hvor det ratingsystem, der anvendes for den underliggende eksponering, derfor er blevet vurderet af den kompetente myndighed til brug i henhold til IRB-metoden.

Værdi af forventede tab

87. Med henblik på artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør det forventede tab beregnes …

Med henblik på artikel 26e, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2402 bør det forventede tab beregnes på niveauet for individuelle underliggende eksponeringer, for hvilke der er indtruffet en kreditbegivenhed. Som en undtagelse kan det forventede tab beregnes på delpuljeniveau for detaileksponeringer i overensstemmelse med udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for beregning af KIRB i henhold til metoden for erhvervede fordringer, der er udviklet i henhold til artikel 255, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013. Gældsomlægning og kreditrisikoafdækningspræmier (artikel 26e, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2402)

Betinget af den udestående nominelle værdi af de ikkemisligholdte securitiserede eksponeringer på betalingstidspunktet

88. Med henblik på artikel 26e, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør de …

Med henblik på artikel 26e, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 bør de kreditrisikoafdækningspræmier, der skal betales i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning, hvis aftalen om kreditrisikoafdækning kun delvis dækker de ikkemisligholdte securitiserede eksponeringer, struktureres som betinget af den del af det udestående nominelle beløb for de ikkemisligholdte securitiserede eksponeringer, der er omfattet af aftalen om kreditrisikoafdækning.

Tredjepartskontrolagent (artikel 26e, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402)

Instans, der udfører kontrollen

89. Med henblik på artikel 26e, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 skal tredjepartskontrolagenten …

Med henblik på artikel 26e, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2402 skal tredjepartskontrolagenten opfylde begge følgende betingelser:

  • a. Den har erfaringen og kompetencen til at foretage kontrollen.
  • b. Den er ingen af følgende:
i.et kreditvurderingsbureau
ii.en tredjepart, der kontrollerer STS-overholdelse i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) 2017/2402
iii.en enhed, der er tilknyttet det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut, investoren eller SSPE'en.

Stikprøvebaseret kontrol i tilfælde af securitiseringer med mezzaninpositioner

90. Med henblik på artikel 26e, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 kan parterne i …

Med henblik på artikel 26e, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 kan parterne i securitiseringen, uden at det berører investorernes ret til at anmode om kontrol af en bestemt underliggende eksponerings anerkendelse, aftale, at stikprøvekontrolprocessen for securitiseringer med mezzaninpositioner indledes, når detachment point for den første tabstranche falder til under en vis procentdel af det detachment point, der er fastsat på datoen for transaktionens afslutning. Endeligt tab

91. Med henblik på artikel 26e, stk. 4, første afsnit, litra e), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26e, stk. 4, første afsnit, litra e), i forordning (EU) 2017/2402 bør "det endelige tab" forstås som "det eksponeringsleverende instituts endelige tabsskøn", jf. artikel 26e, stk. 3, første afsnit, i denne forordning, hvis der ikke er foretaget en endelig kreditrisikoafdækningsbetaling for en underliggende eksponering, der er genstand for en kreditbegivenhed ved udgangen af den forlængelsesperiode, der er fastsat i aftalen om kreditrisikoafdækning.

Hændelser med førtidigt ophør foretaget af det eksponeringsleverende institut (artikel 26e, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402)

Beregning af den vægtede gennemsnitlige løbetid for den oprindelige referenceportefølje

92. Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør den vægtede gennemsnitlige løbetid for den oprindelige referenceportefølje beregnes ved tidsvægtning kun af tilbagebetaling af hovedfordringer, og den bør ikke tage hensyn til antagelser om førtidig indfrielse eller betalinger i forbindelse med gebyrer eller renter, der skal betales af låntagerne i forbindelse med de underliggende eksponeringer.

Genopfyldningsperiode eller revolverende periode

93. Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 er den …

Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 er den vægtede gennemsnitlige restløbetid, i tilfælde af at der er tale om en genopfyldnings- eller revolverende periode, summen af genopfyldningsperioden eller den revolverende periode og den anslåede vægtede gennemsnitlige restløbetid beregnet ved udgangen af genopfyldningsperioden eller den revolverende periode. Med henblik på dette skøn bør det eksponeringsleverende institut, for hver securitiseret eksponering, som udløber før afslutningen af genopfyldningsperioden eller den revolverende periode, justere den planlagte løbetid til at være lig med summen af dens aktuelle løbetid og den længste tilladte løbetid for en eksponering, som kan føjes til den securitiserede portefølje i løbet af den supplerende eller revolverende periode. Der bør justeres så mange gange, som det er nødvendigt til dette formål, når udløbet for den justerede løbetid er kortere end udløbet af genopfyldningsperioden eller den revolverende periode.

Investor

94. Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra b), bør henvisningen til investoren i …

Med henblik på artikel 26e, stk. 5, første afsnit, litra b), bør henvisningen til investoren i tilfælde af credit-linked notes udstedt af en SSPE forstås som en henvisning til SSPE'en eller enhver udbyder af kreditrisikoafdækning, der har indgået en aftale om kreditrisikoafdækning med det eksponeringsleverende institut. Syntetisk mer-spread (artikel 26e, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402)

Beregning af forventet tab over ét år

95. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402 bør de lovbestemte forventede …

Med henblik på artikel 26e, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2402 bør de lovbestemte forventede tab over ét år på alle underliggende eksponeringer for det pågældende år beregnes under hensyntagen til et antal betalingsperioder svarende til ét år og ved at multiplicere den procentdel, som det forventede tab udgjorde på de securitiserede eksponeringer på datoen for transaktionens afslutning, med den samlede udestående porteføljesaldo for de ikkemisligholdte securitiserede eksponeringer ved begyndelsen af den relevante etårige periode.

96. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 henviser udtrykket …

Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 henviser udtrykket "fast syntetisk mer-spread" til det beløb af det syntetiske mer-spread, som det eksponeringsleverende institut forpligter sig til at anvende som kreditforbedring ved hver periode. Dette beløb udtrykkes som produktet af en fast procentdel af den udestående ikkemisligholdte porteføljebalance ved hver periode.

97. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør beregningen af de …

Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra d), i forordning (EU) 2017/2402 bør beregningen af de "forventede tab over ét år" for eksponeringsleverende institutter, der ikke anvender IRB-metoden, jf. artikel 143 i forordning (EU) nr. 575/2013, foretages i overensstemmelse med risikodækningen i henhold til den gældende regnskabsramme. Hvis denne metode resulterer i en tabsdækning, der ikke er tilstrækkelig repræsentativ for de forventede fremtidige tab på de securitiserede eksponeringer, bør det eksponeringsleverende institut i stedet modellere forventede tab på andre interne risikoparametre, f.eks. dem i dets proces til vurdering af den interne kapital (ICAAP), som bør fremgå tydeligt af transaktionsdokumentationen.

Anvendelse af IRB-metoden med henblik på litra c)

98. Artikel 26e, stk. 7, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør finde anvendelse, når det …

Artikel 26e, stk. 7, litra c), i forordning (EU) 2017/2402 bør finde anvendelse, når det eksponeringsleverende institut fastlægger kapitalgrundlagskravene ved hjælp af IRB-metoden, jf. artikel 143 i forordning (EU) nr. 575/2013, for hele puljen af underliggende eksponeringer.

Betalingsperiode

99. Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra a), bør udtrykket "betalingsperiode" forstås som den …

Med henblik på artikel 26e, stk. 7, litra a), bør udtrykket "betalingsperiode" forstås som den periode, hvor det syntetiske mer-spread er angivet i overensstemmelse med transaktionsdokumentationen.

Krav til anvendelse af sikkerhedsstillelse af høj kvalitet (artikel 26e, stk. 10, i forordning (EU) 2017/2402)

Acceptabel sikkerhedsstillelse

100. Med henblik på artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2017/2402 bør udtrykket "sikkerhedsstillelse i form af gældsinstrumenter med en risikovægt på 0 %" forstås som sikkerhedsstillelse i form af gældsinstrumenter udstedt af de enheder, der tildeles en risikovægt på 0 % i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Løbetidskrav med hensyn til acceptabel sikkerhedsstillelse af høj kvalitet

101. Artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2017/2402 bør forstås …

Artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2017/2402 bør forstås således, at den henviser til gældsinstrumenter, som uanset deres oprindelige løbetid har en restløbetid på højst tre måneder. Hvis perioden indtil den næste betalingsdato i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning er mindre end tre måneder, bør gældsinstrumenternes resterende løbetid ikke være længere end denne periode for at undgå løbetidsmismatch mellem den dato, hvor gældsinstrumenterne tilbagebetales, og den næste betalingsdato i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning.

Investeringer i credit-linked notes

102. Med henblik på artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør …

Med henblik på artikel 26e, stk. 10, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2017/2402 bør kravet vedrørende sikkerhedsstillelse i form af kontanter anses for at være opfyldt i tilfælde af investeringer i credit-linked notes udstedt af det eksponeringsleverende institut i overensstemmelse med artikel 218 i forordning (EU) nr. 575/2013.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/