Instituttets likviditets - og finansieringsspecifikke stresstest

De kompetente myndigheder bør vurdere, om et pengeinstitut har gennemført tilstrækkelige likviditetsspecifikke stresstest i overensstemmelse med EBA's retningslinjer for institutternes stresstest⁴⁶ :

• a. for at forstå virkningen af negative hændelser på risikoeksponeringen og for at være i stand til at vurdere tilstrækkeligheden af instituttets likvide aktiver, likviditetsdækningspotentiale og finansieringsstruktur
• b. for at dække risici, der kan opstå under forskellige typer stressscenarier, og/eller for at imødegå risici, der skyldes mangler i kontrol, ledelse eller andre områder.

⁴⁶ EBA/GL/2018/04.

De kompetente myndigheder bør tage hensyn til, om rammen giver instituttet mulighed for at:

• a. fastlægge instituttets overlevelseshorisont ud fra dets eksisterende likviditetsbuffer og stabile finansieringskilder og under hensyntagen til instituttets risikovillighed under en alvorlig, men sandsynlig periode med likviditetsstress
• b. analysere stressscenariers indvirkning på koncernens konsoliderede likviditetsposition og de enkelte enheders og forretningsområders likviditetsposition
• c. klarlægge, hvor risici kan opstå, uafhængigt af den organisatoriske struktur, og uanset hvor centraliseret likviditetsrisikostyringen er.

De kompetente myndigheder bør sikre, at instituttet beregner virkningerne af forskellige typer stressscenarier (som forklaret i EBA’s retningslinjer for institutternes stresstest) og foretager en række følsomhedstest (baseret på proportionalitet). De stressscenarier og chok, der simuleres i disse, bør ikke kun tage udgangspunkt i fortiden, men også inddrage hypotetiske stressscenarier baseret på ekspertvurderinger. De kompetente myndigheder bør undersøge, om der som minimum arbejdes med følgende scenarier:

• a. kort- og langsigtede scenarier
• b. institutspecifikke og markedsomfattende scenarier (der anvendes simultant for flere markeder)
• c. en kombination af ovennævnte.

Et vigtigt aspekt, som de kompetente myndigheder bør tage hensyn til, når de vurderer instituttets rammer for stresstest er modelleringen af det/de hypotetiske stressscenaries/ - scenariers indvirkning på instituttets betalingsstrømme og på dets likviditetsd ækningspotentiale og overlevelseshorisont. De bør undersøge, om modelleringen afspejler de forskellige virkninger, som økonomisk stress kan have både for instituttets aktiver og for dets ind- og udgående betalingsstrømme.

De kompetente myndigheder bør også vurdere, om instituttet opstiller antagelser for stresstest på en forsigtighedsbaseret måde. Afhængig af scenariets art og omfang bør de kompetente myndigheder efter relevans vurdere, om en række antagelser er passende, b l.a. vedrørende:

• a. afvikling af detailfinansiering
• b. begrænsning af sikret og usikret engrosfinansiering
• c. sammenhæng mellem finansieringsmarkederne og spredning på forskellige markeder
• d. supplerende betingede ikkebalanceførte eksponeringer
• e. finansieringsmæssige restløbetider (f.eks. når finansieringsudbyderen har call - optioner)
• f. virkninger af en eventuel forringelse af instituttets kreditvurdering
• g. valutaomregning og adgang til valutamarkeder og korrespondentbankkonti
• h. evnen til at overføre likviditet mellem enheder, sektorer og lande
• i. estimater af fremtidig vækst i balancen
• j. et implicit krav om, at instituttet som følge af omdømmerisici skal refinansiere aktiver og forlænge eller opretholde andre former for likviditetsstøtte.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om styringsrammerne for instituttets likviditetsstresstest er passende, og om de er tilstrækkeligt integreret i den overordnede risikostyringsstrategi. De bør tage hensyn til:

• a. om omfanget og hyppigheden af stresstest er passende i forhold til instituttets art og kompleksitet, dets likviditetsrisikoeksponeringer og dets relative betydning i det finansielle system
• b. om stresstestresultaterne integreres i instituttets strategiplanlægning for likviditet og finansiering – bl.a. i instituttets plan for genopretning af likviditeten – og anvendes til at sikre en bedre likviditetsindsats- og genopretningsplan i tilfælde af k riser
• c. om instituttet identificerer egnede risikofaktorer til brug for stresstest på en hensigtsmæssig måde og tager hensyn til alle væsentlige svagheder, der kan undergrave det konkrete instituts likviditetsposition
• d. om antagelser og scenarier evalueres og ajourføres tilstrækkelig hyppigt
• e. om instituttet lægger tilstrækkelig vægt på potentielle hindringer for overførsel af likviditet inden for koncernen (såfremt det er likviditetsstyringen i en koncern, der vurderes).

Rammer for intern kontrol af likviditets- og finansieringsrisici

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har etableret stærke og omfattende interne rammer med hensyn til grænser og kontrol og truffet passende forholdsregler til at imødegå likviditets - og finansieringsrisikoen i overensstemmelse med dets risikovillighed og sikre, at det råder over en diversificeret finansieringsstruktur. De bør tage hensyn til, om disse rammer er passende for instituttets kompleksitet, størrelse og forretningsmodel og afspejler de forskellige væsentlige parametre for likviditetsrisiko og resultaterne af likviditetsstresstest.

De kompetente myndigheder bør undersøge, om instituttet har indført begrænsninger for at sikre overensstemmelse mellem valutadenomineringen af deres likvide aktiver og fordelingen efter valuta af deres udgående nettolikviditet i overensstemmelse med artike l 8, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61

De kompetente myndigheder bør vurdere, om grænserne er godkendt og regelmæssigt revideres af instituttets kompetente organer og formidles til alle relevante forretningsområder. Denne proces samt den måde, hvorpå instituttet overvåger overholdelsen af grænserne og eskaleringsproceduren i tilfælde af overskridelser, bør være tydeligt dokumenteret i dets procedurer.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har iværksat et hensigtsmæssigt internt afregningssystem som led i rammerne for likviditetsrisikokontrol, der omfatter alle relevante likviditetsomkostninger, fordele og risici. De kompetente myndigheder bør tage højde for, om den interne afregningsordning giver ledelsen mulighed for at give passende incitamenter til styring af likviditetsrisikoen, og om ordningen og dens kalibrering gennemgås og ajourføres på passende vis i forhold til instituttets størrelse og kompleksitet. Desuden bør de kompetente myndigheder vurdere, om instituttets politik for indarbejdning af den interne afregningsmetode i de interne prissætningsrammer anvendes i forbindelse med vurdering af og afgørelser om transaktioner med kunder (dette omfatter begge sider af balancen, dvs. ydelse af lån og modtagelse af indskud).

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttet har tilstrækkelige kontrolforanstaltninger vedrørende bufferen af likvide aktiver, herunder koncentrationsgrænser og passende løbende overvågning af, om bufferen er tilstrækkelig, samt af ændringer i ma rkedsforholdene, der kan påvirke instituttets evne til hurtigt at realisere dets aktiver.

Likviditetsberedskabsplaner

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttets politikker, procedurer og handlingsplaner til imødegåelse af potentielle alvorlige forstyrrelser af dets evne til at finansiere sig selv præciseres tilstrækkeligt i dets likviditetsberedskabsplan. De bør tage hensyn til indholdet og omfanget af de nødfinansieringsforanstaltninger, der indgår i likviditetsberedskabsplanen, og navnlig følgende faktorer:

• a. om likviditetsberedskabsplanen belyser de ledelsesordninger for dens aktivering og vedligeholdelse i tilstrækkeligt omfang
• b. om likviditetsberedskabsplanen afspejler instituttets likviditets - og finansieringsspecifikke og bredere risikoprofil
• c. om instituttet har opstillet rammer for tidlige advarselsindikatorer for likviditet, herunder bl.a. dem, der er fastsat som likviditetsindikatorer i EBA's generelle retningslinjer for indikatorer for genopretningsplaner, som kan hjælpe instituttet med at identificere forringede markedsvilkår rettidigt og med at træffe hurtig afgørelse om, hvilke tiltag der er nødvendige
• d. om likviditetsberedskabsplanen klart beskriver, at likviditetsbufferen er beregnet til at blive anvendt i tilfælde af stress, selv om dette fører til LCR - værdier på under 100 %, herunder at det er en del af den forventede styring af likviditetsrisikoen und er stress, at efterfølgende meddelelser til den øverste ledelse finder sted, hvis de fastsatte lavere LCR - værdier nås. Likviditetsberedskabsplanen bør klart afspejle og beskrive, hvordan likviditetsrisikoen skal styres under stress for at styre så tæt som muligt på de målrettede LCR -niveauer
• e. om likviditetsberedskabsplanen klart angiver alle væsentlige (potentielle) finansieringskilder, herunder den anslåede størrelse af de forskellige likviditetskilder og den anslåede tid, som det vil tage at skaffe midler herfra
• f. om foranstaltningerne stemmer overens med instituttets overordnede risikostrategi og likviditetsrisikovillighed
• g. om antagelserne om centralbankfinansieringens rolle i instituttets likviditetsberedskabsplan er passende. De kompetente myndigheder kan undersøge en række faktorer som f.eks. instituttets vurdering af:

I. den aktuelle og fremtidige adgang til potentielle alternative finansieringskilder i tilknytning til centralbankens udlånsprogrammer II. udlånsfaciliteternes art, den acceptable sikkerhedsstillelse og de operationelle procedurer for adgang til centralbankmidler III. under hvilke omstændigheder der vil være behov for finansiering fra centralbanken, hvilket beløb der vil være tale om, og i hvilken periode det formentlig vil være nødvendigt at anvende centralbankfinansiering.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om de tiltag, der er beskrevet i likviditetsberedskabsplanen, er gennemførlige i forhold til de stressscenarier, som de indgår i. De bør bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:

• a. sammenhængen og samspillet mellem instituttets likviditetsrelaterede stresstest, dets likviditetsberedskabsplan, dets tidlige advarselsindikatorer for likviditet og, hvor det er relevant, dets likviditetsrelaterede genopretningsplan
• b. om de tiltag, der er fastlagt i likviditetsberedskabsplanen, med sandsynlighed vil sætte instituttet i stand til at reagere hensigtsmæssigt på en række mulige scenarier med alvorlig likviditetsstress, herunder institutspecifik og markedsdækkende stress samt det potentielle samspil mellem disse, og om de tiltag , der er fastlagt i likviditetsberedskabsplanen, er kvantificeret på en forsigtig måde med hensyn til likviditetsgenererende kapacitet i stresssituationer og den tid, der kræves til at gennemføre dem, under hensyntagen til operationelle krav som f.eks. pantsætning af sikkerhed hos en centralbank.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttets ledelsesrammer er passende i forhold til dets likviditetsberedskabsplan. De bør bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:

• a. om de eskalerings- og prioriteringsprocedurer, der præciserer, hvornår og hvordan de pågældende tiltag kan og bør tages i brug, er passende
• b. om instituttet har passende politikker og procedurer for kommunikation internt i instituttet og med eksterne parter
• c. om der er sammenhæng mellem likviditetsberedskabsplanen⁴⁷ og instituttets driftskontinuitetsplaner. Finansieringsplaner

⁴⁷ Hvis likviditetsberedskabsplanen er fuldt integreret i genopretningsplanen, vil dette blive indarbejdet i likviditetsrisikoscoren for den overordnede genopretningskapacitet. Hvis likviditetsberedskabsplanen ikke er indarbejdet i genopretningsplanen, og de to dokumenter er separate, skal likviditetsberedskabsplanen analyseres særskilt.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om finansieringsplanen er gennemførlig og afpasset efter instituttets art, størrelse og kompleksitet, dets nuværende og forventede aktiviteter og dets finansieringsprofil. De bør bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:

• a. om finansieringsplanen tager højde for alternative scenarier. De kompetente myndigheder bør være særligt opmærksomme på, hvor robust planen er med hensyn til at understøtte de planlagte forretningsaktiviteter i negative scenarier
• b. hvilke ændringer der forventes at ske i instituttets finansieringsprofil som følge af finansieringsplanens gennemførelse, og om disse er acceptable i betragtning af instituttets aktiviteter og forretningsmodel
• c. om finansieringsplanen understøtter eventuelle krævede eller ønskede forbedringer i instituttets finansieringsprofil
• d. hvordan de overordnet set forholder sig til (ændringer i) de markedsaktiviteter, som institutter i deres jurisdiktion har planlagt, og hvad dette betyder for individuelle finansieringsplaners gennemførlighed
• e. om finansieringsplanen er:

I. integreret i instituttets overordnede strategiplan

II. forenelig med dets forretningsmodel

III. forenelig med dets likviditetsrisikovillighed.

De kompetente myndigheder kan desuden undersøge:

• a. om instituttet i tilstrækkeligt omfang analyserer og har kendskab til, om finansieringsplanen er passende og tilstrækkelig, i betragtning af instituttets nuværende likviditets - og finansieringssituation og den forventede udvikling heri. De kompetente myndigheder kan i denne forbindelse undersøge, om instituttets øverste ledelse er i stand til at forklare, hvorfor finansieringsplanen er gennemførlig, og hvilke svagheder der er i den
• b. instituttets politik for afgørelse af, hvilke finansieringsaspekter og markeder der er væsentlige for instituttet (og om den er hensigtsmæssig)
• c. hvor længe instituttet regner med, at det vil tage at skifte til en anden finansieringsprofil, hvis det kræves eller ønskes, i betragtning af de risici, der kan opstå, hvis migreringen foregår for hurtigt eller for langsomt i slutfasen
• d. om finansieringsplanen indeholder forskellige strategier og klare forvaltningsprocedurer for rettidig gennemførelse af strategiændringer.

De kompetente myndigheder bør vurdere, om instituttets finansieringsplan gennemføres på en passende måde. De bør som minimum tage hensyn til:

• a. om finansieringsplanen er veldokumenteret og formidles til alle relevante medarbejdere
• b. om finansieringsplanen er indarbejdet i instituttets daglige drift og navnlig i beslutningstagningen på finansieringsområdet.

De kompetente myndigheder kan desuden tage hensyn til, om instituttet er i stand til at afstemme finansieringsplanen med de data, der indsendes til de kompetente myndigheder ved hjælp af finansieringsplanmodellen.

De kompetente myndigheder bør undersøge kvaliteten af instituttets processer for overvågning af finansieringsplanens gennemførelse og dets evne til at reagere hurtigt på eventuelle afvigelser. I forbindelse med denne vurdering bør de kompetente myndigheder bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:

• a. hvor godt ledelsen (den øverste ledelse) orienteres om status for finansieringsplanens gennemførelse
• b. om finansieringsplanen omfatter alternative foranstaltninger, som instituttet kan falde tilbage på, hvis markedsforholdene ændrer sig
• c. hvilke politikker og metoder instituttet anvender i forbindelse med regelmæssig evaluering og ajourføring af finansieringsplanen, når den faktiske finansiering afviger væsentligt fra finansieringsplanen.