6.3 Omstillingsplanlægning

Institutterne bør forstå deres følsomhed over for ESG-risici (navnlig miljømæssige omstillingsrisici og fysiske risici) under forskellige scenarier, herunder dem, der indebærer højere fysiske risikoniveauer eller en ukontrolleret omstilling. Institutterne bør forstå, hvordan forskellige scenarier kan påvirke deres omstillingsplanlægning.

Med henblik på at overvåge og styre de specifikke miljørisici, der kan følge af tilpasningsprocessen til de klimarelaterede og miljømæssige reguleringsmæssige mål i de jurisdiktioner, hvor de opererer, bør institutterne omhyggeligt udvælge scenarier ved gøre følgende:

• a) vurdere de potentielle konsekvenser af EU's, medlemsstaternes og, hvor det er relevant, tredjelandes omstillingsmålsætninger, som minimum for udvalgte sektorer, der fastlægges på grundlag af væsentlighedsvurderingen. I denne proces bør institutterne tage hensyn til de sandsynlige forløb, der følger af den europæiske grønne pagt, den europæiske klimalovgivning og de seneste rapporter og foranstaltninger, der er foreskrevet af Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer
• b) overveje videnskabeligt baserede og opdaterede scenarier, der stammer fra nationale, EU- eller internationale organisationer, jf. punkt 38
• c) tage hensyn til instituttets frivillige eller lovbestemte målsætninger eller tilsagn med hensyn til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.

Den geografiske reference og detaljeringsgrad, f.eks. med hensyn til regionale opdelinger, af de scenarier og forløb, som institutterne anvender, bør være relevante for deres forretningsmodel og eksponeringer.

Omfanget og kompleksiteten af de scenarier, som institutterne anvender, bør stå i et rimeligt forhold til deres størrelse og kompleksitet. SNCI'er og andre ikke-store institutter kan basere sig på et forenklet sæt af hovedparametre og antagelser, herunder risici, de anvendte tidshorisonter og den regionale opdeling af virkningerne. Store institutter bør benchmarke deres planer (herunder endelige og mellemliggende mål) mod et scenarie, der er foreneligt med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen og med målet om klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i EU's klimalovgivning.

Institutterne bør sikre, at scenarier og forløb, der anvendes som en del af deres planer, er konsekvente på tværs af organisationen og overvejede tidshorisonter, f.eks. når der udarbejdes forretningsstrategier og fastsættes mål på kort, mellemlang og lang sigt. Institutterne bør dokumentere processen for udvælgelse af scenarier og årsagerne til enhver ændring eller anderledes brug. Beslutninger om at anvende forskellige scenarier til forskellige formål samt beslutninger om at ændre scenarier bør være klart begrundede.

6.3.2. Tidshorisonter og milepæle

Institutterne bør fastsætte et sæt forskellige tidshorisonter som led i deres planer, som bør omfatte kort-, mellemsigtet og en langsigtet planlægningshorisont på mindst 10 år. De ordninger, der er udviklet til at overvåge og styre ESG-risici på tværs af tidshorisonter, bør tage hensyn til principperne i punkt 19.

Institutterne bør fastsætte milepæle med jævne mellemrum for at overvåge og styre ESG-risici, der hidrører fra de kort-, mellem- og langsigtede reguleringsmæssige mål for de jurisdiktioner, hvor de opererer. Dette omfatter EU's mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet og opnå nettonulemissioner senest i 2050, andre mellemliggende klimamål, der er fastsat af EU eller, hvor det er relevant, national lovgivning, samt mål relateret til andre miljøfaktorer såsom naturgenopretning¹⁹ eller skovrydning²⁰ .

¹⁹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869 (EUT L, 2024/1991, 29.7.2024).

²⁰ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 20).

Institutterne bør sikre, at kort-, mellem- og langsigtede målsætninger og mål vekselvirker med hinanden og er velformulerede. Dette omfatter at sikre, at langsigtede mål, såsom tilsagn om at opnå drivhusgasneutralitet, omsættes til mellemfristede strategier (f.eks. mellemlangsigtede sektorpolitikker eller vækstmål for forretningsområder), og at kortsigtede finansielle parametre eller mål (f.eks. rentabilitetsindikatorer, risikoomkostninger, nøgleresultatindikatorer, KRI'er, risikogrænser, prisfastsættelsesrammer) er sammenhængende og i overensstemmelse med de mellemfristede og langsigtede mål.

6.3.3. Grundlag for væsentlighedsvurdering

Institutternes omstillingsplanlægningsproces bør sigte mod at styre væsentlige ESG-risici, navnlig miljømæssige omstillingsrisici og fysiske risici, der er identificeret på grundlag af en robust, regelmæssigt opdateret væsentlighedsvurdering af ESG-risici, som udføres i overensstemmelse med afsnit 4.1. Institutterne bør fastlægge målrettede foranstaltninger til overvågning og håndtering af væsentlige ESG-risici fra eksponeringer, porteføljer og de økonomiske aktiviteter og den produktionskapacitet, der finansieres, og som kan være særligt sårbare over for den økonomiske tilpasningsproces over mod de gældende juridiske og reguleringsmæssige mål i forbindelse med ESG-faktorer.

6.3.4. Parametre

Institutterne bør anvende en række parametre, herunder fremadrettede parametre, til at støtte fastsættelsen af mål og fremme og overvåge gennemførelsen af deres planer.

Til fastsættelsen af mål bør institutterne anvende et sæt parametre og indikatorer under hensyntagen til dem, der er omfattet af punkt 81. Institutterne bør ud fra deres forretningsstrategier og risikoappetit fastlægge, hvilke andre risikobaserede og fremadrettede parametre og mål, de vil inkludere i deres planer med henblik på overvågning og håndtering af ESG-risici. Dette omfatter vurdering, beregning og brug af parametre til at evaluere de finansielle konsekvenser af omstillingsplanlægningen for institutternes forretnings- og risikoprofil på kort, mellemlang og lang sigt, herunder ved at måle omstillingsplanlægningens indvirkning på finansielle resultater, indtægtskilder, rentabilitet og porteføljers risikoniveau.

Når der mangler data, der er nødvendige for at beregne parametre og understøtte fastsættelsen af mål, bør institutterne følge de beskrevne trin i punkt 26, 27 og 29.

SNCI'er og andre ikke-store institutter kan benytte færre indikatorer til parametre og fastsættelse af mål, og i højere grad formulere kvalitative målsætninger.

Institutterne bør som minimum bruge en kombination af målinger for klimarelaterede risici og gradvist inkludere målinger for risikovurdering og strategisk styring af institutternes eksponering for og håndtering af andre miljørisici end klimarelaterede, f.eks. risici fra nedbrydning af økosystemer og tab af biodiversitet og deres potentielle afspejlende indflydelse på klimarelaterede risici og sociale og ledelsesmæssige risici.