6.1. Generelle betragtninger

De kompetente myndigheder bør vurdere og beregne risikoscoren for de kapitalrisici, der anses for væsentlige for instituttet.

Formålet med dette afsnit er at fastsætte fælles metoder, der kan anvendes ved vurdering af individuelle risici og af risikostyringen og - kontrollerne. Det er ikke tænkt som en udtømmende beskrivelse, og de kompetente myndigheder kan frit vælge, om de vil anvende andre supplerende kriterier, som de finder relevante, baseret på deres erfaring og de særlige forhold, der gør sig gældende for instituttet.

Dette afsnit indeholder retningslinjer for de kompetente myndigheders vurdering og scoring af følgende kapitalrisici:

• a. kredit- og modpartsrisiko
• b. markedsrisiko
• c. operationel risiko
• d. renterisiko uden for handelsbeholdningen (IRRBB).

Der identificeres også en række underkategorier inden for hver af de ovenfor nævnte risikokategorier, som skal tages i betragtning, når kapitalrisiciene vurderes. Der kan foretages særskilt vurdering og beregning af risikoscorer for disse underkategorier, hvis de er væsentlige for et bestemt institut. Bilag I - IV indeholder ikke - udtømmende lister over underkategorier for kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og IRRBB, som de kompetente myndigheder bør tage i betragtning, når det er relevant.

Spørgsmålet om væsentlighed beror på en tilsynsmæssig vurdering. Hvad angår risikoen forbundet med långivning i udenlandsk valuta, bør væsentligheden imidlertid i lyset af ESRB's henstilling om långivning i udenlandsk valuta²⁷ fastlægges under hensyntagen til følgende tærskel: Lån i udenlandsk valuta til uafdækkede låntagere udgør mindst 10 % af et instituts samlede udlånsportefølje (samlede udlån til ikkefinansielle virksomheder og husholdninger), hvor en sådan samlet udlånsportefølje udgør mindst 25 % af instituttets samlede aktiver.

²⁷ Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 21. september 2011 om långivning i udenlandsk valuta (ESRB/2011/1) (EUT C 342 af 22.11.2011, s. 1).

De kompetente myndigheder bør også vurdere andre risici, der anses for væsentlige for et specifikt institut, men som ikke er nævnt ovenfor (f.eks. pensionsrisiko, strategisk og forretningsmæssig risiko, step -in-risiko samt intra- og interrisikokoncentration). Følgende kan bidrage til identifikationsprocessen:

• a. parametre for TREA
• b. risici, der er identificeret i forbindelse med instituttets ICAAP
• c. risici, der stammer fra instituttets forretningsmodel (bl.a. risici identificeret af andre institutter, der har en lignende forretningsmodel)
• d. oplysninger fra overvågning af nøgleindikatorer
• e. resultater og observationer fra interne eller eksterne revisionsrapporter
• f. henstillinger og retningslinjer udstedt af EBA samt advarsler og henstillinger udstedt af makroprudentielle myndigheder eller ESRB.

De kompetente myndigheder bør også tage hensyn til de ovenfor nævnte elementer, når de planlægger, hvor intensiv deres tilsynsaktivitet i forbindelse med vurderingen af en specifik risiko bør være.

Hvad angår kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko, bør de kompetente myndigheder bl.a. vurdere, om instituttet overholder de retsakter, der er offentliggjort separat på EBA's websted, jf. punkt 12. Disse retningslinjer udvider imidlertid vurderingsrammerne i forhold til disse minimumskrav for at give de kompetente myndigheder mulighed for at danne sig et samlet overblik over kapitalrisiciene.

Når de kompetente myndigheder evaluerer kapitalrisici, bør de også se på de potentielle virkninger af den risiko, der er forbundet med finansieringsomkostningerne, efter metoden i afsnit 8 og overveje, om der bør træffes foranstaltninger for at mindske den ne risiko.

De kompetente myndigheder bør ved anvendelsen af de metoder, der er fastsat i dette afsnit, identificere relevante kvantitative indikatorer og andre parametre, der også kan benyttes til overvågning af nøgleindikatorer (jf. afsnit 3), og de bør også, når det er relevant, tage hensyn til institutternes interne risikoværdier.

De kompetente myndigheder bør for hver væsentlig risiko vurdere risikoscoren, som bør afspejle:

• a. den iboende risiko (risikoeksponeringer)
• b. risikostyringens og -kontrollernes kvalitet og effektivitet.

Denne vurderingsproces er vist i figur 2 nedenfor. Figur 2. Workflow ved vurdering af kapitalrisici

De kompetente myndigheder bør trække på tilgængelige informationskilder i forbindelse med deres vurderinger, herunder lovpligtig indberetning, instituttets interne parametre og rapporter (f.eks. den interne revisionsrapport, risikostyringsrapporter og oply sninger fra ICAAP), rapporter fra kontrolbesøg og eksterne rapporter (f.eks. instituttets skrivelser til investorer og kreditvurderingsbureauer). De kompetente myndigheder bør trække på ad hoc - indberetning, når det er strengt nødvendigt og står i rimeligt forhold til udførelsen af deres tilsynsopgaver, og når oplysningerne ikke er overlappende eller på anden måde tilgængelige, i overensstemmelse med artikel 104, stk. 2, andet afsnit, i kapitalkravsdirektivet. Vurderingen er som udgangspunkt institutspecifik, men det bør også overvejes at foretage peersammenligninger for at identificere den potentielle eksponering for kapitalrisici. Der bør til dette formål udvælges peers for hver enkelt risiko, og disse peers vil ikke nødvendigvis svare til dem, der identifi ceres for forretningsmodelanalysen eller andre analyser.

I forbindelse med vurderingen af kapitalrisici bør de kompetente myndigheder også evaluere, om minimumskravene til kapitalgrundlaget er beregnet på en præcis og forsigtig måde, for at identificere situationer, hvor den faktiske risiko undervurderes ved ber egninger af minimumskapitalgrundlaget. Denne vurdering kan lægges til grund for fastsættelsen af P2R, jf. afsnit 7.2.3.

Resultatet af vurderingen af hver enkelte væsentlige risiko bør indgå i en opsummering af resultater med en forklaring af de vigtigste risikoparametre og ledsages af en risikoscore som beskrevet nærmere i de følgende afsnit.