4.4 Oplysninger om ledelse

Udstedere bør i deres genopretningsplan medtage en klar og detaljeret beskrivelse af ledelsesprocesserne i forbindelse med udvikling, opretholdelse og gennemførelse af genopretningsplanen.

Oplysningerne om ledelse, jf. forrige punkt, bør mindst omfatte:

• a) rolle(r) og funktion(er) for den eller de personer, der er ansvarlige for at udarbejde, gennemføre og opdatere planen
• b) en beskrivelse af, hvordan genopretningsplanen stemmer overens med udstederens interne ledelse, forretningsstrategi og risikostyringsramme (herunder erklæringen om risikovillighed)
• c) beskrivelsen af de processer og tidsrammer, der skal anvendes til periodisk opdatering af planen samt til opdatering af den som følge af eventuelle væsentlige ændringer, der påvirker den specifikke token, udstederen eller dennes miljø
• d) de politikker og procedurer, der gælder for godkendelse af genopretningsplanen og revidering og opdatering heraf
• e) beskrivelsen af eskaleringsprocedurerne, dvs. de nødvendige betingelser og procedurer for at sikre rettidig gennemførelse af bestemte genopretningsmuligheder i genopretningsplanen. Disse bør som minimum omfatte klare oplysninger om beslutningsprocessen med hensyn til aktiveringen af genopretningsplanen baseret på en klart detaljeret eskaleringsproces, der finder anvendelse, når en overskridelse af en indikatortærskel i genopretningsplanen opdages eller sandsynligvis vil indtræde i nær fremtid, med henblik på at overveje og afgøre, hvilken genopretningsmulighed der eventuelt skal anvendes for at genoprette overholdelsen af de relevante reguleringsmæssige krav, der gælder for reserven af aktiver, eller for at fortsætte med at levere tjenesteydelser i forbindelse med den relevante token
• f) fristen for beslutningen om at iværksætte genopretningsforanstaltninger og tidspunktet samt de nærmere bestemmelser for underretning af den kompetente myndighed
• g) beskrivelsen af kvantitative og kvalitative indikatorer, der afspejler mulige sårbarheder, svagheder eller trusler mod størrelsen, likviditeten og fordelingen af reserven af aktiver og de midler, som udstederne til enhver tid skal opretholde i henhold til forordning (EU) 2023/1114, som nærmere specificeret i punkt 22-41.

Hvis udstederne har indgået en ordning med tredjepartsenheder med hensyn til forvaltning af reserven af aktiver, investering af reserven af aktiver, deponering af reserven af aktiver og, hvor det er relevant, fordeling af tokens til offentligheden i henhold til artikel 34, stk. 5), litra h), i forordning (EU) 2023/1114, bør de i deres genopretningsplan give en klar og detaljeret beskrivelse af deres processer for udveksling af oplysninger på en måde, der sikrer rettidig aktivering af eskaleringsprocessen i punkt 37, hvis enten udstederen eller den relevante tredjepartsenhed opdager en overskridelse af en indikatortærskel i genopretningsplanen. Udstederen bør også angive i genopretningsplanen, hvordan ordningen med en eller flere af disse tredjeparter sikrer, at oplysningerne udveksles rettidigt på en måde, der gør det muligt for udstederen at blive opmærksom på overtrædelsen eller anerkende, at der sandsynligvis vil ske en overskridelse i nær fremtid, således at planen kan aktiveres rettidigt.

Derudover bør udstederne sikre, at foranstaltningerne i deres genopretningsplan er i overensstemmelse med kravene til IKT-indsats- og genopretningsplanen samt med andre relevante dele af IKT-risikostyringen i henhold til forordning (EU) 2022/2554³ , når de relevante udstedere også er underlagt disse krav.

Indikatorer i genopretningsplaner og overvågningstærskler

³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1).

Udstedere bør i genopretningsplanen fastlægge en passende ramme for indikatorer, som udstederen kan bruge til at fastlægge forudbestemte kriterier, der kan signalere, at overvågningshyppigheden skal øges, eller genopretningsplanen skal aktiveres. Disse kriterier bør fastsættes på en sådan måde, at udstederen i fornødent omfang kan overvåge, eskalere og aktivere genopretningsmuligheder.

Indikatorerne i genopretningsplanen bør afspejle både tokenens og udstederens specifikke risikoprofil og driftsmiljø. Kalibreringen af indikatorer og tærskler i genopretningsplanen bør således anvendes på tokenniveau, bortset fra kapitalgrundlagsindikatorerne, der bør kalibreres på udstederniveau på grundlag af udstederens specifikke størrelse, kompleksitet, art og forretningsmodel, og de operationelle risikoindikatorer og markedstillidsindikatorerne, der bør kalibreres på både udsteder- og tokenniveau.

Når de enkelte udstedere vurderer, hvilke typer indikatorer der skal indgå i genopretningsplanerne, bør de nøje overveje, hvilke typer hændelser der kan føre til en overtrædelse af de reguleringsmæssige krav, og udarbejde specifikke indikatorer på grundlag af deres interne risikovurdering. Derfor bør udstederne betragte listen over indikatorer i bilag I som vejledende, og de kan vælge nogle af eller alle indikatorerne under hver kategori.

Desuden bør udstederne ikke begrænse indikatorsættet for deres genopretningsplan til listen i bilag I. De bør nærmere overveje at medtage de mest hensigtsmæssige indikatorer, også selv om de ikke fremgår af bilag I, baseret på de kriterier, der er fastlagt i disse retningslinjer, herunder f.eks. indikatorer, der vil være nyttige til at håndtere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, og under alle andre omstændigheder, hvor der er identificeret problemer inden for et relevant område.

Udstedere bør sikre, at listen over indikatorer i genopretningsplanen og kalibreringen af deres tærskelværdi er baseret på deres interne risikovurdering, og at den altid er i overensstemmelse med rammen for risikovillighed. Ændringer i udstedernes risikovillighed bør udløse en gennemgang af listen over genopretningsindikatorer og tærskler med henblik på at vurdere, om disse fortsat er egnede.

Udstederne bør medtage i deres genopretningsplan, at de vil overvåge indikatorerne i genopretningsplanen med passende mellemrum, hvilket vil gøre det muligt at indsende indikatorernes dataposter rettidigt til den kompetente myndighed efter anmodning. Udstederne bør også angive, hvordan de vil overvåge de nævnte indikatorer.

Udstederne bør i genopretningsplaner medtage både kvantitative og kvalitative indikatorer. Når udstedere fastsætter kvantitative tærskler for indikatorer i genopretningsplaner i overensstemmelse med deres overordnede risikostyringsramme i henhold til artikel 45, stk. 3, og artikel 45, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2023/1114, bør de anvende progressive parametre ("trafiklysmetode") til at informere udstederens ledelsesorgan om, at en sådan indikatortærskel potentielt kan nås.

Udstederne bør i genopretningsplanen mindst medtage følgende kategorier af indikatorer for genopretningsplanen, som yderligere beskrevet i bilag I (afsnit A – "Minimumskategorier for alle udstedere af ART'er eller EMT'er"), især:

1) likviditetsrisikoindikatorer, der informerer udstederen om en potentiel eller faktisk forringelse af likviditetsprofilen for reserven af aktiver

2) operationelle risikoindikatorer, der beskriver de potentielle risici som følge af utilstrækkelige eller fejlslagne interne processer, personer og systemer eller som følge af eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Ved kalibrering af denne type indikatorer bør udstedere specifikt tage hensyn til typen af underliggende teknologi (f.eks. distributed ledger med/uden tilladelse) samt dens kompleksitet (f.eks. tilstedeværelsen af broer, kvaliteten af kryptografien osv.). Udstedere bør også tage i betragtning, at det kan have konsekvenser at basere sig på en unik og kompleks infrastruktur frem for en standardinfrastruktur – ikke kun for evnen til at erstatte den, men også med hensyn til tilgængeligheden af personer, der kan opretholde og reparere den. I tilfælde af udstedelser med flere kæder bør udstedere medtage specifikke indikatorer for hver distributed ledger-teknologi, der anvendes til at distribuere den aktivbaserede token og/eller e-pengetokenen

3) indikatorer for kreditrisiko/aktivkvalitet, der måler udviklingen i aktivkvaliteten for reserven af aktiver

4) indikatorer vedrørende det eller de aktiver, der ligger til grund, til måling af risikoen for omfattende genindløsningskrav, f.eks. udløst af tabt binding

5) kapitalgrundlagsindikatorer til måling af den potentielle forringelse af kvantiteten og kvaliteten af udstederens kapitalposition, herunder graden af overholdelse af kapitalgrundlagskravene i artikel 35 i forordning (EU) 2023/1114. Kalibreringen af sådanne indikatorer bør fastsættes over de gældende lovgivningsmæssige minimumskrav herfor. Kapitalgrundlagsindikatorer bør kun anvendes af udstedere af aktivbaserede tokens og e-pengetokens, som ikke er kreditinstitutter.

Udstedere bør også medtage følgende indikatorkategorier i deres genopretningsplan, som nærmere beskrevet i bilag I (afsnit B – Yderligere minimumskategorier for udstedere af signifikante ART'er og EMT'er og for andre udstedere, der ikke giver den kompetente myndighed en tilstrækkelig begrundelse for ikke at medtage dem):

6) markedsrisikoindikatorer, der stammer fra alle de positioner, der indgår i reserven af aktiver, herunder volatiliteten i forhold til volatiliteten i det eller de aktiver, der ligger til grund

7) indikatorer for koncentrationsrisiko, der fremhæver overdreven eksponering af reserven af aktiver for en enkelt modpart eller et sæt indbyrdes forbundne modparter

8) markedstillidsindikatorer, der opfanger markedsdeltageres potentielle negative opfattelse af udstederen eller tokenen, som kan forstyrre udstederens adgang til finansiering og kapitalmarkeder eller være bestemmende for en hurtig stigning i genindløsningskrav

Som en undtagelse er udstedere af ikkesignifikante tokens fritaget fra at medtage de kategorier af indikatorer i genopretningsplanen, der er fastsat i forrige afsnit, forudsat at de giver deres kompetente myndighed en passende begrundelse for, at sådanne kategorier ikke er egnede eller relevante for udstederens risikoprofil, forretningsmodel, størrelse og/eller kompleksitet.

Blandt indikatorerne for det eller de aktiver, der ligger til grund, bør udstederne altid som minimum medtage en afkoblingsrisikoindikator, der har til formål at opfange risikoen for, at tokenens markedsværdi afviger fra markedsværdien af det eller de aktiver, tokenen henviser til. Afkoblingsrisikoindikatoren bør måles som forholdet mellem tokenens markedsværdi og markedsværdien af det eller de aktiver, tokenen henviser til, og forventes altid at være lig med 1 med et toleranceinterval på maks. 1 %. Forholdstal under 1 bør udløse handling fra udstederens side i henhold til dennes genopretningsplan.

Udstederne bør beskrive i genopretningsplanen, hvordan kalibreringerne af indikatorerne i genopretningsplanen er fastlagt, og hvordan en eventuel overskridelse af tærsklerne vil ske tidligt nok til, at de kan være effektive. Beskrivelsen bør være tydelig og kunne antages af den kompetente myndighed.

Udstedere bør i genopretningsplanen beskrive, hvordan de agter regelmæssigt at overvåge og opdatere hensigtsmæssigheden af indikatorerne i genopretningsplanen og kalibreringen af tærsklerne. Udstederne bør navnlig angive, hvordan de vil sikre, at genopretningsplanen opdateres, når det er nødvendigt som følge af en ændring i udstederens og/eller den specifikke tokens økonomiske og forretningsmæssige situation. Udstedere bør medtage i genopretningsplanen, at enhver opdatering af kalibreringen af indikatortærsklerne i genopretningsplanen straks skal meddeles og forklares til den kompetente myndighed. Udstedere bør til enhver tid sikre, at indikatorerne i genopretningsplanen og tærsklerne er i fuld overensstemmelse med udstederens risikostyringsramme.

Indholdet af genopretningsplanen bør udarbejdes af udstederne, i betragtning af at der ikke bør være nogen automatik i aktiveringen af genopretningsmulighederne ved overskridelse af genopretningsplanens indikatortærskler, og at det vil være op til udstederen at beslutte, hvorvidt og hvornår genopretningsplanen skal aktiveres i tilfælde af en overskridelse. Når udstederne kalibrerer indikatorerne i genopretningsplanen, bør de sikre, at de har fastsat dette beslutningspunkt på så tidligt et stadie, at de kan gennemføre foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

Udstederne bør fastlægge deres interne beslutningsproces i genopretningsplanen. Udstederne bør sikre, at denne proces er grundig og velfunderet i overensstemmelse med punkt 39, 40 og 41. Derudover bør udstedere i deres genopretningsplan angive, at de vil opretholde en åben og aktiv dialog med den kompetente myndighed, uanset om udstederen beslutter at træffe foranstaltninger eller ej.

For at overskridelser af indikatortærsklerne i genopretningsplanen kan opfylde deres advarselspotentiale effektivt, bør udstederne i deres genopretningsplan fastsætte, at de straks og under alle omstændigheder:

• • inden for maks. 24 timer efter overskridelse af indikatortærsklen i genopretningsplanen vil varsle udstederens ledelsesorgan ved at aktivere den relevante eskaleringsproces for at sikre, at enhver overskridelse tages i betragtning, og, hvor det er relevant, følges op, og
• • senest inden for 24 timer efter aktivering af den interne eskaleringsproces vil underrette den kompetente myndighed om overskridelsen af indikatortærsklen i genopretningsplanen.

For at tage højde for den sandsynlighed, at tidsrammerne i forrige punkt ikke gør det muligt for udstederen at reagere rettidigt på overskridelsen af en tærskel, bør udstederne fastsætte den mest hensigtsmæssige frist for udførelsen af disse aktiviteter på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende for dennes drift og størrelsen og kompleksiteten af reserven af aktiver. Under alle omstændigheder bør de tidsrammer, der er angivet i forrige punkt, ikke forlænges.

Udstederne bør anføre i genopretningsplanen, at deres ledelsesorgan, hvis en indikatortærskel i genopretningsplanen er blevet overskredet, vil vurdere situationen, beslutte, om genopretningsplanen skal aktiveres, og straks underrette de kompetente myndigheder. Udstederne bør også anføre i genopretningsplanen, at beslutningen om at aktivere genopretningsplanen vil omfatte, hvilken type genopretningsforanstaltninger der skal tages.

Udstederne bør også angive i genopretningsplanen, at den beslutning, der er omhandlet i forrige punkt, bør være baseret på en begrundet analyse af omstændighederne omkring overskridelsen.

Udstederne bør i genopretningsplanen beskrive, at hvis de beslutter at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med genopretningsplanen, vil den kompetente myndighed, uden unødigt ophold, modtage en handlingsplan baseret på en liste over troværdige og gennemførlige genopretningsforanstaltninger til brug i denne stresssituation sammen med en tidsplan for afhjælpning af overskridelsen. Genopretningsplanen bør også medtage, at hvis der ikke er truffet beslutning om foranstaltninger, modtager den kompetente myndighed en forklaring, som klart redegør for årsagerne hertil, og hvor det er relevant, påviser, hvordan genoprettelse af specifikke typer indikatorer og overskridelsen af dem er mulig uden brug af genopretningsforanstaltninger.